 |  | Den sidste sang |
 |
|
|||||||||||||
|
Den sidste sang er den, der spiller til rulleteksten, når filmen er forbi. Den, der skal sørge for, at vi går hjem fra biografen i den rigtige stemning, mens handlingens højdepunkter og de bedste billeder stadig står skarpt i vores bevidsthed. Men før den sidste er der en hel række andre sange. Den første kan være den om en lille dreng, der ikke hedder Søren. Hans far har hverken køer eller heste, og han har heller ingen penge, måske fordi han sidder henne på bodegaen med det sjak, han arbejder sammen med. Når han altså arbejder. Hans mor holder sammen på familien, gør rent for folk og plukker champignon, når gartneriet mangler hænder. Hun kom i huset, da hun var fjorten og forstår, hvordan man strækker frikadellefarsen, men ret meget mere forstår hun ikke. Hun holder meget af sin efternøler og sørger for, at han er ren og pæn i tøjet. Men lapper kan ikke undgås, og hans store brødre har for længst forladt skolen og er rejst langt væk, så der er ingen, der kan hjælpe ham, når han bliver mulet i frikvarteret. Han får altid en lille smule mindre end de andre, ligegyldigt hvad det gælder, og han glæder sig til at blive stor og komme hjemmefra. Så skal han vise dem, skal han, og han vil skaffe sig alt det, han ikke kan få lige nu. Den anden sang handler om en ung mand, der gerne vil være noget særligt. Helt som de andre har han nemlig aldrig kunnet blive. Måske tænker han lidt anderledes, måske tror han ikke så meget på sig selv, måske har han bare ikke lyst til at ligne nogen. Han har ganske mange muligheder, men ingen af dem passer nøjagtigt til ham, og ingen af dem er desværre så nemme, som han kunne ønske sig. Men han har kønne øjne og kan fange pigernes opmærksomhed. Han kan lide at danse, og han danser til den anden sang, glad og tilfreds over endelig at kunne bestemme selv. Han vælger en pige med god fantasi, eller hun vælger ham, og han følger hende beredvilligt og er sikker på, at hun nok skal redde ham over de skær, han selv ville strande på, hvis han var alene. Især hvis han kan få hende til at tro, det er ham, der styrer båden hele vejen. Og han kommer i havn, ikke til den bedste plads på kajen, men med håbet om, at hun med tiden nok skal få ham slæbt ud mellem de store lystbåde på reden. I mellemtiden nynner han med på melodien og har det så fornøjeligt som muligt. Den tredje sang bliver sunget af en mand, der ikke kan vente til i morgen. Han tager, hvad han kan få med det samme, bruger gerne pengene flere gange - og låner, når han mangler. Den kloge narrer den mindre kloge, traller han ubekymret med et glimt i sine kønne øjne, når endnu en pige lukker ham ind under sin dyne. Fornuften luller han til ro med en strofe om, at kommer tid, kommer råd, og konen har jo de små at passe, så hun løber nok ingen steder. Det gør hun nu alligevel, og hun tager de små med sig, så de næste vers bliver i mol og frygteligt sørgelige. Men i går bliver hurtigt lige så fjern som i morgen, og fri for forpligtelser og sure bebrejdelser stemmer han snart igen i med fest og ballade. Det trænger han nemlig til oven på dén omgang. Han skråler sin vise ud på bodegaen for at overdøve, at instrumenterne et for et holder op med at spille. Der bliver færre og færre til at blæse liv i hans forbrug og stryge ham over kinden. Først da den regelmæssige arbejdsrytme også standser sine udbetalinger og bodegamutter kommer med regningen, bliver han tavs og kryber i ly for sine skyldnere. I den fjerde sang ved vi alle sammen, hvordan han ser ud: Nusset i tøjet, rød om næsen, de kønne øjne svømmer, og han er usikker på benene. Postadressen i dagtimerne er Bænken På Torvet sammen med ligesindede. Melodien er monoton med enkelte højrøstede passager, rytmen hostende og harkende, teksten en uendelig gentagelse af et forvrøvlet omkvæd. Visse romantiske sjæle bilder sig ind, at han er i besiddelse af ikke så lidt livsvisdom; selv er han ikke i tvivl. Andre slår syv kors for sig og skynder sig forbi uden at kigge alt for meget. Og så er der dem, der tror, han kan reddes, hvis han bare får chancen. Af kærligheden eller Minnesota eller Jesus, måske. Det giver han dem ret i. Selvfølgelig kender han en chance, når han ser den. Men hvis det er en ordentlig chance - én der virkelig duer til noget! - så kan den sagtens vente til i morgen. For han bestemmer jo heldigvis selv over sit liv. Ingen skal kommandere rundt med hàm! Den sidste sang er den, der spiller til rulleteksten, når filmen er forbi. Den, der skal sørge for, at vi går hjem fra biografen i den rigtige stemning. Men mens vi andre går ud i virkeligheden for at synge og danse i regnen, følger han ikke efter. Han bliver siddende alene på sin billige plads til længe efter, at salen er tømt. Han synes, det var en dårlig film, og han har utålmodigt ventet på, at den skulle blive færdig. Starten var vist god nok - det af den, han kan huske - men resten viste sig at være en fæl skuffelse, slet ikke pengene værd. Han fik ikke rigtigt fat i handlingen, og de dramatiske højdepunkter forekommer ham fjerne og ligegyldige. For ham betyder den sidste sang kun, at forestillingen endelig er forbi. Han bifalder sløvt, at tæppet ruller på plads og skjuler lærredet, men når lyset bliver slukket, er hans bevidsthed for længst gået tabt. Mørket åbner sit store, tomme gab og sluger ham i én mundfuld, og hvis han nogensinde har håbet på, at filmen vil blive genindspillet med en anden handling, så gør han det ikke mere. | ||||||||||||||
 | ligeher | 2011-06-10 13:37:22 |
Denne tekst er inspireret af månedens novellekonkurrence, og den holder da også sine 1000 ord. Men den kan vist selv med den bedste vilje ikke kaldes en novelle, så jeg vælger at holde den udenfor konkurrencen.
Mange hilsner
Mange hilsner
| haleløs | 2011-06-10 15:06:08 |
Skapsindig, sarkastisk, velnuanceret indlevende analyse af ... eet liv, som 'gik op i limningen'!
HVORFOR? Ikke sikkert, det skyldes (druk)alkohol; kunne sagtens blot være 'umodenhed'?
Så enig i, at den nok hverken opfylder novellekonkurrencens 'definition' - eller novellens.
Ikke desto mindre er den en psykologisk - og ikke mindst sproglig - nydelse at læse!
venligst ...
HVORFOR? Ikke sikkert, det skyldes (druk)alkohol; kunne sagtens blot være 'umodenhed'?
Så enig i, at den nok hverken opfylder novellekonkurrencens 'definition' - eller novellens.
Ikke desto mindre er den en psykologisk - og ikke mindst sproglig - nydelse at læse!
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Du har ret - men efter min mening er et alkoholproblem ALDRIG primært - det har en årsag. Måske den, som jeg har beskrevet her, måske noget helt andet. At det så mange gange får et forbløffende "typisk" forløb, er en helt anden historie.
Tak fordi du - som altid - læser med!
Mange hilsner