På vej hjem | ||
|
||||||||||||||
Som han trasker gennem vandpytter dannet i en blanding af asfalt og brosten i ludergaden hvor pigerne står på række klar til det frække Men han ligner ikke sådan en.. Sådan en med penge tænker han skutter sig da han går forbi sparker til en gammel pose fandens til svineri. Kioskens neonskilt næsten blænder ham men han reddes af en forbindelse der er løs pigen bag disken ser op og fnyser luk døren jeg fryser Herregud hun er jo kun en tøs Han køber en cola og en snapdog Beder indeni en stille bøn for at dankortet stadig virker i morgen får han løn Det velkendte bip får ham til at sukke han forlader kiosken og går kulden i møde bussen kommer susende med følge at danne en bølge og hans bukseben gennembløde Han bander højt ad buschaufføren får blikket af en kvinde med stok Han går hastigt om hjørnet mumler fuck så er det nok Snapdoggen er våd og hænger slapt så skraldespanden får igen hans middag En kvinde skændes med en chauffør Som så ofte før Er det heldigvis ikke hans sag Taxachaufføren smækker døren i kvinden vrikker mod næste bajer råber sådan en fucking perker sikkert som hun plejer Gennem Vestergade går kærestepar hånd i hånd bliver stemningen lagt Pigerne fniser bag lipglossen sexet, Stig Rossen brudstykker af hvad der bliver sagt trækker hætten op som værn mod vejret og regnen der lander i hans hår rådhusklokken slår midnat nøjagtig ligesom i går Rådhuspladsen lugter af pis og popcorn billygter skyggedanser mod Nettos gule skilt en silhouet af en pusher mod kinos mur vil du på flyvetur Det er bare helt helt vildt Han svarer ikke og spiller døv tænker på at tænde en smøg da lugten rammer som en mur af marihuanarøg En ensom cyklist uden lygterne på skrår over pladsen skræmmer duerne op Han ser velkendte bus nummer fem Hans lift hjem bare ligeud ad vejen otte stop Billetten trækkes i automaten sidste mønt ruller ind i sprækken alle sæder er besat så han stiller sig bare bagerst i rækken butikker og huse suser hastigt forbi en iPod spiller på bagerste sæde en pige rejser sig op for at gå ingen trusser på han prøver at skjule sin glæde Maser sig ud af bussen før tid ud i mørket og regnen der øser han halter en halv kilometer fandens til tøser Dørtelefonen virker stadigvæk ikke men lejligheden er slet ikke så gal opgangens velkendte hjemlige lugt af storbyens fugt Til kor fra sirener mod tredje sal Naboens skraldepose i døren hun er både fed, dum og doven lukker sig ind og tænker træt tager den med ned i morgen. |
mrs.ohare | 2012-06-08 13:13:28 | |
Det er en rigtig fin historie - skønt digt/ode til storbyens natteliv. Jeg får de fineste billeder af hp's vandring gennem byen og genkender både pigerne på gaden, i butikken, buschaufføren og den trælse nabo. Rigtig godt :)
Mvh
MOH
Mvh
MOH
Eva Hald | 2012-06-08 15:16:21 |
Tak. Godt at nogen kan genkende min version af en storby. Sådan en fætter har mange facetter. :) Mvh Eva
Jakob Wilms | 2012-06-28 13:00:31 | |
Et rigtig fint fortæller digt, som har et sjovt og genkendeligt tema.
Den oser af storby og giver rigtig mange af de indtryk, som jeg selv kender fra mine nattevandringer på Nørrebro, hvor jeg har mit hjemsted.
Jeg kan godt lide at digtet rent faktisk fortæller en sammenhængende historie frem for kun at kaste indtryk af sig, som man alt for ofte ser. Samtidig synes jeg, at det er befriende med et digt med rim, som ikke er baseret på tvangs-rim. Ordene kommer langt mere naturligt, når man ikke er bundet op på et rim mønstre og det er den her tekst et rigtig godt eksempel på.
Alt i alt et rigtig fint digt, selvom det undre mig lidt, hvordan Stig Rossen pludselig hoppede ind i manegen :-)
JW
Den oser af storby og giver rigtig mange af de indtryk, som jeg selv kender fra mine nattevandringer på Nørrebro, hvor jeg har mit hjemsted.
Jeg kan godt lide at digtet rent faktisk fortæller en sammenhængende historie frem for kun at kaste indtryk af sig, som man alt for ofte ser. Samtidig synes jeg, at det er befriende med et digt med rim, som ikke er baseret på tvangs-rim. Ordene kommer langt mere naturligt, når man ikke er bundet op på et rim mønstre og det er den her tekst et rigtig godt eksempel på.
Alt i alt et rigtig fint digt, selvom det undre mig lidt, hvordan Stig Rossen pludselig hoppede ind i manegen :-)
JW
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!