Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Jeg hader kærlighed
Jeg hader kærlighed


Forfattersiden.dk
Forfatter: NannaLA
Skrevet: 2015-06-13 23:38:44
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Det er som at blive forulempet
på dine hjertestrenge, din virkelighedsopfattelse,
din godhed
som at miste fodfæste
når du cykler
som at få hældt benzin på dit bål
af følelser og forliste drømme
og det forsætter,
det holder aldrig op
med at ride dig
som den mare
du ikke kan se.

Jeg er indebrændt
og vil aldrig mere fortælle nogen
om hvide liljer og tulipaner i Amsterdam,
om hvordan jeg bedst kan lide løst hår
og lunken, sort kaffe
imens jeg uforbeholdent giver min tid
og alle de smil, jeg ikke havde glemt
fordi jeg er som et stykke tyggegummi
der langsomt mister smagen.

Jeg er så eddikegal
på det blåøjede hjerte
der er en parodi af menneskets vellyst
der er alle mine gode hårdage og pletfrie sprutdage
og jeg vil aldrig nogensinde mere kysse
eller røre eller have lyst til at dyrke sex helhjertet
fordi jeg sværger på den sanseløse orgasme
og apatisk fornøjelse
og jeg vil måske græde
og længes
og det er meget normalt for en romantiker
med poesibøger og hang til søde drikke
for vi ligner alle sammen hinanden
på bunden af glasset.

Jeg hader, at jeg føler mig lykkelig
når jeg forsvinder
i blå øjne, solrige dage, utallige kys
på Nørrebro
på baggrund
af min rustne fortid og mindre flatterende sult efter kærtegn og respekt
og den lykke bliver min undergang,
min partner in crime,
min søde, søde død
når jeg kaster mig for løvindernes gab
der er København i stilletter med hindbærlipgloss
og gør det igen
fordi smerten er fem minutters munter tilfredsstillelse
der byder mig velkommen igen
når jeg har brug for at være lykkelig udenfor virkeligheden
og sorgen er en kvinde med et hjerte i hånden
der er mit sårbare selvværd
der råber op
om had og kærlighed
men grænsen er hårfin
min morfin
og jeg længes nok også i morgen.

haleløs2015-06-14 07:35:30

RESPEKT!! Du' uforligneligt superb til følsomt billedsprog - selv med smagsløst tyggegummi ;)
venligst ...
PS 'forsætter' mangler da vist T for+T+sætter evt. for+UD+sætter (?)
NannaLA2015-07-17 20:58:59
Tak for dine så venlige ord!

Mvh Nanna

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk