 |  | Uddrag af Theia - Gudinde for lyset og stjernerne |
 |
|
|||||||||||||
|
Noget dukkede pludseligt op i baghovedet. En erindring der åbnede porten ind til noget ukendt. Og dog så velkendt... Et lys strømmede ovenfra ned over mig. Det er bare solen”¦ Jeg tog prøvende et skridt hen over gulvet, men da jeg bevægede mig smeltede hele værelset omkring mig sammen som i et maleri. Væltede ved den blotte berøring. Jeg blev forvirret, men solen skinnede fortsat, intenst og vedvarende. En stemme talte i mig. Den var som blide ringe i vandet. Men jeg kunne ikke opfange ordene. De var kun brudstykker af et sprog der var af ubestemmelig art. Jeg mærkede hvordan virkeligheden bevidst forandrede sig. Luften føltes som vand, som om, jeg bevægede mig rundt i dybet af det dybeste hav. Hele min sjæl var som et lysende inferno i virvaret af lyde, glimt og lysende væsener der nærmede sig for mit indre øje. Lys væsener ville jeg kalde dem”¦ Sarte lys væsener”¦ Jeg kunne føle deres varme som små prikkende partikler imod min hud. Jeg følte mig fredfyldt. Har jeg tilhørt denne verden engang...? Lyset strømmede som bølger igennem lufthavet. Strømmede igen og igen fra alle sider. Jeg prøvede igen at bevæge mig længere frem, tog forsigtigt et skridt til, men endnu en gang forandrede alt sig. Et lys væsen nærmede sig og talte til mig med et sprog jeg ikke kendte, men alligevel virkede det bekendt.. Har jeg glemt det”¦?? Det talte indefra i mit hoved. Jeg genkendte stemmen. Det var den stemme som har talt til mig hele tiden! Men hvorfor..? Og hvorfra ...? For første gang kiggede jeg mig pludseligt omkring. En strøm af chok gik igennem mig, da jeg så det. Solen stod som en kæmpe rund kugle midt på himmelen. Man kunne se hver en detalje som var små lystråde, der snoede sig ud og ind i hinanden over hele solens runde kugle. Midt i det hele åbnede en port sig, hvor lyset væltede ud imod mig. Jeg er trådt ind i en anden verden”¦ Mine skridt hvislede i gruset og jeg kunne høre hver bevægelse, hvert støv der rejste sig i solens hede. Da jeg gik igennem porten følte jeg mig straks hjemme. En uigenkaldelig følelse. Da jeg så op mod himmelen brændte den i lysende orange, måner skinnede svagt bag skyer og tåger. Men det var dag. Det var lyst og jeg stod i solens univers”¦ Pludselig røg jeg tilbage i en susende fart til min seng og der vågnede jeg op. Var det blot endnu en drøm eller hvad var det? Jeg var helt forvirret, jeg havde hørt den stemme før, var jeg sikker på. Ret mange gange endda, den havde tit talt inde i mit hoved. Men ikke kun inde i mit hoved havde jeg hørt den, jeg havde hørt den et andet sted. Jeg stolede på mine evner, men kunne jeg stole på dette her? Var det ikke blot en illusion? Jeg rejste mig fortumlet op og tog en morgenkåbe på og gik ud på altanen. Solen skinnede stadig, men det var sen eftermiddag, så den stod på hæld. Igen skinnede den som guld, på den måde jeg så godt kunne lide, og jeg forstod pludselig hvorfor. Det var på grund af mine drømme. Jeg tog mig sammen og tog noget tøj på. Det kunne godt være at det var glat, men det skulle ikke holde mig tilbage. Jeg ville gå mig en tur i området, og få lidt frisk luft. Det kunne da umuligt skade. Jeg tog en nogenlunde varm jakke på for en sikkerheds skyld, og råbte til mor der var i bad at jeg ville gå en tur. Jeg havde jo netop afsluttet 9 klasse og bekendtgjort overfor min mor at jeg ikke ville fortsætte i 10 klasse. Jeg orkede det simpelthen ikke. Jeg var skoletræt. Så derfor havde jeg masser af tid. Det var en almindelig tirsdag, og Freya havde pjækket fra skole, både i går og i dag for at være sammen med mig. Hun var en værre en. Men ikke meget værre end mig selv. Dog havde hun besluttet sig at fortsætte med 10 klasse, når hun var færdig med 9 klasse. Jeg forstod hende egentligt ikke, og så alligevel gjorde jeg. Det var jo nok meget fornuftigt, og hun skulle nok nå langt var jeg sikker på. Jeg gik på en grus sti nu i solen og nød det klare vejr. Det varede ikke længe før solen ville begynde at gå ned, men jeg prøvede at suge alle indtrykkene til mig. Jeg boede lige i nærheden af en skov, og besluttede mig at gå igennem den. Jeg nåede hen til mit yndlings træ. Det var sådan et kæmpe stort egetræ. Da jeg var lille plejede jeg at stå og hviske mine hemmeligheder til den. Hvad mon den ikke havde set, hørt og oplevet? Den kunne fortælle tusinde af hemmeligheder fra skovbundens krat, fra mennesker der havde gået der. Mennesker der havde elsket, grinet og holdt picnic og hvad de ellers kunne finde på i en skov. Jeg gik videre og gik helt i mine egne tanker, da jeg pludselig ramlede ind i en anden. Det var typisk mig og jeg gled og faldt i det glatte lag, for at sige det bogstaveligt. Jeg lå lige så lang jeg var, og vedkommende rakte en hånd ned til mig. Jeg kiggede op og mødte de to dejligste blå øjne. Han trak mig op at stå. Ja det var en nydelig fyr på min egen alder, måske lidt ældre, han var høj, lyshåret og havde pæne, nydelige træk. Han var i jakkesæt, hvilket jeg synes var sjældent man så unge fyre i jakkesæt. Han hilste pænt og undskyldte høfligt. Hans varme smil virkede velkendt og han havde et underligt blik i øjnene jeg ikke kunne greje. - Slog du dig? Spurgte han og hans stemme forekom mig virkeligt bekendt. Jeg stod og tænkte og dvælede ved hans stemme, da det pludselig gik op for mig. Det var den stemme jeg havde hørt inde i mit hoved! Men hvordan kunne det lade sig gøre? Jeg kiggede forvirret på ham og følte mig helt konfus da jeg sagde: - Nej jeg slog mig ikke så meget, men tak fordi du hjalp mig. Han kiggede et øjeblik længe ind i mine øjne, så forsvandt gnisten og han sagde: - Jeg må videre, jeg har en vigtig aftale, men fald nu ikke igen, næste gang kan du måske komme til at falde for dybt. Han havde igen denne her underfundige legende glød i øjnene, og så gik han hurtigt videre og forsvandt bag nogle træer. Jeg stod tilbage i skumringen, solen var ved at gå ned og pludseligt føltes skoven dyster og kvælende, så jeg skyndte mig hjem igen. Dog uden at falde en eneste gang, utroligt nok. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-04-10 12:09:14 |
bogen kan lånes på biblioteket: se www.bibliotek.dk
Velskrevet, fængende. Hun er da vist synsk ? Mødes de to igen ?
Blir altså nødt til at vide det; så bestiller bogen (kr. 79,20) hos SAXO.com, som leverer for kr. 19,00
venligst ...
| Shirley Ankerstjerne | 2016-03-12 17:06:54 |
Fik du nogensinde læst bogen? Jeg syntes ikke selv den var specielt velskrevet, den var ikke så sammenhængende som jeg kunne have ønsket mig :) Men nu er der gået nogle år, og jeg har det bedre, og så du ved... Øvelse gør mester ;) Er kommet igennem nåle øjet ved et forlag og udgiver bogen Det tynde bånd, her i sommeren/efteråret! Glæder mig som et lille barn. Well, håber da noget af bogen var god alligevel, så håber ikke du følte dig alt for skuffet.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
