 |  | For lang tid |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg gemmer mig i ruinerne af dine lysebrune øjne Lettere fortabt og forvirret omfavner du mig idet dine arme smuldrer Og du stirrer blindt på mig med de der forfaldne øjne og jeg ser i dem i mens de krakelerer Der er sorte linjer tegnet rundt om vores kroppe og ligesom efterårets sidste blade falder de stille fra hinanden Inden længe er vi gledet ud af kanterne og ligger som en lille hvid pøl på det mørkegrå og fantastiske, bløde ørkengræs Det tog os længe at smelte sammen Så længe at vi først lige skulle dø http://blandet-slik.blogspot.com/2012/01/for-lang-tid.html | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-10-21 18:18:02 |
Synes altså ikke, dette er det-allerbedste-du-nogensinde-har-skrevet!
Overskriften + sidste strofe kan jeg rigtig god tlide; synes dog ikke, de passer sammen?
venligst ...
Overskriften + sidste strofe kan jeg rigtig god tlide; synes dog ikke, de passer sammen?
venligst ...
| chilsen | 2012-10-22 03:38:53 |
Ærligt så ved jeg sgu ikke helt hvad jeg har tænkt med denne tekst. Kan godt lide billederne og måske jeg havde en bestemt tanke eller ide da jeg skrev den men kan ikke finde det nu.. Det er måske en tekst jeg har skrevet i fuldskab.. :)
| nhuth | 2012-10-21 22:22:23 |
Jeg læser med gys og fryd et livslangt kærlighedsforhold.
Det er en meget stærkt betagende tekst, som minder mig om et dugget spejl på et hospice.
Vh.Nhuth
Det er en meget stærkt betagende tekst, som minder mig om et dugget spejl på et hospice.
Vh.Nhuth
| chilsen | 2012-10-22 03:39:17 |
Fed sammenligning :)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
