Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Erkendelser i en vindueskarm
Erkendelser i en vindueskarm


Forfattersiden.dk
Forfatter: Frk. Jeff
Skrevet: 2012-07-09 17:16:37
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Månen smiler venligt til mig
i en vindueskarm på 4. sal
Jeg blinker kækt tilbage
og ryger resten af min cigaret

Han står i døren og kigger på mig
forlegent slår jeg blikket ned
Følelsen af en illusion forsvinder
da han forsigtigt kysser mig

Jeg nipper til rødvinen
og synker min nervøsitet
Hans fascinerende blik fanger mig
jeg giver slip og nyder forførelsens spil

Han stiller sit glas
kysser mig fri af mine bekymringer
De kærlige rutinerede hænder
danser lystigt på min krop

Tøjet ligger spredt omkring os
jeg lytter til hans dybe vejrtrækning  
Med hovedet hvilende på hans bryst
er smilet ikke til at tage fejl af

De blå øjne overgiver sig
til hans charmerende nærvær
Han holder mig tæt ind til sig
Siger han har savnet mig

En følelse af tryghed
vælter ind over den ellers stædige blondine
Den sædvanlige manglende interesse
er forvandlet til en opløftende sårbarhed

Solens stråler rammer mit ansigt
i en vindueskarm på 4. sal
da det går op for mig
at jeg ikke behøver være alene
for at være glad

haleløs2012-10-03 16:42:01

hvad kan der dog (ikke) ske med en stædig blondine en månelys aften på fjerde ;) venligst ...

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk