 |  | Postkort (i) |
 |
|
|||||||||||||
|
Kære Jeg har denne fornemmelse af, at hvis jeg stirrer længe nok på min postkasse, vil du til sidst kunne mærke min længsel og sende et brev. Jeg ved jo godt, at det ikke er sådan, det fungerer. Jeg læste engang, at når først man er rejst, er det vigtigste at lære sig selv at blive bort. Er det, hvad du forsøger på? Jeg tog af sted, men jeg vidste ikke hvordan, så jeg blev ved med at tælle kilometrene - selv ikke vores radiokanaler var de samme dengang. Men du har altid været stærkere, mere udholdende, end jeg. Jeg ved godt, du ikke vender tilbage. Jeg er jo ikke dit hjem længere. Jeg tænker på, hvem du er nu og håber, du lever den drøm, du brugte næsten en livstid på at jagte. Nogle gange ligger jeg vågen og forestiller mig, at du har købt en træhytte ved søerne i Alaska; at du læser bøger foran pejsen og drikker kaffe nok, til dine hænder begynder at ryste. Måske er du flyttet til Kathmandu og har skiftet navn til Mihir og forelsket dig i en kvinde, hvis øjne aldrig ville kunne minde dig om havet ved Karrebæk på en frostklar vinternat. Måske ejer du en boghandel i Moskva og arbejder frivilligt i et suppekøkken eller forsøger at tæmme løver eller sover i mørke gyder og tigger om penge foran teatre i London. Måske er det altid forår, hvor du bor - i det mindste i sindet. Jeg håber, du vågner hver dag og forelsker dig i livet på ny. Der er uskrevne breve, som aldrig vil blive sendt til ukendte adresser, og dit smil varmer stadig de regnvåde tanker i det bagerste af mit hoved. Du er aldrig langt nok borte til ikke at kunne finde og røre mig - selv hvis blot det er mindet om en dreng, hvis latter var fugle sang og junibål (magien man hverken troede fandtes eller vidste, man ledte efter) Hvis du læser dette brev, hvor end i verden du befinder dig, så husk pigen, som forsøgte at overbevise dig om, at grønne oliven smager bedre end sorte (hvilket de endnu gør!), og pigen som altid ville lege gemmeleg - hun som mente, at der var noget over at forsvinde, blot for at blive fundet igen, men også altid frygtede at blive glemt. Husk hende, for hun falmer og forsvinder, såvel som mindet om dig. Det er ikke så sørgeligt, som vi påstod engang; det er, hvad livet er, og tiden tager alt det bort, som før gjorde ondt. Det bliver vi nødt til at tro på - og minde os selv om. Jeg håber, du bestiger livet og ser solnedgange fra munke klostre i fjerne bjerge. Jeg håber, du kysser kvinder, som hverken ligner eller minder om mig. Jeg håber, du er mindst ligeså frygtløs, som du ønskede at virke. Jeg skal nok gøre det en dag. Hvad vi altid talte om - undslippe den virkelighed, de forsøger at bilde os ind, er den reelle. Jeg drømmer endnu om at holde op med at tælle mine fodspor, når først de er sat. Håber du endnu drømmer (helst om andre universer og stjernekys) Tusind knus | ||||||||||||||
 | haleløs | 2013-03-02 07:44:13 |
en ufattettelkgt SMUK og DRAGENDE, euforisk kærlkghedserklæring ... om vovemod og fribedstrang og om at vriste sig løs.
Kunne du overtales til at indtale den?
Har du læst NannaLA s tekster?
venligst ...
Kunne du overtales til at indtale den?
Har du læst NannaLA s tekster?
venligst ...
| nhuth | 2013-03-02 18:15:46 |
Meget smuk og billedrig tekst. Jeg undrer mig! Den tekst burde kun kunne skrives af en forfatter med en noget længere livserfaring? Der er enkelste sproglige skønhedspletter, men pyt.
Vh.Nhuth
Vh.Nhuth
| ClaraML | 2013-03-20 21:00:37 |
Jeg ved ikke, om man nødvendigvis behøver meget livserfaring, men måske og i så fald er det vel blot et kompliment... Tusind tak for din kommentar :)
| nhuth | 2013-03-20 21:56:22 |
Til Clara. Det var bestemt ment som en kompliment. Måske glemmer jeg af og til, hvor kloge de unge også kan være. Hm. ;) Der er noget klogt over din tekst.
Vh.Nhuth
Vh.Nhuth
| mille | 2013-03-21 08:28:40 |
kære clara - du er bare så klog på livet - tænk at være det, når man er så ung - jeg sender dig masser af gode tanker og glæder mig til at læse mere af, hvad du skriver
jeg har et barnebarn, der er næsten lige så klog som dig, måske får jeg mulighed for at være lidt mere sammen med hende, hvis hun ikke kan komme i skole efter påske, men dig vil jeg huske!
jeg har et barnebarn, der er næsten lige så klog som dig, måske får jeg mulighed for at være lidt mere sammen med hende, hvis hun ikke kan komme i skole efter påske, men dig vil jeg huske!
| NannaLA | 2014-07-04 20:50:47 |
Kære Clara,
Det var din titel, der bragte mig til din tekst (jeg har nemlig en svaghed for breve/postkort skrevet under poetisk besættelse, skal jeg sige dig!).
Jeg er ovenud glad for, at jeg stødte på denne tekst. Den har givet mig utrolig meget. Ikke blot fordi den er skrevet med så smukt et grundlag, så ydmygt et budskab og så fremragende en levering, men også fordi den rummer en mængde af livsbekræftelse, der er utrolig bemærkelsesværdig!
Jeg håber, at du vil være mere aktiv - herinde på sitet, men også bare generelt med din skrivning (hvis ikke du allerede er det), for verden har brug for poeter som dig. For du ér poet, om du vil det eller ej, Clara.
Tak for en smuk rejse,
Mvh Nanna
Ps. Du burde ikke afslutte dit postkort med 'tusinde knus'. Efter min mening, synes jeg, at det ødelægger den meget fine dybe. Det er naturligvis op til dig selv, om du vil lade det stå :-)
Det var din titel, der bragte mig til din tekst (jeg har nemlig en svaghed for breve/postkort skrevet under poetisk besættelse, skal jeg sige dig!).
Jeg er ovenud glad for, at jeg stødte på denne tekst. Den har givet mig utrolig meget. Ikke blot fordi den er skrevet med så smukt et grundlag, så ydmygt et budskab og så fremragende en levering, men også fordi den rummer en mængde af livsbekræftelse, der er utrolig bemærkelsesværdig!
Jeg håber, at du vil være mere aktiv - herinde på sitet, men også bare generelt med din skrivning (hvis ikke du allerede er det), for verden har brug for poeter som dig. For du ér poet, om du vil det eller ej, Clara.
Tak for en smuk rejse,
Mvh Nanna
Ps. Du burde ikke afslutte dit postkort med 'tusinde knus'. Efter min mening, synes jeg, at det ødelægger den meget fine dybe. Det er naturligvis op til dig selv, om du vil lade det stå :-)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Jeg har ikke fået læst NannaLA's tekster endnu, men det vil jeg bestemt gøre.