 |  | Det smukke ved Danmark |
 |
|
|||||||||||||
|
Hej;) Det her er et essay jeg har lavet. Det smukke ved Danmark er at det er et land, som har skiftende og unikke årstider. Jeg sidder på mit værelse, og kigger ud i sneen. Vi er i november, og alligevel er her frost grader! Det er det, som er så unikt ved Danmark. Vi har de her skiftende årstider. Jeg mindes lige hvordan jeg sad med den der kæmpe store is i sommers, og fik en hel masse sukker ind i blodet. Jeg har glædet mig til december. Og her er den. Julen står for døren, hamre og banker på menneskers hoveder: ”Du mangler stadig nogle julegaver!” eller ”Dine forældre kommer til julefrokost, så få ryddet op nu!” Folk stresser rundt i denne dejlige julestund. Mon de nogensinde stopper med at stresse, og bare nyde duften, smagen og lyden af julen? Andet år i træk med så meget sne. Det at det kommer i november, er dog lidt af en overraskelse. På en eller anden måde burde man se hvordan bladene falder til jorden, og følge med i hvordan de rådner op. Se på hvordan de dør. Men her sidder jeg og kigger ned på det lysende sne, som nærmest spejler sig op i den mørke himmel. Under alt dette sne venter græsset på at spire frem. Det ved at snart vil året være slut og et nyt træde i kraft. Græsset ved, at det er grønnest i slutningen af foråret og starten af sommeren. Men det ved også at når sommeren er ved at være slut, falder bladene ned, og dækker græsset til. Så falmer græsset, og så ved det, at sneen vil komme. Så kan det vente på at sneen vil smelte igen, og det vil blive smukt og dejlig lysegrønt igen sammen med endnu et år. Sådan vil det gå. Om og om igen. Vi ved hvordan det hele foregår, vi ved hvad der sker næste gang. Det burde aldrig overraske os. Men alligevel siger man til sig selv: ”Bliver sommeren varm igen i år?” Man venter til slutningen af foråret, der hvor det rigtig bliver varmt. Til lige præcis det tidspunkt, hvor man kan gå ud i Vesterhavets blå og grønne bølger, og mærke hvordan man flyder, som om man er en del af det hele. Da jeg lå på vandet sidst, følte jeg at himmel, hav, jorden og jeg blev én og samme ting. Hvor jeg samtidig vidste, i løbet at et enkelt sekund, at jeg blot er en lille del af alting. Når jeg sidder og kigger ned i det lyse sne, ser jeg solen for mig. Ligesom når man kigger direkte op på den, når man mærker dens varme mod ansigtet og armene. Jeg kan se de lange sommeraftner for mig. Når der er så mange dufte og lyde omkring en. Det nyslåede græs, pølserne på grillen, dem som er i sit selskab, naboerne lige i nærheden. Mine mundvige peger hurtigt op, og jeg glæder mig lige pludselig til at det bliver sommer. Det er også vidunderligt ved årstiderne. Du har hele tiden noget at se frem til. Selvom man ikke burde blive overrasket, så nyder man alligevel sommeren, som om det var den sidste sommer, den sidste jul, det sidste forår eller det sidste efterår. Jeg ser altid frem til forår, specielt maj. Det er min yndlings måned og min yndlings årstid. Jeg kalder forår for det forelskede forår. Man har altid sagt at i foråret bliver alle forelsket på ny, og den teori lyder altid så sukkersød. Foråret er den årstid, som har flest farver. Farverne fra nye blomster, som lige er begyndt at spire. Her er der alle disse dufte i blandt os, som man aldrig helt kan sætte ord på. Jeg forestiller mig en blå fresia foran mig. Selvom den blå ikke dufter ligeså meget som den hvide, så forestille jeg mig, at den her yndige blå blomst dufter lige så meget og lige så godt som den hvide. Foråret er her hvor vejkantens blomster titter frem, sikkert fulde af frygt, på grund af bilernes høje fart. De ved godt at der ikke er noget at være bange for, men de tøver alligevel, for det er et helt nyt år, hvor ingen ved hvad og hvem der vil komme og nyde deres vidunderlige udseende. Jeg ryster på hovedet og fører mit blik videre. Jeg ser et lille brunt blad, fra det tidlige efterår. Selvom foråret er unikt, så ligner det lidt efterår. Foråret er starten på sommeren, og efteråret er slutningen af sommeren, eller starten på vinteren. Efteråret er den mest våde årstid der findes. Den kolde, våde og blæsende årstid, som man bare vil have overstået. Men man ser aldrig på selve vejret. Selvom vejret er koldt og gråt, så er naturen det ikke. Efterårets farver er helt anderledes end forårets f.eks. Efterårets farver er varme og trygge. Det er den årstid, hvor man får varmen fra naturen. Efterårets farver er som regel gul, orange og brun. Og man kan da også finde et rødt her eller der, hvis man er heldig. Da jeg fandt et blad, som havde det røde i sig, gik jeg i børnehave. Vi var på udflugt, hvor vi skulle samle blade og planter. Og jeg fandt det her skønne, skønne blad. Det var rødt og mørke orange, og tonede lidt ud i det brune. Jeg var så fascineret af dette blad, og stolt af mig selv, for det var så specielt. Efteråret er der hvor æblerne er bedst, dog ikke altid pænest. Det er der hvor de falder til jorden, fordi træet ikke kan bære det længere. Det er der hvor æblet er blevet modent og skal videre. Træet veddet godt, ved godt hvor dets æble skal hen. Træet, som har set æblet vokse, kender til fremtiden. Det ved, at det ikke skal frygte noget, for til næste år kommer der nye æbler. Det ved, at snart kommer den rigtige kulde, så det er ikke blot æblerne som forsvinder, det er også bladene. Det ved, at det vil stå nøgent og ensomt vinteren over, og lade sneen falde på sig. Men det ved også, at når foråret kommer igen, vil de små knopper blive store og smukke blade, klar til en ny sæson. Her sidder jeg på mit værelse og kigger ud i sneen. Sneen vil blive det næste. Det er her hvor julestemningen tager over, og man frygter de glatte veje. Det er her hvor jeg sidder nu, og mindes de forskellige årstider. Indser hvorfor de er så smukke som de er. Hvad der gør, at de har noget helt unikt hver især. Hvorfor jeg glæder mig til, hver gang der kommer en ny årstid. Her sidder jeg og nyder den varme og friske sommer, det farverige og forelskede forår, det dunkle men trygge efterår og den stressende men hyggelige vinter. Man siger der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Det er så sandt som det er sagt. Hver gang vejret skifter, skifter naturen udseende, og hver gang naturen skifter udseende ser vi noget nyt of vidunderligt smukt. Det smukke ved Danmark er de smukke, vidunderlig, unikke, skønne og skiftende årstider. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-04-16 09:00:58 |
En meget, meget SMUK, velduftende, farverig hyldest til årstiderne og deres farvepragt.
Særdeles velskrevet. En nydelse at læse ...
venligst ...
PS ét lille 'aber dabei': ÅRSTIDERNE skiften er IKKE noget UNIK for Danmark alene; heeele Skandinavien og flere lande - beliggende i det TEMPEREREDE KLIMAbælte / zone - oplever (mere eller mindre) den slags naturskift.
Foreslår derfor udtryk ændret til: 'står som noget særligt for MIG ...' eller tilsvarende ?
Særdeles velskrevet. En nydelse at læse ...
venligst ...
PS ét lille 'aber dabei': ÅRSTIDERNE skiften er IKKE noget UNIK for Danmark alene; heeele Skandinavien og flere lande - beliggende i det TEMPEREREDE KLIMAbælte / zone - oplever (mere eller mindre) den slags naturskift.
Foreslår derfor udtryk ændret til: 'står som noget særligt for MIG ...' eller tilsvarende ?
| nhuth | 2012-05-15 13:20:09 |
Dejlig tekst. Flydende dansk. Jeg synes du fanger noget vigtigt ved "den danske sjæl", hvis sådan en findes. Dine årstidsbeskrivelser er fremragende. Præcis her fra denne plet [i det temperede bælte]. Ja, pletten er dansk. Unik og dansk.
Vh. Nhuth
Vh. Nhuth
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Tak for forslaget, det må jeg huske. Fordi jeg har skrevet Danmark, var fordi opgaven bestod af at fortælle om det smukke ved Danmark. Men tak fordi du er opmærksom på det;D