 |  | Campingvognen |
 |
|
|||||||||||||
|
3.11.2008Jeg var spændt. Alle de timer, vi havde brugt i diverse campingforretninger, skulle endelig bære frugt. Vi havde købt den. Campingvognen altså. Vi var selv med ude at vælge den. Hvor var den flot. Dens lyse træ og de fine blå gardiner. Jeg var helt forelsket i den. Eller måske mere i tanken om at det var vores egen, og at vi selv skulle på ferie i den. Far ville selv køre. Hele vejen ned til Frankrig. Han havde oven i købet taget et kørekort til den. Så kunne det ikke blive bedre. Selvom alle havde glædet sig til campingvognen, var far nok den, der havde glædet sig mest. Det var hans store drengedrøm, der gik i opfyldelse, så han var meget påpasselig med den. Han rendte rundt og viste os, hvordan vi skulle undgå at forvolde skade på den. Michael og jeg undrede os meget over, hvordan alting kunne gå i stykker, bare man lænede sig op ad det. Så kom dagen endelig, hvor vi skulle af sted. Vi havde allerede fået fri om torsdagen, for vi skulle rejse om fredagen. Vi stod tidligt op, pakkede tandbørsterne og så var det direkte ud i bilen og sove videre, for vi skulle nå færgen klokken otte. På færgen spiste vi morgenmad og købte et helt forråd af slik. Jeg hang ud over rælingen, for jeg var som sædvanlig blevet søsyg. Min far holdt mig i hånden, mens jeg bare håbede på, at sejlturen var ovre, så jeg kunne komme ned i bilen og blive køresyg i stedet. Først kørte vi til Disneyland. Det tog et par dage at køre derned, og i mellemtiden spiste vi slik og spillede gameboy. Mor og far skiftedes til at køre og slappe af. Da vi endelig var kommet til Paris, kunne vi ikke finde vejen til campingpladsen. Vi brugte timer i byen ved at køre rundt efter den, men væk var den, så mine forældre blev enige om at købe en GPS til næste år. Det var et stykke ud på eftermiddagen, da vi fandt campingpladsen. Vi ville have været i Disneyland om dagen, forudsat at vi havde fundet campingpladsen, men eftersom det ikke var tilfældet, kunne vi godt skyde en hvid pil efter den tur. Vi havde heldigvis to dage mere i Disneyland. En dag i den oprindelige park og så den næste dag i det nye Studios Park der lige var blevet åbnet. Som et lille plaster på såret spillede vi ludo den aften. Jeg vandt! I Disneyland var der fyldt op med mennesker. Der var larm overalt, men mit barnehjerte elskede det. Boderne med popcorn dyppet i honning, de sjove forlystelser, figurerne i deres parader og alle de andre ting. Dem alle elskede jeg. Selvom jeg dog må indrømme, at de der popcorn var lidt for søde for mig. Desværre fik jeg ikke taget et billede sammen med Pluto. Det var jeg meget sur over, men så fik jeg en bamse i stedet. Efter Disneyland gik turen til Sydfrankrig. Det var en spændende campingplads. Der var en god pool, som jeg tilbragte mange timer i. Vi tog også på stranden og badede. Michael og jeg byggede mange sandslotte, som desværre blev taget af tidevandet, men det lod vi os ikke slå ud af og byggede bare nogle flere. Så var det, jeg mødte hende. Simone. Hun snakkede til os i poolen, da hun fandt ud af, at vi var danskere. Vi var på samme alder. Hendes hår var leverpostejsfarvet, når det var vådt, men helt hvidt når det var tørt. Vi blev hurtigt venner og var næsten sammen hele tiden. Til stor irritation for min storebror for så var det ham, der måtte tage opvasken alene. Selvfølgelig hjalp jeg ham, men der var et par gange, hvor jeg legede med Simone i stedet for at tage opvasken. Vi hadede, når vi ikke kunne være sammen, fordi vores forældre tog os med ud i byen eller et andet sted hen. Vi ville helst bare være sammen hele tiden, og det meste af den tid blev brugt på legepladsen, i poolen eller på stranden. Når man nu bruger så lang tid det ene eller det andet sted, hvor der også er andre børn, kan man ikke undgå at få nogle fjender. Jeg ved ikke, hvor de kom fra, men de talte i hvert fald et meget mystisk sprog, syntes jeg dengang. Måske var det derfor, vi blev fjender. Fordi vi ikke kunne snakke sammen om en enkel misforståelse. Simone og jeg kastede småsten op i luften, hvorefter det gjaldt om at undgå dem. Desværre kom Simone til at kaste over på de andre børn, og det udløste et bombardement af sten, og da ingen af os kunne tale et andet sprog end vores modersmål, fik vi ikke snakket om tingene. Efter den dag gjorde de andre børn alt for at chikanere os, men vi var ligeglade. Eller næsten i hvert fald. En dag hvor Simone og jeg var i poolen, blev vi sejlet ned af dem. De havde deres smarte gummibåd, som de synes, de skulle blære sig med. Vi blev sejlet ned et par gange, før de opgav legen. Jeg kan ikke huske hvorfor, men de fik en reprimande af livredderen og måtte gå op af poolen. Vi var glade, for så var det slut med deres chikane. I poolen altså. På legepladsen var der ingen livreddere, og der fortsatte bombardementet af sten. I lang tid var vi tolerante, men til sidst blev det for meget, og vi hentede min far. Da min egen far med det mørke hår og den dybe stemme fuld af autoritet ankom til legepladsen, blev den pludselig tom. De andre danskere var der stadigvæk, men vores fjender var forsvundet som dug for solen. Min far blev et stykke tid, men gik så. Han sagde, at hvis de drillede os igen, skulle vi bare kalde på ham. De kom godt nok igen, men de var fredelige, og resten af ferien i Frankrig forløb uden mere bøvl fra deres side Da ferien var slut, og jeg skulle hjem til Danmark igen, var det ikke uden tårer. Jeg ved ikke, om jeg græd, men Simone var helt knust. Jeg må indrømme, at tanken uden hende var frygtelig. Vi udvekslede adresser og telefonnumre i håbet om at holde kontakten ved lige. Men jeg skulle jo rejse. Det var uundgåeligt. Vores ferie var ovre, og mine forældre skulle på arbejde igen. Vi vinkede farvel, mens jeg sad i bilen med hovedet vendt mod campingpladsen. Da bilen drejede om et hjørne, og Simone var ude af syne, vendte jeg hovedet om. Da jeg kom hjem, havde jeg i lang tid hendes adresse i mit penalhus, for tænk nu hvis hun skrev. Jeg fik faktisk skrevet et brev til hende, men det blev aldrig sendt. Det var min ferie med Simone, og jeg vil aldrig glemme hende. Selvom vi ikke fik skrevet til hinanden så var, er og bliver hun min sommerveninde. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-07-23 18:20:42 |
SKØØØN, velskrevet, munter, 'filmisk' barndomserindring om søsyge, køresyge, Paris ... og den aller-første forelskelse ...
venligst ...
venligst ...
| Blæksprutten | 2011-07-23 21:39:45 |
Tak xD men jeg må lige påpege at det ikke var den første forelskelse. Vi var begge to piger og bare meget gode veninder.
| haleløs | 2011-07-24 09:38:09 |
læste liiige igen; 'Michael og jeg ' + 'Vi blev hurtigt venner' = regnede så ikke med, historien nødvendigvis var selvbiografisk; havde der blot stået venINDer var misforståelsen næppe sket!
venligst ...
venligst ...
| Blæksprutten | 2011-07-24 15:14:25 |
Michael er en helt anden person, så bare fordi han er en dreng er det ikke nødvendigvis sikkert at den anden person også er det. Og jeg bruger også ordet venner som ikke er det samme som kærester.
Men det gør nu ikke noget. Når man skriver og udsender en tekst så har folk forskellige tolkninger og det skal de også have lov til ^^ Desuden kan en jeg-fortæller være svær at gennemskue kønnet på så det er helt fint.
Men det gør nu ikke noget. Når man skriver og udsender en tekst så har folk forskellige tolkninger og det skal de også have lov til ^^ Desuden kan en jeg-fortæller være svær at gennemskue kønnet på så det er helt fint.
| NannaLA | 2011-07-24 11:08:54 |
Jeg så tydeligt at denne tekst var selvbiografisk - og nu jeg (desværre) aldrig selv har oplevet Disneyland, så var jeg der et kortsekund (jeg tror heller ikke jeg ville kunne lide de honningvendte popcorn!?). Så tak for det :-)
Ydermere synes jeg din fortælling mangler lidt spænding - det er faktisk først i sidste passage hvor følelserne kommer udenpå tøjet og bliver spændende. Det kunne jeg godt have tænkt mig mere af.
Mvh Nanna
Ydermere synes jeg din fortælling mangler lidt spænding - det er faktisk først i sidste passage hvor følelserne kommer udenpå tøjet og bliver spændende. Det kunne jeg godt have tænkt mig mere af.
Mvh Nanna
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
