 |  | Loppekur |
 |
|
|||||||||||||
|
Månens kulde-skær strejfer min hud og får hårene til at løfte sig en for en. Jeg drikker mine tårer dråbe for dråbe rejser mig op på alle fire og skyder ryg Jeg løfter hovedet højt og sender endnu et øredøvende hyl ud i den omfavnende nat og bliver ved til trommehinderne slår sprækker til mine lunger er flade for luft og jeg kollapser på fortorvs-fliserne som en forelsket tåbe der ikke kunne andet end at overgive mig til dig der får det værste frem i mig Du får mig til at løbe vildt, ud i natten på jagt efter et nyt bytte at Forføre, Fortære og Forkaste Jeg kan ikke undslippe min tilstand og det jeg fanger er det rene vand i modsætning til dig der er den perfekte modgift mod min besættelse Men at jagte dig er som at løbe sig rundtosset efter sin egen hale Min tørst er uslukkelig og kun når der jages fyldes jeg med blodrus og lettelse Jeg er Forfalden, Forladt og Forbandet og kan ikke tænke på andet end at finde et mirakelkur mod din tortur | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
