Kviksølv | ||
|
||||||||||||||
glider ud af bombay deler krishna i karachi monsunen på kirkerne deler mig i grundvand og høsten på bilerne jeg snubler over, ned op i tynde plovfurer bølger under, og ned som spildevand falder ud af system snubler på en catwalk hjemme bagved sofaen på en mole ved havnen skriger ud i fostervand skrider mellem kærtegn jeg falder fra hænder fjernt fra bevidsthed bort i billedstormende begyndelser, hen over bedekranse, nedløbsrør overflødighedshorn forsvinder fra perception som den sjette milliard midt i fjerne befolkningseksplosioner flygter i haboob, flydende ovenfra flænser følelsesløs under grænser jeg slynger mig selv langt herfra med brændofre, trækker røgelse til blodtypeallergi, træder himmelskrig klinker transhumane uendeligheder på kroppen af varme bombehuller og eftergiver mine akkumulerede kompleksers rituelle udløsning med et over spist obssesivt underskud jeg opfinder mig selv heroppe med bæredygtige businessstrømme over transnationale velfærdsstrukturer eksproprierede bipolare kyotokvoter forlænger skygger, forlanger stemme fra netanyahu til efterkrigstribunaler klimakonferencer og kredsløbssygedomme foreninger selskaber nervøse bevægelser organisationer skjulte føderationer associationer, smarte relationer falder under samles op og rykkes frem skrider over falder ned |
haleløs | 2011-07-10 13:58:56 | |
digtet hér er ganske vist en nydelse at læse; men ikke umiddelbart særlig let at forstå.
Så skal lige tææænke ... Har sat et bogmærke og vender tilbage ...
venligst ...
Så skal lige tææænke ... Har sat et bogmærke og vender tilbage ...
venligst ...
falke | 2011-07-10 20:36:29 | |
Simple Minds' 'Up On The Catwalk' er soundtrack hertil.
haleløs | 2011-07-10 21:36:24 | |
... alt, hvad du nævner, genkendte jeg umiddelbart i digtet ... nu googler jeg så musik og lyrik ...
vender tilbaaage ;)
venligst ...
vender tilbaaage ;)
venligst ...
poeten | 2011-07-11 00:42:13 | |
Jeg troede at jeg kunne forstå de fleste digte, men jeg må melde pas.
Er det en bestemt trend fra Saxos forfatterskole som betyder, at man skal være indviet i skrivemåder for at fange budskabet.
For mig er det blot en sammensætning af en masse " fine ord "
Det er ikke en kritik af din måde at skrive på, jeg vil bare gerne have lidt vejledning i hvordan dine digte skal læses.
Vil du være sød at oversætte, så en som mig bedre kan forstå dine budskaber, så vil jeg være meget taknemmelig. Venligst

falke | 2011-07-11 09:59:09 |
for uddybelse af tekstens temaer venligst jf besvarelsen til haleløs længere oppe på siden. Mht forfatterskole, så er jeg 'autodidakt'; sammenstillingen af såkaldte 'fine ord' er et bevidst formgreb. Hvis du følger tekstens flow, former tredie afsnit sig som en slags kulmination, eller sensorisk overload; hjernen brænder sammen i indput/output, alle mulige kulturelle signaler og virkelighedsbilleder, lidt ligesom at zappe hurtigt (og rastløst) igennem tv kanaler...
haleløs | 2011-08-13 12:36:39 | |
Ahaaaa; med en såkaldt catwalk i centrum som 'verdens navle' gir digtet nu pludselig fUlDsTæNdIg mening! JEG læste også digtet nedefra - blir det kun bedre af - og anbefaler dén metode!
venligst ...
PS fandt soundtrack inde på YouTube http://www.youtube.com/watch?hl=da&v=NQq2hJC_dBw
men ku' desværre SLET ikke holde det ud. Dét' da direkte rædselsfuldt? (er selv mest til skandinaviske 'ballader')! Lyrikken http://www.youtube.com/watch?hl=da&v=NQq2hJC_dBw er derimod spændende!

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Jeg har forsøgt at fremmane en tilstand af senmoderne kaos, set gennem kosmopolitiske briller, -for er sofakartoflerne pludselig nu også garvede globetrottere? - tja, køb dig en oplevelse, en fortælling om dig selv, sæt dig selv i scene. Buzzwords i denne sammenhæng: hypersamfund, postmodernisme, 24 hrs samfund, begivenhedskultur, oplevelsessamfund, zapperkultur, flegmatisk web 2.0 kultur etc.
Det handler -om du vil- om zeitgeist; en diffus følelse af livets puls, leben og individets (kaotiske) tilstedeværelse. Men midt i denne sensoriske overload, er der et liv til kontrast, til undersøgelse, et sted udenfor.