 |  | Space invaders |
 |
|
|||||||||||||
|
Når jeg tænker tilbage på det - og jeg laver næsten ikke andet, tror jeg egentlig ikke på det. Jeg bilder mig selv ind, at jeg er et rationelt menneske, måske lidt følelsesladet, men det er jo ikke modsætninger. Så hvis jeg skal tro, at det der skete faktisk skete, så kan jeg ikke tro på det. Uden at jeg altså flytter mig og erkender, at der nok er meget, vi ikke kender eller forstår endnu. Og jeg forstår stadig ikke, hvad der fik mig til at afvige fra min gennem mange år fastlagte joggingrute og dreje til højre ad en mindre sti, som jeg aldrig havde betrådt eller beløbet, og som jeg var usikker på hvor førte hen. Dirigerede de mig? Umærkeligt. Det hælder jeg mest til nu. Stien var mere overgroet, der var kortere ud til træerne på begge sider, og da jeg havde løbet så langt, at jeg mente at en tværvej snart måtte dukke op, begyndte jeg at blive betænkelig. Her i de danske skove er der aldrig ret langt til, at der sker noget på en skovsti. Men jeg løb vel mindst et kvarter. Så stoppede jeg og så mig omkring. Det var nemt at vende tilbage, så jeg var ikke bange. Og åbenbart heller ikke bange for at fortsætte, for det gjorde jeg,, da jeg havde pustet lidt. Men jeg tror også, at der var noget, der trak i mig her. Stien svingede let til venstre og lige derefter åbnede der sig en stor lysning, græsbevokset og velegnet til en gang rundbold, hvis ikke det lige var for det rumskib, der var plantet solidt midt i det hele med sine tre teleskopstænger. Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var et sådant fartøj. Lidt overrasket var jeg nok, ja. Men når jeg tænker tilbage, så var jeg ikke spor bange. Temmelig mærkværdigt faktisk. Men det forekom fredeligt. Der var ingen mennesker at se, endsige rumvæsener. En trappe førte lige op i bugen af fartøjet, som vel var en tyve meter i diameter. Jeg vidste, at jeg måtte derop. Og lidt efter var jeg det også. Som om jeg var med i ’Nærkontakt af 3. grad’. Sådan tænkte jeg, kan jeg huske, og ventede halvt om halvt at blive mødt af ekstremt langlemmede, selvlysende væsener med milde åsyn. Men det der skete var, at lugen lukkede sig. En ikke ubehagelig rumlen hørtes, og så lettede skibet og fløj. Det føltes bare som en hurtig elevator. Jeg kunne både stå og gå imens. Jeg befandt mig i et stort, rundt rum. Indgangsåbningen var væk. I stedet var en stor cirkelformet forhøjning kommet til syne. Belagt med et eller andet dejlig blødt materiale tiltrak den mig som en hvilemulighed, og jeg opdagede, at jeg faktisk var træt efter løbeturen. Faktisk mere træt end jeg plejede at være. Jeg lagde mig på ryggen midt på lejet og fornemmede en varm og beroligende strømning i hele min krop. Det var det mest vidunderlige underlag, jeg nogen sinde har ligget på. Jeg opdagede, at jeg lå og kiggede lige op i et kæmpevindue, hvorigennem tusinder stjerner på baggrund af kulsort nat blinkede. Så klare og tydelige og mange havde jeg aldrig set. Jeg kunne blive ved med at kigge. Jeg var helt opslugt og nærmest mere tilstede iblandt dem end jeg var i rumskibet. Bemærkede knapt de blide tonestrømme, som søgte mine ører. Men de var medvirkende til at jeg stille og roligt forsvandt ind i en drømmeløs søvn. Varme hænder (tror jeg det var) strøg hen over hele min krop. Det var det, jeg vågnede ved. Det var blidt og fast og rigtigt. Det var noget, der gerne måtte blive ved. Jeg var så utroligt tryg ved det, så jeg var først slet ikke interesseret i hvem disse hænder tilhørte. Bare de blev ved med at røre ved mig, var det, som det skulle være. Mine øjne var lukkede, og jeg lod det være sådan. At nogen, mens jeg sov, havde afført mig mit joggingtøj, sportsBH og trusser, kondisko og strømper, ja al beklædning, noterede jeg mig bare som et faktum, der ikke rigtig vedkom mig. Det var jo en nødvendighed for at jeg kunne opleve de smygende hænder og den elektriske rislen i ryggen og lidt syd der for. Langsomt gik det op for mig, at der var mere end to hænder. Der var en hånd, der tog sig at hvert lår, der var en hånd for hver arm, og så var der kroppen. Og var der ikke flere der? Brysterne havde også deres. Kun ikke mit skød. De vidste måske ikke hvem af dem, der kunne gøre krav på lige det område. Eller også ville de bare gemme det. Jeg havde ikke noget imod noget som helst. De måtte gerne samle alle deres anstrengelser om mit skød. Eller de måtte gerne fortsætte deres kærtegn, deres massage, deres gniden og gliden og kælen og helt, helt suveræne behandling af mine bryster. Jeg fornemmede at ankler og håndled alle blev fastholdt af en hånd. At jeg ikke havde bemærket det før skyldtes, at der ikke blev holdt hårdt, når jeg lå stille. Jeg registrerede min stilling som værende med armene ud til siden. Og benene ligeledes. En ganske tilfredsstillende stilling at befinde sig i. Praktisk. Og ophidsende. Især da jeg mærkede, at jeg ikke kunne samle benene. Ikke at jeg ville, men man kommer jo til at bevæge sig. Og så strammedes grebene om anklerne. Og jeg forblev som jeg lå. Jeg lå stadig med lukkede øjne. Hele min krop var optændt af lyst og nydelse. Og jeg havde til nu ikke skænket det mange tanker, hvad det var for væsener, der holdt mig fast og af en eller anden grund var i gang med at lyksaliggøre mig. Men nysgerrighed kan åbenbart godt bestå samtidig med den ultimative nydelse og tilfredshed. Var det små grønne mænd, der var på spil? Det var jo hverken gopler eller blæksprutter, for den næsten åndedrætsstoppende behandling af mine brystvorter kunne kun hidrøre fra et væsen med en hånd som vores, dvs. med en tommelfinger. Langsomt lukkede jeg øjnene op. Og så - mørke. Alt lys var slukket. Men over mig var stjernerne stadig som diamanter. Men de gav intet lys fra sig. Det lys, der kom fra dem forblev derude. Inde i skibet herskede mørket. Og hænderne. Hænderne havde tilegnet sig min krop. Hænderne kunne få den til lige hvad de ville. Stønne for eksempel. Med faste strøg på inderlårene op mod det stadigt uberørte område kunne de få min krop til at stønne. Af længsel, af lyst, af fryd og desperation. Rør mig dér! Rør mig! Jeg skreg inde i hjernen. Og jeg ved, at de vidste det. Og hastige støn strømmede ud af min mund. Åh, at få lov til at stønne. Og bare stønne og nyde. Aldrig har jeg stønnet sådan. Og så kunne hænderne få kroppen til at spændes. Så den nærmest løftede sig fra underlaget, som om den prøvede at nærme sig alle hænderne på en gang. De fik kroppen til at vride sig af lyst. Kun fastholdt fire steder var der mange muligheder for at vride og strække sig. Det var noget af en forandring fra den første blide berøring og den stille modtagelse. Jeg blev mere og mere ophidset. Vidste de ikke, hvad de skulle gøre med en kvinde? Et øjeblik tænkte jeg, at det måske var kvinder. Eller hunkøn i det mindste. De faste tag om ankler og håndled talte imod. Behandlingen af mine bryster talte for. Men snart fik jeg andet at tænke på. Eller snarere ikke tænke på - men opleve. Mærke. Dykke ned i. Opløses i. Stjernene var over mig. De var i mig. Jeg var derude. Alt var i mit hoved. Og lige pludselig var det i mig, i bogstaveligste forstand. Jeg har været så våd og passabel som ingen kvinde før mig. Ellers havde jeg heller aldrig kunne rumme, hvad det nu var, der blev indført i mig. Smerterne var velgørende og overrumplende som modsætning til de mange hænders dejlige vandring. Samtidig holdt hænderne inde med deres. Nu havde de gjort deres job. Tilbage blev fastholdelsen, som jeg var taknemmelig for. For så kunne jeg stadig bare nyde og modtage. Men mit åndedræt stoppede. Det blev holdt tilbage, som om det ikke kunne fungere så længe, jeg var så fyldt ud. Kun gradvist og stødvist blev det genoptaget. Og fandt sin egen rytme, som dog var dikteret af den hurtigere og hurtigere bevægelse mellem mine ben. Jeg blev ét med bevægelsen. Jeg sansede kun stjernerne, noget mørkt over mig, som af og til skyggede for stjernerne, men som ikke gav mig noget som helst realistisk indtryk af, hvad det var for et væsen, der havde besteget mig. Han ramte rigtigt. Hver gang. Jeg , hvis man stadig kunne snakke om et jeg, eksisterede kun som en kontinuerlig eksplosion dybt inde i kussen. Op langs rygraden sendte den besked til hjernen om at holde sig væk. Og jeg kom. Og jeg blev. Jeg kom så længe, Så dybt, Så højt. Noget skreg. Tiden ved jeg ikke noget om. Den var væk. Og så blev raketten skudt af. Min underkrop modtog den begærligt, men blev samtidig trykket langt ned i underlaget. Stjernerne blev endnu mere mangfoldige og strålende som jeg fløj rundt imellem dem. Så sank jeg helt sammen, hulkende tror jeg, nåede lige at tænke, at så blev det jul i den flyvende tallerken, sukkede tilfreds og sov. Og jeg sov dybt og inderligt lige til jeg vågnede på jorden lige der, hvor jeg var gået op i rumskibet. Det var ved at mørkne. Jeg var dybt forvirret. Jeg havde mit joggingtøj på. Men ikke min BH! Souvenir? Med ét huskede jeg. Og skød det så fra mig, som forklaring. Der måtte være en anden forklaring på, hvorfor jeg befandt mig her. Men sådan en kunne jeg bare ikke komme på. Jeg rejste mig. Øj, hvor var jeg øm hvor benene mødes. Det var knapt muligt at gå. Endsige løbe. Så jeg humpede tilbage af stien. Men blev mere og mere varm og let i krop og sjæl, så jeg til sidst nærmest svævede ind ad døren, da jeg nåede hjem. En vidunderlig fred og tilfredsstillelse bemægtigede sig mig, og der gik flere dage, før jeg landede rigtigt. Venner og bekendte undrede sig, men flere veninder mente nok at vide, hvad der kunne være sket mig. Jeg måtte have mødt en god fyr. Og helt uret havde de jo ikke. Men jeg kunne ikke berette den rette sammenhæng for dem, så jeg smilede bare polisk og prøvede at skifte emne. Men nu er min menstruation udeblevet. En uvant brystspænding er tilkommet. Og hvad skulle formålet med hele seancen være, hvis det ikke var for at besvangre mig? Og nu aner jeg ikke, hvad jeg skal gøre. Melde mig til svangrekontrol? Og få lavet ultralydsundersøgelse, som viser at jeg bærer på et væsen med otte hænder måske? Jeg vil jo ikke føde et monster. Men måske vil det være til stor gavn for menneskeheden at få blandet gener med så avancerede væsener. Som ud over stor teknisk viden også ved, hvordan kvinder skal håndteres. Men hvorfor lod de mig gå, hvis de vil være sikre på, at jeg føder og ikke vælger abort? Kommer de igen, når jeg skal føde? Får jeg lov at beholde barnet? Og hvis det går godt, får jeg så en tur til i rum-kanen? Det er faktisk det sidste, jeg tænker mest på. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-12-25 19:44:53 |
Underholdende og i dén grad velskrevet erotik!
- Sikke et dilemma; ikke mindst for ... babyen; blir nok svært at finde en passende 'pap-far' ;)
venligst ...
- Sikke et dilemma; ikke mindst for ... babyen; blir nok svært at finde en passende 'pap-far' ;)
venligst ...
| Renna | 2011-12-27 12:41:17 |
erotik - på grænsen til for mange informationer...
-men sikke en situation at stå i, med en mystisk graviditet :-P
-men sikke en situation at stå i, med en mystisk graviditet :-P
| Forfatter in spe | 2011-12-28 12:55:28 |
Hej Per,
Du laver en spændende start her .. usikker på hvor førte hen. Dirigerede de mig? Umærkeligt. Det hælder jeg mest til nu.. Der var dog en smule forstyrrende for mig, at jeg ikke kunne vide HPs køn før "sports bh og trusser" nævnes et stykke inde i teksten.
Du har mange fine formuleringer, som skaber et godt flow i teksten. Fx Bemærkede knapt de blide tonestrømme, som søgte mine ører. Teksten indeholder desuden også nogle humoristiske sætninger som denne: .. nåede lige at tænke, at så blev det jul i den flyvende tallerken, sukkede tilfreds og sov. Og en tur i rumkanen..
Din historie rummer helt sikkert erotisk materiale, som opgaven foreskrev, men dit sprog kammer måske nok en smule over til det pornografiske hen mod klimaks. Det er som om din skrivning selv blev en smule opstemt af hele situationen ;-) Jeg kan godt købe hel præmissen i din historie - med undtagelse af den pumpen, der foregår. Det ville næsten være mærkeligt, at disse væsener når til klimaks på samme måde som hankønsvæsener fra denne jord. Beskrivelserne af HPs oplevelse virker udmærket.
Jeg synes, du har skrevet en ganske fin tekst, som slutter med noget eftertanke. Det er ikke blot erotik - det er pakket fint ind i en historie.
/Jesper
Du laver en spændende start her .. usikker på hvor førte hen. Dirigerede de mig? Umærkeligt. Det hælder jeg mest til nu.. Der var dog en smule forstyrrende for mig, at jeg ikke kunne vide HPs køn før "sports bh og trusser" nævnes et stykke inde i teksten.
Du har mange fine formuleringer, som skaber et godt flow i teksten. Fx Bemærkede knapt de blide tonestrømme, som søgte mine ører. Teksten indeholder desuden også nogle humoristiske sætninger som denne: .. nåede lige at tænke, at så blev det jul i den flyvende tallerken, sukkede tilfreds og sov. Og en tur i rumkanen..
Din historie rummer helt sikkert erotisk materiale, som opgaven foreskrev, men dit sprog kammer måske nok en smule over til det pornografiske hen mod klimaks. Det er som om din skrivning selv blev en smule opstemt af hele situationen ;-) Jeg kan godt købe hel præmissen i din historie - med undtagelse af den pumpen, der foregår. Det ville næsten være mærkeligt, at disse væsener når til klimaks på samme måde som hankønsvæsener fra denne jord. Beskrivelserne af HPs oplevelse virker udmærket.
Jeg synes, du har skrevet en ganske fin tekst, som slutter med noget eftertanke. Det er ikke blot erotik - det er pakket fint ind i en historie.
/Jesper
| Finn Wilkens | 2011-12-28 17:47:37 |
Hej Per!
Jeg har skrevet et svar med min mening om opgaven under Rennas tekst.
Jeg har skrevet et svar med min mening om opgaven under Rennas tekst.
| pert. | 2011-12-29 08:10:48 |
Hej Finn
Kan hænde, at det er en uoverstigelig hindring at lade sig forføre af et skællet krybdyrslignende rumvæsen eller et insekt i overstørrelse. Et sådant møde ville nok ikke resultere i ret hed erotik.
Jeg prøvede, egentlig ret ubevidst, at løse problemet ved at lade det hele foregå i mørke og lade det som var i berøring med kvinden have menneskelignende karakter.
Jeg tror at hvis 'de' er ret lig 'os', så vil der selvfølgelig også kunne opstå en 'gnist' ved et nærmere bekendskab. Men samtidig skal man jo nok ikke underkende den voldsomme genetiske modstand der er hos alle arter mod at interessere sig for andre end dem, man kan formere sig med.
Kan hænde, at det er en uoverstigelig hindring at lade sig forføre af et skællet krybdyrslignende rumvæsen eller et insekt i overstørrelse. Et sådant møde ville nok ikke resultere i ret hed erotik.
Jeg prøvede, egentlig ret ubevidst, at løse problemet ved at lade det hele foregå i mørke og lade det som var i berøring med kvinden have menneskelignende karakter.
Jeg tror at hvis 'de' er ret lig 'os', så vil der selvfølgelig også kunne opstå en 'gnist' ved et nærmere bekendskab. Men samtidig skal man jo nok ikke underkende den voldsomme genetiske modstand der er hos alle arter mod at interessere sig for andre end dem, man kan formere sig med.
| Finn Wilkens | 2011-12-29 09:49:32 |
På den måde giver du mig indirekte ret i, at erotik og andre arter end mennesker ikke er forenelige.
Det er derfor, jeg synes, opgaven er uløselig.
Det er derfor, jeg synes, opgaven er uløselig.
| pert. | 2011-12-29 14:06:44 |
Nej Finn. Jeg giver dig sådan set direkte ret i, at erotik mellem forskellige arter næppe i ipraksis vil opstå. Men jeg giver dig da bestemt ikke ret i at man ikke skulle kunne skrive om det af den grund.
Jeg ville da godt kunne skrive om en erotisk oplevelse mellem en damekyklop og f.x. den kære robot Wall-E eller andre uhyrlige kombinationer. For mig er det jo ikke så meget hvad der er realistisk muligt som om man kan fremmane nogle interessante, fængende billeder og måske tillige nye tankestrømme.
Så opgaven er kun uløselig, hvis man lægger de begrænsninger for den, at den skal være realistisk. Og hvis vi lader os begrænse af noget så kedeligt, så afskærer vi os da for mange spændende oplevelser.
Jeg ville da godt kunne skrive om en erotisk oplevelse mellem en damekyklop og f.x. den kære robot Wall-E eller andre uhyrlige kombinationer. For mig er det jo ikke så meget hvad der er realistisk muligt som om man kan fremmane nogle interessante, fængende billeder og måske tillige nye tankestrømme.
Så opgaven er kun uløselig, hvis man lægger de begrænsninger for den, at den skal være realistisk. Og hvis vi lader os begrænse af noget så kedeligt, så afskærer vi os da for mange spændende oplevelser.
| Renna | 2011-12-29 18:33:52 |
Til Finn og Per
jeg kan godt se begge synspunkter. Jeg syntes opgaven er super anderledes, og derfor meget spændende - men jeg elsker fantasy og andet fantasisk - så romantik eller kærlighed mellem to forskellige væsner er for mig blot en overbygning af Romie og Julie, men der nok nærmere ved erotikken jeg syntes det kan blive lidt lummert og mærkeligt. Derfor har jeg heller ikke beskrevet det så meget, og min "rum-kvinde" ligner også et menneske.
Jeg har nok selv meget svært ved at forestille mig en tilfældig kvinde ville syntes det var vildt fedt at blive "hmmhmm" i rummet - og derfor er det nok svært for mig at se det som en erotisk oplevelse - men jeg er også totalt gammel snærpet hvad angår det meste - ud over at sex med mystisk usynlig person ikke virker nært så ophisende som en man kan se.... og det er nok der jeg står helt af.
Hvor imod nogle (ikke alle) mænd bare syntes det kunne være super fedt - ligegyldigt hvad ;-)
Så det jeg ville sige er nok mere at kærlighed mellem racer virker nemt nok - men sex - virker mærkeligt og næsten sygligt - hvis de ikke er enormt menneskelige.
jeg kan godt se begge synspunkter. Jeg syntes opgaven er super anderledes, og derfor meget spændende - men jeg elsker fantasy og andet fantasisk - så romantik eller kærlighed mellem to forskellige væsner er for mig blot en overbygning af Romie og Julie, men der nok nærmere ved erotikken jeg syntes det kan blive lidt lummert og mærkeligt. Derfor har jeg heller ikke beskrevet det så meget, og min "rum-kvinde" ligner også et menneske.
Jeg har nok selv meget svært ved at forestille mig en tilfældig kvinde ville syntes det var vildt fedt at blive "hmmhmm" i rummet - og derfor er det nok svært for mig at se det som en erotisk oplevelse - men jeg er også totalt gammel snærpet hvad angår det meste - ud over at sex med mystisk usynlig person ikke virker nært så ophisende som en man kan se.... og det er nok der jeg står helt af.
Hvor imod nogle (ikke alle) mænd bare syntes det kunne være super fedt - ligegyldigt hvad ;-)
Så det jeg ville sige er nok mere at kærlighed mellem racer virker nemt nok - men sex - virker mærkeligt og næsten sygligt - hvis de ikke er enormt menneskelige.
| pert. | 2011-12-30 10:30:17 |
Hej Renna
Ja, jeg er så nok mest en gammel frisindet. Men det er der forhåbentlig heller ikke noget galt i. Men det er jo så nemmere for mig at komme til at 'forstyrre' andre i deres verden, end det er for andre at 'forstyrre' min. Det må jeg tage med!
Jeg synes, det var en spændende opgave - og trist at ikke ret mange andre syntes det samme.
Og så er jeg sikker på, at du ikke mener racer men derimod arter i den sidste sætning.
Per
Ja, jeg er så nok mest en gammel frisindet. Men det er der forhåbentlig heller ikke noget galt i. Men det er jo så nemmere for mig at komme til at 'forstyrre' andre i deres verden, end det er for andre at 'forstyrre' min. Det må jeg tage med!
Jeg synes, det var en spændende opgave - og trist at ikke ret mange andre syntes det samme.
Og så er jeg sikker på, at du ikke mener racer men derimod arter i den sidste sætning.
Per
| Finn Wilkens | 2011-12-30 12:24:02 |
Det er spændende at læse jeres synspunkter. Meningen med dette site er formentlig også, at vi skal kunne tillade hinanden at være forskellige og blive klogere på noget af det, vi ikke er så kloge på. Det giver mig anledning til at fundere over erotik. For mig at se er det gnister, der springer mellem mennesker, og jeg har absolut intet forhold til rumvæsner og andet fantasitænkt og har aldrig beskæftiget mig med det. Dertil er menneskelivet nok alt for udfordrende og broget for mig.
Men jeg kan sagtens forestille mig, at andre synes noget andet.
Jeg er ikke enig i, at det er trist, at ikke flere har besvaret opgaven. Den har bare været for vanskelig, tror jeg. Gabet mellem en foodprocessor med kønsorganer, der kommer fra Mars og vil bolle med en blød, varm kvinde fra Ålborg med smut i øjnene er uoverstigeligt.
Jeg håber, Jesper læser med og måske overvejer en erotikkonkurrence på andre præmisser.
Men jeg kan sagtens forestille mig, at andre synes noget andet.
Jeg er ikke enig i, at det er trist, at ikke flere har besvaret opgaven. Den har bare været for vanskelig, tror jeg. Gabet mellem en foodprocessor med kønsorganer, der kommer fra Mars og vil bolle med en blød, varm kvinde fra Ålborg med smut i øjnene er uoverstigeligt.
Jeg håber, Jesper læser med og måske overvejer en erotikkonkurrence på andre præmisser.
| Lau G.N. | 2011-12-30 12:41:57 |
øøh O.o?!?
personligt mener jeg, at alt kan sættes sammen, og især sciense fiction, tænk over det, de ældste science fiction bøger er blevet til virkelighed. det kommer bare an på den måde ordet sciense tolkes på.
og der er ingen der siger det skal være robotter, eller rumvæsner for der findes da en hel rumstation fyldt med mennesker der oppe, så hvorfor ikke udnytte den, som en mulig kilde til liv i rummet.
jo der skulle være et menneske der blev bortført, af noget fra rummet, men det stod frit for, af hvem man var bortført og hvorfor, det er bare en fortolkning af ordet "væsner" skal sætte gang i de små grå her.
ja alt kan skrives og skabes det kommer bare an på den fantasi ideerne udspringer fra..
men det er jo bare min mening.. C):)
hilsen MIG
personligt mener jeg, at alt kan sættes sammen, og især sciense fiction, tænk over det, de ældste science fiction bøger er blevet til virkelighed. det kommer bare an på den måde ordet sciense tolkes på.
og der er ingen der siger det skal være robotter, eller rumvæsner for der findes da en hel rumstation fyldt med mennesker der oppe, så hvorfor ikke udnytte den, som en mulig kilde til liv i rummet.
jo der skulle være et menneske der blev bortført, af noget fra rummet, men det stod frit for, af hvem man var bortført og hvorfor, det er bare en fortolkning af ordet "væsner" skal sætte gang i de små grå her.
ja alt kan skrives og skabes det kommer bare an på den fantasi ideerne udspringer fra..
men det er jo bare min mening.. C):)
hilsen MIG
| Forfatter in spe | 2011-12-30 13:50:00 |
Hejsa,
denne besvarelse har jo nærmest startet en hel debat-tråd ;-) Og jo! Jeg læser skam med.
Da det er blevet til en generel snak omkring emnet og ikke som sådan en besvarelse til denne tekst, har jeg i stedet angivet mit svar under det oprindelige opslag: Skriv en erotisk novelle
/Jesper
denne besvarelse har jo nærmest startet en hel debat-tråd ;-) Og jo! Jeg læser skam med.
Da det er blevet til en generel snak omkring emnet og ikke som sådan en besvarelse til denne tekst, har jeg i stedet angivet mit svar under det oprindelige opslag: Skriv en erotisk novelle
/Jesper
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Tak for god og konstruktiv kritik.
Ja, at holde balancen er ikke altid lige let. Især ikke inden for det erotiske felt. Og lidt skal man jo altid lige vove sig over på den anden side. Ja, skal og skal...men det kan ske.
Men at anlægge en logisk eller sandsynlighedsbetragtning på hvorledes opdigtede rumvæsener når frem til orgasme er dog ikke just noget, som står til troende. Jeg kan med lige så stor ret anføre, at når noget skal anbringes i et lille kammer, hvortil der kun er en snæver adgang, så må man anvende et indføringsredskab. Så sådan et har de selvfølgelig. Her forudsætter jeg selvfølgelig, at deres hunkønsvæsner også bærer på deres fostre til de er store nok.
Og hvis denne indføring ikke var llystbetonet og afhængighedsskabende ville de næppe have overlevet som art. Så jeg hælder altså stærkt til at de på lige det punkt ikke er så forskellige fra os. Den her specielle art, fra planeten RfSryto bruger hvertfald denne gennemprøvede og velfungerende metode.
Og så kan jeg da lige sige, at det da er både trist og underligt, at der kun var to deltagere til denne lille konkurrence med et så særdeles velvalgt emne. Det kunne være man skulle prøve igen for at se, om det virkelig kan være rigtigt at ikke flere synes det er et spændende emne.
Men måske det skal være et erotisk digt. Jeg har indtryk af at der er digtere nok herinde.
/Per