 |  | Ren fornuft |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg er fanget et sted hvor jeg ikke kan få luft et sted hvor BEGRÆNSNINGER skygger min fornuft Et glædens smil fra en ven er vasket væk nu driver tanker om SAMVITTIGHED af livets lange bæk Jeg må sætte nye grænser så jeg endnu kan REJSE mine tabte balancer Ser dig gå med tomhed i dit blik og nu forstår jeg at TILLID er en skik Vi ses jo nok en dag i livet og så husker jeg hvad du MIG har givet. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
