 |  | Selv tak, sagde Gud |
 |
|
|||||||||||||
|
Midt i al røgen, råbene og sirenerne så jeg Mias lille ansigt - forvirret, forvredet, grådkvalt. Jeg tog hende op i armene, ”Kom Mia. Lad os gå hjem, det er vist ved at være sengetid”. Hjemme igen. Jeg fik børstet Mias tænder, fik hende i nattøjet, også ind i seng. ”Far. Tror du på Gud?” spurgte hun. ”Ja, det gør jeg.”, svarede jeg. ”Men far. Hvis Gud findes. Hvorfor gik der så ild i mormors hus?” Jeg var ikke klar over, hvad jeg skulle svare, og sagde i stedet: ”Vil du have en godnathistorie?” ”Okay” svarede hun, ”men kun hvis det er en rigtig én” ”Selvfølgelig”, sagde jeg, og fortalte om dengang jeg var på besøg hos Jesus. Lyden af Guds stemme var pludselig alt, vi kunne høre ”Jesus! Søren! Kom ned derfra! Vi skal spise”. ”God kamp” sagde Jesus - ”Ja, god kamp” svarede jeg. Og så gik vi ned fra banen, og hjem til Jesus. Vi skulle have flæskesteg i dagens anledning. Det var en festaften. Sankt Hans, måske, for Maria havde en blomstret sommerkjole på. Før vi måtte spise, skulle vi sige en bøn, så vi holdt hinanden i hænderne, og sagde Tak! til Gud for den dejlige mad. ”Selv tak”, sagde han, og stak mig tallerkenen med kartofler; ”Værsgo”. Selvom vi ikke var helt gamle nok, Jesus og mig, så fik vi alligevel lov til at drikke mjød til maden - ja altså, øl. ”De er altså ikke gamle nok”, sagde Maria, ”Det er det mig der bestemmer”, svarede Gud. ”Det smager godt”, sagde Jesus, og jeg gav ham ret. Mine kinder blev varme af al den mjød og mad og jeg blev træt. ”Kan du ikke klare mosten?”, sagde Gud, ”Jojo da”, sagde jeg. Så fik Gud lyst til at spille kort, så mens Maria gjorde desserten klar - regnbue-is - gik vi i gang med et slag Poker. Vi spillede i lang tid. Jeg glemte helt at spise min is. Så den. Ja, den smeltede. Men så fik jeg bare et nyt stykke. Jeg vandt spillet. Så bankede det på døren. Det var min far. ”Nu skal du hjem Søren”, sagde han. ”Øv”, svarede jeg. Og så tog vi hjem. ”Så sluttede den historie”, sagde jeg. ”Øv”, sagde Mia, ”hvorfor var du hjemme hos Jesus?” ”Han var en af mine venner”, sagde jeg. ”Okay”, svarede hun. Så kom Julie hjem. ”Hej”, sagde hun. ”Hej”, svarede vi. ”Mormor har det godt nok.”, sagde hun, ”Hun var heldig”. ”Det var godt”, sagde jeg. ”Far”, sagde Mia, ”tror du, det er fordi du spiste hos Gud dengang?”. ”Hvad?”, sagde Julie, ”Senere.”, svarede jeg. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-10-19 19:56:57 |
Rigtig, rigtig sød, realistisk, kærlig 'røverhistorie' om Mias far, Søren, som vandt over Gud i poker ... og således redde Mormor fra at indebrænde!
venligst. ..
venligst. ..
| poeten | 2011-10-19 20:25:09 |
Også du har alle ingredienserne med i en god historie. Poeten
| Forfatter in spe | 2011-10-22 00:23:25 |
Hejsa,
Du har skrevet en sød lille røverhistorie fra de varme lande. Sådan på et etisk plan mener jeg jo ikke, at man skal lyve for børn (med mindre det drejer sig om julemanden, haha) - men der er selvfølgelig aldrig en regel uden undtagelser.. Målet helliger midlet osv.. Jeg vil sige, at du gør det udmærket her. På finurlig vis får du nævnt de tre navne fra opgaveformuleringen. Pigebarnet finder ro og alt ender godt.
Som en lille kritisk kommentar vil jeg påpege den store overvægt af ".. sagde jeg/han/hun".
/Jesper
Du har skrevet en sød lille røverhistorie fra de varme lande. Sådan på et etisk plan mener jeg jo ikke, at man skal lyve for børn (med mindre det drejer sig om julemanden, haha) - men der er selvfølgelig aldrig en regel uden undtagelser.. Målet helliger midlet osv.. Jeg vil sige, at du gør det udmærket her. På finurlig vis får du nævnt de tre navne fra opgaveformuleringen. Pigebarnet finder ro og alt ender godt.
Som en lille kritisk kommentar vil jeg påpege den store overvægt af ".. sagde jeg/han/hun".
/Jesper
| Finn Wilkens | 2011-10-30 09:44:10 |
Du fortæller en rammehistorie taget ud af noget helt almindeligt dagligdags, og dermed har du lukket læseren ind i noget kendt. At faderen så spiller fodbold med Jesus og kommer med ham hjem at spise, er en pludselig omstilling til en anden verden, som du klarer elegant. Man mærker tydeligt, at når vi snakker sådan og om disse ting, er det børn, der lytter.
Selve måltidet indbyder til lidt voksensjov. Kan du ikke klare mosten? spørges der. Det havde været sjovt og et fint ordspil, om han havde fået æblemost eller cider, selv om barnet ikke kan gennemskue det. Men vi er jo voksne, der læser din historie.
Du forsøger med dit daglidags eventyr at give barnet en forklaring på branden hos mormor.
Konklusione: En sød historie uden de store overraskelser.
Selve måltidet indbyder til lidt voksensjov. Kan du ikke klare mosten? spørges der. Det havde været sjovt og et fint ordspil, om han havde fået æblemost eller cider, selv om barnet ikke kan gennemskue det. Men vi er jo voksne, der læser din historie.
Du forsøger med dit daglidags eventyr at give barnet en forklaring på branden hos mormor.
Konklusione: En sød historie uden de store overraskelser.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Om faren lyver for sin datter? Det er ikke til at sige. Mener ikke, der direkte står nogen steder, at det ikke er sandt. ;) Man kan jo så meget i den litterære verden, og måske der bagved gemmer sig en historie, der ikke er blevet fortalt..