 |  | Anden bog i Dominic trilogien |
 |
|
|||||||||||||
|
Ja det er godt nok længe siden at jeg har lagt noget ind her. Men synes lige at jeg vil fortælle lidt om hvordan det er gået siden sidst. Jeg har fået udgivet min første bog i Dominic Trilogien "Spillet om Sirenen" Jep jeg er pretty stolt. Anden bog som jeg ikke helt ved hvad titlen skal være ... Måske "Begærets magt" den har jeg lige sendt til Betal læsning. Jeg er meget nervøs fordi læserne har en lille smule høje forventinger synes jeg at jeg kan læse ud fra deres kommentar rundt omkring. Så maven gør lidt knuder. Jeg tænkte at jeg ville lægge et lille stykke fra anden bog i Dominic trilogien her ind på denne herlige side. I må tage jer af at det står lidt rodet da det er taget direkte fra manuskriptet uden at jeg har redigeret det her på denne side. Jeg tager gerne imod ris og ros :-) Mange skrivelysne hilsner her fra. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Vi sidder lidt i tavshed, men da jeg igen ser på Jannik, har han ikke det professionelle udtryk på længere. Han tænker ikke på min bror eller på Ian eller på penge, han tænker på mig, på sine egne behov nu, gløden i de hypnotiserende mitch match øjne gør ham uimodståelig - hvis man altså ikke var ulykkelig forelsket i Ian Dominic. ”Catharina,” stemmen er hæs, fyldt med begær, ”jeg har så forbandet lyst til at kysse dig. Jeg ved, at jeg er en egoist, at du går igennem en svær tid, men ”¦” Han smiler undskyldende. ”Du er så fandens fristende.” Jeg lader blikket glide hen over hans ansigt, hans stærke hals, hans læber. Hvorfor kan jeg ikke bare være forelsket i ham. Havde det ikke været for Ian, så ville jeg være faldet pladask for Jannik. Han er alt, hvad en kvinde kan ønske sig. Men jeg er fortabt, og kun fordi jeg mødte Ian først. Nej, om jeg så havde forelsket mig i Jannik først, så ville Ian overtage pladsen i mit hjerte uden kamp. Ian, mit indre rejser sig fra graven, som hun havde lagt sig i, da jeg forlod diskoteket, Ian er lige foran os. Jeg blinker, og langsomt forandrer billedet sig foran mig. Først bliver det til et silhuet, og Jannik er forsvundet. Jeg blinker igen, dér sidder han, Ian. Ian, mit indre græder af lykke. Billedet af Ian nærmer sig, hans smukke ansigt kommer tættere, de fløjlsbløde læber lukker sig om mine. Kysset er så blidt, så hjerteskærende følsomt, at det ryster voldsomt til min skrøbelige sjæl. Tungen er forsigtig og prøvende, jeg byder den velkommen ved at åbne munden, for jeg vil altid sige ja til Ian min elskede, hvis han er i stand til at kysse sådan her, så er han også i stand til at give varme og ømhed. Kærligheden kan jeg sagtens vente på. Da han mærker min reaktion, at jeg er villig, presser han læberne hårdere mod mine. Min mave trækker sig sammen af bare nydelse, da jeg mærker hans hånd lukke sig om mit hår for at holde mig på min plads. Det er virkelig Ian det her, min dominerende mand, der holder mig fast, for at tage hvad han vil have. Varmen i min krop skyder frem, jeg vil have mere. Desperationen sætter ind, jeg vil have alt, hvad han har at give, og jeg vil have det nu. Febrilsk rækker jeg ud efter ham, vil have ham helt tæt på, vil over til ham, men jeg bliver stoppet af sikkerhedsselen. Vores læber er lige ved at bryde, jeg klynker, jeg vil ikke bryde vores kys, hvad nu hvis det her er det sidste, som jeg får fra ham. Mere, jeg vil mere. Jeg griber ham om nakken, mærker godt, at det ikke er Ians næsten karseklippede hår. Det er Jannik jeg kysser, men mit indre kæmper videre, hun vil have, at det skal være Ian. Ligheden er så stor, og da han igen tager styringen og finder min tunge endnu engang, er kysset så fangende, at jeg ikke kan gøre noget. Jeg skal have mere af denne varme, denne ømhed, hvis jeg ikke får det, så dør jeg af tabet. På intet tidspunkt åbner jeg øjnene, for viden om at hvis jeg gør, så vil det ikke være Ians ansigt, som jeg ser men Janniks, og sandheden er for hård lige nu. Hånden om mit hår strammes til, jeg prøver igen på at komme over til ham midt i vores hede kys, men har glemt den skide sikkerhedssele. Hans forførende tunge forsvinder, læberne bevæger sig mod mine, da han mumler en masse edder. Lyden af sikkerhedsselen der slipper sin lås, lyder højt i den glamourøse bil, endelig er jeg fri, Jannik har låst min sele op. Han slipper mit hår og har nu begge hænder om mit ansigt, holder mig låst til sine grådige læber, mens jeg hurtigt kravler over på ham. Kysset bliver mere grådigt, vores tænder skraber mod hinanden, vores hektiske vejrtrækninger er støjende i den stille bil. Jeg kan ikke komme ned og sidde på hans skød, der er ikke plads, men kort efter at den ene hånd forsvinder fra mit ansigt, lyder et svagt bip, og så glider sædet langsomt tilbage. Nu er der plads til mig. Jeg lader mig sænke mig ned på ham. Han er ophidset, og idet vores underliv mødes, stønner han ind i min mund. Han presser sig op mod mig, denne gang stønner vi begge. Hans vejrtrækning er tung og hurtig som min, det eneste jeg kan tænke på, er at få ham op i mig, mærke ham igen. ”Lad mig tage dig Catharina,” stemmen er mørk som Ians, fyldt med begær som Ians, og endda også hæs som hans, ”lad mig mærke dig om mig. Giv mig lov.” Men det er ikke Ians stemme, og det er slet ikke Ians ord, han spørger ikke om lov. Jeg stopper brat og retter mig hurtigt op, mens jeg stirrer ned på Janniks ansigt. Så meget varme og begær strømmer mod mig, han er smuk, som han sidder der, en Gud, ville mange kvinder sikkert sige, men han er ikke Ian. Jeg ser forfjamsket ned af os, han har stadig sin hvide skjorte og sorte jakke på, men jakken er spredt ud til siden halvt ned over skulderne. Jeg har fået åbnet hans skjorte og ser nu ned på hans smukke bryst. Han er sindssyg sexet, muskuløs dejlig solbrændt, maven er fyldt med hårde muskler, men den lille fine sti af små hår der fører ned til hans erektion, mangler. Ian har den lille fine sti, jeg elsker den sti. Jannik griber ud efter mit ansigt igen, han søger min mund, men jeg trækker mig tilbage, det er ikke Ian. Jeg har hele tiden godt vist, at det ikke var ham, at det var Jannik, men fantasien var så stærk, og noget i mig ønskede så inderligt en sidste gang med ham. Så jeg var villig til at udnytte Jannik. Jeg kravler af ham og retter forpustet på mit tøj. ”Undskyld Jannik jeg ”¦” Han trækker vejret hurtigt, prøver at få pusten, mens han dækker ansigtet med begge sine hænder. Kort efter gnider han hænderne i ansigtet som for at få sig selv tilbage igen, og så har han fattet sig. Skjorten bliver knappet, mens han mumler, ”det var mig, jeg pressede dig. Det var ikke fair.” Jeg ser vantro over på ham, hvorfor skal han være så skide galant? Det giver mig bare endnu mere dårlig samvittighed. ”Nej, det var mig,” mumler jeg og åbner døren i min side. ”Og jeg tror ikke, at det er så godt, at du er min advokat længere.” Han stopper mig ved at tage fat i min arm. ”Du kan ikke fyre mig, jeg mener, du giver mig ikke engang løn.” Jeg kan ikke se på ham, skyldfølelsen er for stor. ”Find et andet offer Jannik. Jeg er ikke den rette at redde.” Han slipper mig, jeg smutter ud af bilen, men han kører ikke, ikke før jeg er nået helt op i lejligheden og er kommet hen til vinduet, først der sætter den smarte bil i gang, og kører med et højt brøl ned ad gaden. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
