Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Skudsmaal (* u-færdig *)
Skudsmaal (* u-færdig *)


Forfattersiden.dk
Forfatter: haleløs
Skrevet: 2011-09-11 10:47:11
Version: 1.6
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


"... friiiiiskee æææææææg!" skråler Peder mens han bakser med trækvognen og stædigt haler den efter sig på sine timelange traveture op og ned ad de kjøbenhavnske stræder, hvor efterårssolen slår smut i de snavsede glas.
"En halv snes? Sågerne!" betjener han med et kækt smil.

"Soldaten havde den frækhed at sælge mig dårlige æg forleden" Peder ser chokeret op - og liiige ind i det kønneste ansigt, han nooooogensinde har sét - nåeh ja, siden hans salig moders, selvfølgelig ...
Maren undertrykker et smil og rækker ham med alvorlig mine et par æg. Peder tager højtideligt mod dem eet for eet, huler begge hænder om dem og holder dem op mod solen. Tjoeh ... de ser da godt nok noget mystiske ud?
"Beklager virkelig meget; værs'go' her er nogle nye, garanteret friske æg!" For en sikkerheds skyld kontrollerer han så også dem op i sollyset. Ville jo gerne trække tiden lidt ud ...
Maren spekulerer over, om han mon si'r mer'? Men nej; og hun tør da vist slet ikke spørge ...  

Så' det jo godt, jeg findes, kjære tip-oldeforældre ... liiige hér,, på vej over gaden i fodgængerfeltet ud for Vor Frue øjner jeg partout jer to kløjs i kejtet generthed; og griber chancen for at skynde lidt på (min kunstmaler-oldefar, Hans, sku' jo gerne nå at fødes til tiden - i foråret 1870):
nej, Peder, hun er ugift, kvik tjenestepige med go'e skudsmaal (og ideer!) ... og laaaangt forbi gifteklar. Og med et godt øje til ... njæææeh, nok allerede kjær - i dig. Så grib ...
jo, Maren, han er nys hjemvendt fra 1864-nederlaget, han har været krigsfange i et helt år. Om hans to brødre, som også var soldater vides intet ...  Han er en dygtig kjøbmand - så grib ...

Peder fik ellers sjældent klager over sine varer; meeen gjorde han, erstattede han uden vrøvl og med et smil. Han anskaffede sig kort efter et gennemlysningsapparatur netop af hensyn til sit renommé ...

Så måtte Maren jo finde en anden måde at tø ham op på. Måske spurgte hun til hans erindrings-medalje? Måske fortalte han om sin barndom på gården oppe i Jægerspris? Måske fortalte hun også lidt om sit liv - som tjenestepige for skiftende husholdninger den kjøbenhavnske overklasse? Men viste ham aldrig sin skudsmaalsbog!
I al fald mødtes de da igen, og igen, og ... lærte hinanden bedre og bedre at kende ...
Nok mest hun ham; han spør' vist ikke så meget ...
De drømte en fælles drøm om selvstændig uafhængighed. Om velstand. Hvad ellers de drøftede under deres hyppige, fortrolige spadsereture på voldene omkring det gamle Kjøbenhavn hænger nok stadig i luften.

Han frier efter nogen tids overvejelser og hun accepterer. Straks. De gifter sig. Slår sig ned i det nye velhaverkvarter på Østerbro. Og åbner en købmandsbutik i udkanten af Det Ny Kjøbenhavn.

Et kig i Marens skudsmaalsbog, som blev udstedt ved hendes konfirmation, vidner om en flittig og pålidelig jomfru, som skiftede plads mindst et par gange om året - da mange velhavende familier jo forlod kjøbenhavn om sommeren - og så om efteråret gerne fik plads i den samme husholdning igen.

nhuth2012-04-24 17:42:42

Det er dog en herlig tekst. Har du forlænget den?
Jeg tør slet ikke kaste mig ud i nogen tolkning af Marens gennemlyste æg!
Men venter spændt.
Vh. Nhuth

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk