 |  | Farvel. |
 |
|
|||||||||||||
|
Det gør ondt at se dig sådan der. Vi to var engang udskillige. Vi to kunne ligge hele verden ned. Du forstår ikke hvor afsindigt ondt det gør at se, du har det sådan med en anden nu. Ser du, i mange år, var vi to de bedste veninder. Men en dag, ændrede det hele sig bare. Og når jeg ser hvor lykkelig du er, uden mig, går der noget i stykker inden i mig. Jeg ønsker du er lykkelig, også selvom det er uden mig. Men det gør så fandens ondt, at tænke på alt det vi to har haft sammen, du giver det videre til en anden nu. Det er så svært at forklare, hvad der sker inden i mig lige nu. Men intet kan overgå denne smerte. Du var en af de få veninder, jeg aldrig troede jeg skulle give slip på. Der er gået nogen år hvor vi ikke har snakket, men hvad betød det? Så længe vi vidste, at det hele nok skulle gå, at en dag vil vi være sammen igen. Men når jeg ser, og føler, så ved jeg det er langt fra sandt. Er dette virkelig vores sidste farvel? Der var engang, og denne gang ender ikke som jeg håbede, du vil altid være en del af mig, men, det vi havde engang, vil kun forevigt være et minde, og ligegyldigt hvor hårdt jeg ønsker at mindet blev virkeligt, så, er det kun en drøm. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
