 |  | Blod er bedre end vand del 04. |
 |
|
|||||||||||||
|
Dette er 4. del af novellen ”Blod er bedre end vand”, der er en moderne vampyrhistorie. Modtager gerne korrektioner af stavefejl og spørgsmål til udvikling af det videre handlingsforløb. På min blog kan man læse et indlæg om hvordan jeg kom på historien: http://helle-sweets.blogspot.dk/2012/10/blod-er-bedre-end-vand.htm l __________________________________________________________________ _______ Det var nu en måned siden Inez havde skåret sig i fingeren hos Rune og i løbet af den måned var der hurtigt blevet tegnet et mønster der forbandt hendes kost med hendes fysiske og mentale velbefindende. Derfor var hendes ellers sunde, varierede kostplan droppet til fordel for kød i rigelige mængder. Hendes forældre påpegede dagligt, at hun skulle spise mere og andet end bare kød, men hun havde ikke i sinde at gå frivilligt tilbage til at være træt konstant, have ekstrem lysfølsomhed, ubeskriveligt ondt i hovedet næsten hele tiden og generelt være kronisk utilpas eller dårlig fordi hendes system havde fravalgt alt andet. De var heldigvis holdt op med at spørge hvorfor hun kun ville spise kød. Hvis hun skulle forklare det ville de enten sende hende til lægen, der ikke kunne komme med nogen løsning, eller bare tro hun var ved at gå fra forstanden. Men snart ville de forhåbentligt stoppe med at blande sig, så hun kunne være i fred. Den forgangne måned havde hun haft det bedre end nogen sinde og det eneste der ødelagde det for hende, var at der skulle mere og mere kød til at mætte hende, hvis hun ikke ville spise det halvt råt. Inez spiste nu næsten mere end hendes forældre gjorde sammenlagt og var stadig småsulten hele tiden. Bagerst i bevidstheden rumsterede erindringen om da hun havde skåret sig og hvordan hun havde haft det bagefter, men hun blev ved med at skubbe det fra sig igen. Tanken om at drikke blod var både langt ude og frastødende, men hun tog sig alligevel tit i at stirre på den finger hun havde skåret sig. Såret var helet længe før, overraskende hurtigt, og der var ikke så meget som en streg til at vise hvor det havde været, men Inez ville stadig kunne finde det i søvne og tog sig en enkelt gang i at ærgre sig over det var helet. Hun ville gerne genopleve den ubeskrivelige følelse af kontrol og vitalitet. Hun drejede ned ad vejen hvor de boede og fik øje på deres nabos tolvårige søn, der var på vej over til en ven. Han hilste muntert da han passerede hende, men det eneste hun opfangede var plastret på hans knæ og det lille sus der gik igennem hendes krop da hendes næse lugtede blod. Hun virrede med hovedet og fortsatte som ingenting men hendes sult voksede langsomt og da hun kom ind på sit værelse var hendes hovedpine begyndt igen. Ikke alene var den begyndt igen, den var værre end den plejede at være og var i selskab med både oversensitive sanser, træthed og utilpasheden. Hun lagde sig på sengen med dynen over hovedet, men det lukkede kun lyset ude. Hun kunne høre naboerne snakke og genboens hund der løb over gulvet; hun kunne lugte, næsten smage, sin dyne og madrassen og spor efter Rune, der havde været på besøg ugen før. Hun følte sig træt, men kunne ikke sove for de overvældende sanseindtryk og den kraftige hovedpine. Hun begyndte at ryste og endte med at bide sig i armen for at have bare en lille smule kontrol over sin krop. Da hun havde ligget sådan i over en halv time uden at have fået det bedre, rejste hun sig og fjernede dynen. Lyset var overvældende og hun måtte side i flere minutter før hendes øjne havde vænnet sig nok til det, til hun kunne gå uden at gå ind i ting. Hun ville have det til at stoppe, men hun kendte kun én måde; blod. Hun stavrede ud til køkkenet og fandt en kniv, som hun pressede mod underarmen. Længe stod hun uden at røre sig og stirrede på knivsæggen mod huden uden at kunne få sig selv til at skære. Til sidst lukkede hun øjnene og skar. Hun kunne næsten ikke mærke det og åbnede øjnene igen for at se om hun overhovedet havde skåret hul. Midt på hendes underarm var der et fint lille blødende snit og lugten af blod opfangede igen hendes opmærksomhed. Tøvende lod hun tungen glide over såret og lod sig opsluge af blodrusen. Oplevelsen var ikke nær så voldsom som første gang, men stadig fantastisk. Gennemstrømmet af energi mærkede hun sine sanser blive normaliseret og både hovedpine, træthed og utilpasheden forsvandt i takt med hun lappede i sig, og hun stoppede ikke før såret helt holdt op med at bløde. __________________________________________________________________ _______ Novellen starter her: Blod er bedre end vand del 01. Forrige afsnit: Blod er bedre end vand del 03. Næste afsnit: Blod er bedre end vand del 05. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-09-06 18:25:09 |
hej; læste teksten et par gange og har nogle anker: kødspisere=rovdyr blir da vist typisk sløve, når de er mætte? Kød mætter vist typisk i mindre mængder? Og et sår størkner da typisk meget hurtigt?
Så forstår ikke rigtigt Inez' rastløshed da hun jjo spiser for 2? Og tvivler på, selv en vampyr kan lugte blod fra et støknet, tilplastret sår?
Og PERSONLIGT vill jeg sige at: '...Rune havde OVERNATTET ugeN før ...'
Inez' 'drikker' nok næppe fra så lille et sår; men sutter / slikker / labber ??
venligst ...
PS 3. linies sidste ord 'var' skal slettes
en smULe kontrol (uden G)
Så forstår ikke rigtigt Inez' rastløshed da hun jjo spiser for 2? Og tvivler på, selv en vampyr kan lugte blod fra et støknet, tilplastret sår?
Og PERSONLIGT vill jeg sige at: '...Rune havde OVERNATTET ugeN før ...'
Inez' 'drikker' nok næppe fra så lille et sår; men sutter / slikker / labber ??
venligst ...
PS 3. linies sidste ord 'var' skal slettes
en smULe kontrol (uden G)
| haleløs | 2012-09-21 11:03:35 |
vær lige sød at ændre skrifttype hvis du retter noget; ellers er de svære at spotte ;) LABBe !
Måske kunne den 12-årige nabosøn humpe forbi med et blødende knæ ?
venligst ...
Måske kunne den 12-årige nabosøn humpe forbi med et blødende knæ ?
venligst ...
| Dragonfly | 2012-09-21 21:37:04 |
ser på det ;)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
udover det vil jeg så sige at
-det er sandt rovdyr bliver sløve når de er mætte, men teksten siger også at hun på trods af mængden af kød hun spiser, stadig er sulten -dermed ikke mæt, hvilket er årsagen til hendes rastløshed. Jeg har skrevet det såda fordi vampyrer når de ikke får blod, har en sult der ikke kan tilfredsstilles med normalt mad.
-jeg har ikke skrevet hvor nyt såret er, så det kunne ligesåvel være helt nyt eller meget tidligt i helningsprocessen. Skal jeg lade det fremgå mere tydeligt?
/Sweets