Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Under Cassiopeia - bogreception
Under Cassiopeia - bogreception


Forfattersiden.dk
Forfatter: NannaLA
Skrevet: 2013-11-19 15:32:02
Version: 1.1
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Min første digtsamling 'Under Cassiopeia', som indeholder kærlighed, kvinder og København, udkommer d. 2. december 2013 på Forlaget mellemgaard. Dette skal fejres med oplæsning og bogsignering på en af mine favorit caféer Barbar Bar på Vesterbros Torv kl.19.
Der vil være rig mulighed for at købe mad og drikkevarer, hvis det skulle have interesse, og et eksemplar af min bog - eller en hel håndfuld, det er jo julegavetid ;-)

Fortæl det til jeres venner, naboer, kærester, kolleger og hvem I ellers mener elsker litteratur og/eller at hygge sig. Og så er jeg sikker på, at vi nok skal få en kanongod aften!

Jeg glæder mig til at dele denne, for mig, vanvittig store begivenhed med jer, og ikke mindst til at vise jer min bog! I vil blive de første, der får lov at se den inden den kommer i butikkerne. Bogen kan købes for 125 kr. (så husk kontanter!), hvor butiksprisen ellers lyder på 139,95 kr.

Mange varme hilsner
Nanna Lundgaard Arbøl

NannaLA2013-11-19 15:55:45

ISBN nummer: 978-87-93126-00-8

Mvh Nanna

Forfatter in spe2013-11-20 08:55:04

Tillykke med udgivelsen, Nanna. Jeg glæder mig til at læse forordet - vi lavede jo en aftale for et par år siden, husker du nok ;-)

/Jesper
NannaLA2013-11-21 17:13:31
Tusind tak, Jesper. Der er dog ikke forord i min bog. Aftalen var vidst heller ikke bindende ;-)

haleløs2013-11-21 14:25:04

SÅ kom DU endelig på lystavlen.
Jeg tillader mig at poste omtalen af din debut i fuld længde.

"
UNDER CASSIOPEIA
139,95 DKK

Beskrivelse:
Under Cassiopeia er en lyrisk skildring af en ung kvindes møde med kærligheden til en af samme køn. Den rummer opdagelser, selvransagelse og en stor portion livsglæde i forskellige former og farver. I samlingen stifter man bekendtskab med alt fra Københavns kanalrundfart, skønhedspletter på håndrygge, meget lyserøde drinks og stakåndethed til kysseklare læber, sødme, ar af erotik - og en håndfuld febrilske sommerfugle.

Uddrag:

Og min finger blev fri,

idet mit blik så motivet tage form

af kærlighedsflammer på stjernevandring.

Den bankende rytme i mit bryst

forbandt min uberørte længsel

med en udstrakt hånd

og et sæt grønne øjne.

Nu stod farveeksplosioner æresport,

mens jeg anede kærlighed under et tegn af stjerner.



Om forfatteren:

Nanna Lundgaard Arbøl (f. 1989) arbejder til daglig som pædagogmedhjælper i en vuggestue på Østerbro. Hun drømmer om engang at komme ind på Forfatterskolen i København.

FAKTA
Forfatter Nanna Lundgaard Arbøl
Udgivelsesår 2013
Udgivelsestype Bog
Indbinding Blødt omslag
Sideantal 64
ISBN 978-87-93126-00-8
"

* spørg efter den på BIBLIOTEKET *
NannaLA2013-11-21 17:18:54
Jamen Haleløs, altid først på pletten :-) Fedt!

haleløs2013-11-21 17:34:28

måske kunne du så bruge 'mund-til-mund-metoden'?
Altså ikke kysse, blot verbal anbefaling af Jespers fine site ;)

LaSoñadora2013-12-06 16:47:44

Mange gange tillykke :)

haleløs2013-12-12 11:38:55

ohøj; 4 af 6 stjerner
"
Det er en rigtig sød kærlighedshistorie man begiver sig ud i ved at læse denne digtsamling. Man får en følelse af varme og glæde og selvom nogle af digtene også hentyder til at de er skrevet om vinteren, så tænker jeg på sommer mens jeg læser dem. Man tænker tilbage på de varme sommerdage og glæden og friheden, som sommeren bringer.

For mig virker det som om, nogle af digtene går lidt i forlængelse af hinanden. Der er nye følelser der dukker op og må beskrives og i og med at årstiderne ind i mellem skifter i digtene, så virker det også som om at det ene digt er en fortsættelse på det andet, i og med tiden går og forholdet udvikler sig.
"
kilde: http://fuglsangforoven.blogspot.dk/

haleløs2013-12-20 08:44:19

4 af 5 stjerner

"
... Følelsen de gav mig, husker jeg dog tydeligt! Jeg blev nemlig simpelthen så glad af at læse digtene. Kærligheden og forelskelsen lyser tydeligt igennem, og mange af digtene mindede mig om rigtig gode minder. Desuden kom jeg til at tænke på, da jeg mødte min kæreste, og de første par måneder med stormene forelskelse. For selvom digtene handler om mødet med kærligheden til en af samme køn, så tror jeg alligevel, de fleste kan nikke genkendene til mange af tingene - også selvom de er til det modsatte køn.

Desuden synes jeg, digtene havde et rigtig fint sprog. Det virkede dejlig let, og passede rigtig godt sammen med digtenes tema. Jeg var f.eks. helt vild med nedenstående, som jeg synes, er helt perfekt skrevet, og som gjorde mig så glad.

Du spurgte: “Hvorfor smiler du?”
Og hvad kunne jeg svare andet end: “Jeg er bare glad for dig.”

Desuden var jeg vild med, at sommerfugle gik som en rød tråd mellem digtene. Det hænger i hvert fald rigtig godt sammen med kærlighed og forelskelse.

Digtsamlingen skal helt sikkert læses igen. ...
"
kilde: http://boghjoernet.wordpress.com/2013/12/17/under-cassiopeia-af-nanna-lundgaard-arbol/

haleløs2014-08-26 20:40:06

"
Materialevurdering (lektørudtalelse)

Anvendelse/målgruppe/niveau
Historisk har lesbisk kærlighed en fremtrædende plads i lyrikken. At der er en bredere interesse for emnet viser fx en aktuel film som Adèles liv

Beskrivelse
I 30 digte besynger Nanna Lundgaard Arbøl kærligheden til en anden kvinde. Forlægget kan udmærket være den antikke digter Sappho, men scenen er som grundlag den dagligdags danske, nærmere betegnet København. Det er ikke kun bylivet, der danner scene for kærligheden. Også naturen inddrages. Der optræder flere gange sværme af sommerfugle, ligesom havet spiller ind i flere af digtene, endda på en måde, så de elskende får noget mytisk over sig, og næsten bliver til havfruer: "Dit hår er lige så vådt som mit,/ vandmanden griner af os, og dine øjne vinder mig igen./ Vi kan alt, og skatkisten er vores munde./ Jeg behøver ikke ilt mere,../". Som i andre elskovsdigte danner natten med stjerner og himmellegemer ofte baggrund, jævnfør samlingens titel, som har navn efter det digt, hvor digteren erkender sit seksuelle tilhørsforhold: "Jeg fangede sommerfugle med mine hænder,/ sendte bud efter noget, jeg ikke vidste, hvad var./ Og pludselig trådte jeg nemmere under min kjole...". N.L.A. behandler sproget ubesværet og er god til det billedskabende i digtene

Sammenligning
Digte om lesbisk kærlighed er der ikke mange af siden Lisen Duhnbyes Forlis fra 1993. Den har jeg ikke haft lejlighed til at se. Men en sanger som Anne Linnet har skrevet en del sange om emnet

Samlet konklusion
Jeg finder, at mange af digtene er gode. De vil også kunne nydes af andre end lesbiske

Lektørudtalelse
Anne-Meta Lind Brunsborg


"

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk