Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Jeg flygter i nat
Jeg flygter i nat


Forfattersiden.dk
Forfatter: Robert Mørk
Skrevet: 2010-12-14 07:48:55
Version: 1.3
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


      
      Jeg flygter i nat
      flygter ud af rummet
      ud i rummet omkring denne intethed
      som er min fængselscelle
      .
      Det er heller ikke i nat jeg vil dø
      siger jeg til den brunøjede skønhed, som køre mig til centrum
      .
      Jeg lod papiret ligge tomt for alle de ord
      som natten lang har kværnet rundt i min hjernegryde
      jeg sidder på bagsædet
      og knækker møjsommeligt min sidste blyant i stumper og stykker
      fra det nedrullede vindue spreder jeg dem som atomer
      ud over den måneoplyste Vesterfælledvej
      chaufføren råber op om miljøsvineri
      jeg former venstre hånd til en colt 45
      og plaffer hende ned bagfra
      .
       Da hun sætter mig af ved pisserenden
      mumler jeg undskyld og stikker hende en ekstra hund
      jeg vil sgu heller ikke være morder i nat
      .
      Larmen fra klirrende glas og fulde folk
      suger mig ind på det nærmeste værtshus
      jeg elsker dem som stadigvæk tror at man kan drikke det hele væk
      og jeg deltager helhjertet i deres forsøg
      på at holde verden fanget udenfor de støvede vinduer
      .
      Jeg flygter i nat
      stikker af fra mit skrivebord
      og de uendelige rækker af ord og sætninger
      den lange kø af skrigende digte
      som alle sammen vil skrives nu i nat
      de 1000’vis af notater på gule pandelapper
      jeg flygter ud af en drøm
      som påstår sig en million gange mere virkelig
      end virkeligheden selv
       .
      Jeg flygter i nat
      følger englenes spor ud i kosmos
      jeg vil mærke mit blod pumpe som vildfarende stjerneskud
      og hænge mit liv op i tynde tråde langs mælkevejen
      på kanten af verden vil jeg elske med Venus
      jeg vil flygte gennem et utal af galakser
      ikke ti vilde engle kan bære mig hjem fra stjernerne i nat.

Forfatter in spe2010-12-14 19:06:37

Overdosis?

Meget smukt formuleret. Nyder dit sprog som flyder lækkert for mine øjne.

"jeg elsker dem som stadigvæk tror at man kan drikke det hele væk
og jeg deltager helhjertet i deres forsøg
på at holde verden fanget udenfor de støvede vinduer" sidder lige i skabet!

Venligst

svalerne2010-12-14 20:03:44

Jeg er vild med den sidste strofe.
bedste hilsner fra svalerne

Fru Ros2010-12-14 20:42:11

Hej Robert.

Som du dog kan.

Jeg er også vild med "dem der tror de kan drikke det hele væk..."
Men specielt sidste vers er meget smukt. "... pumpe som vildfarende stjerneskud..." Selvfølgelig. Det kan da ikke være andet.

kh Ros

Robert Mørk2010-12-15 07:34:48



Tak Jesper
Tak Svale
Tak Fru Ros

For jeres kommentarer og rosende ord. De varmer bestemt.

K.h. Robert

Obscurum2010-12-15 16:20:51

For fanden hvor er det altså godt det her! Du skriver virkelig godt og meningsfyldt, og du jonglerer bedre med sproget end en cirkusgøgler med sine kegler. Thums up, jeg glæder mig til flere indlæg fremover :)

//Jacob
Obscurum

Robert Mørk2010-12-15 16:53:43

Tak Jacob

For de rosende ord.

Men sjovt du nævner der, for jeg er også jonglør, altså med kegler og ild og den slags.

Jeg har været omme og smugkikke på dine digte, du skriver også godt, jeg vil læse dem mere grundigt ved lejlighed.

NannaLA2010-12-16 14:26:24

Hej Robert,

Din titel fangede mig og jeg måtte kigge med!
Og hvilket kig - dine ord fængslede mig allerede fra første brug af ordet 'nat'. Det er en skøn rejse at være med på.
Særligt synes jeg "det er heller ikke i nat jeg vil dø" står så utrolig stærkt og for mig bliver det hele essensen af dit digt.

Som andre har pointeret, så er din sidste strofe utrolig flot og velskrevet.

Tak for interessant og tankevækkende tekst,
Mvh Nanna

RockyGal2012-06-02 18:15:12

Haha, og så skrev du "en lille smule misundelig" ved mit blod på tungen..
Det her rammer jo perfekt, er personligt vild med

"jeg flygter ud af en drøm
som påstår sig en million gange mere virkelig
end virkeligheden selv"

Hvor er det fristende at tro på fantasiens og ideologiernes virkelighed, bare at læne sig op af den orden vi kan skabe i vores egen lille verden

Fie :)


Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk