 |  | Den magiske cirkel. |
 |
|
|||||||||||||
|
Hun gik over til sit natbord og tog de ting frem hun havde købt. Hun satte dem fra sig på bordet, det var 4 små skåle som hun arrangerede på bordet og derefter fandt hun 2 fyrfadsstager af glas frem og 2 store lys der passede ned i stagerne, det ene lys var guldfarvet, det andet sølv. Hun satte dem i stagerne og vendte tilbage til indkøbsposen. Hun fandt et kuglerundt rødt lys frem som hun satte i den en af skålene, så fandt hun en æske med røgelsespinde og en lille keramikplatte frem, som hun havde købt i 10-kroners butikken. Hun lagde platten ned i den anden skål, satte en røgelsespind i og lagde en lighter ved siden af. Posen med jorden fra haven hældte hun op i den 3. skål og til sidst tog hun et glas vand og hældte en sjat op i den sidste skål. Hun satte skålene ud midt på gulvet på hendes værelse og så tilfreds på resultatet. Okei, så langt så godt, tænkte hun. Hun tog sit kladdehæfte frem og så efter om hun havde alt inden hun gik igen ud midt på gulvet, der var ikke meget plads men det gik lige håbede hun. Hun tog en dyb indånding. Here goes nothing! »I østen stiger solen op.« Mumlede hun og vendte sig imod øst. Hun havde holdt øje med solens vej over himlen i et stykke tid og vidste hvor den stod op i forhold til hvor hun stod nu. Hun gik langsomt rundt i en cirkel i urets retning, mens hun fremsagde den sætning hun havde oversat fra en engelsk tekst hun havde fundet på en webside. »Her er cirklens kant, intet andet end kærlighed må komme ind, intet andet end kærlighed vil strømme ud. Fyld denne cirkel med jeres guddommelige energi - Store moder og store fader.« Hun tog skålen med røgelse og tjekkede kladdehæftet, hvorefter hun gik over til det østlige hjørne af hendes cirkel. »Vær hilset mægtige vogter af vagttårnet til øst. Hersker over luftens milde brise og orkanens rasen. Med din fantasi og inspiration byder jeg dig velkommen til denne cirkel.« Hun tændte røgelsespinden og holdt skålen som ville hun give den til en usynlig kraft. »Med luftens magt indvier jeg dette redskab. Jeg blæser væk alt negativt og urent og lader dig med positiv energi.« Hun stillede skålen med den tændte røgelse på gulvet. Så rejste hun sig med åbne arme og visualiserede hvordan vinden dannede en gul mur rundt i den østlige side af hendes cirkel. Hun tog skålen med det røde lys og gik hen til kanten af cirklen der pegede mod syd. »Vær hilset mægtige vogter af vagttårnet til syd. Hersker over ildens varme lue og flammehavets hede. Med din lidenskab og viljestyrke byder jeg dig velkommen i denne cirkel.« Hun tændte det røde lys og holdt skålen frem foran sig. »Med ildens magt indvier jeg dette redskab. Jeg brænder væk alt negativt og urent og lader dig med positiv energi.« Hun stillede skålen og visualiserede denne gang hvordan ilden bredte et rødt mur ud over den sydlige side af cirklen. Så tog hun skålen med vand og stillede sig til kanten i vest, nu var hun mere selvsikker og kunne huske hvad hun skulle sige. »Vær hilset mægtige vogter af vagttårnet til vest. Hersker over vandets stille rislen og bølgens brusen. Med din intuition og medfølelse byder jeg dig velkommen i denne cirkel.« Hun rakte skålen frem. »Med vandets magt indvier jeg dette redskab. Jeg vasker væk alt negativt og urent og lader dig med positiv energi.« Vestsiden kom med sin blå mur og sluttede sig til ildens og luftens krans om hendes cirkel. Hun tog den sidste skål med jorden i og stillede sig mod nord. »Vær hilset mægtige vogter af vagttårnet til nord. Hersker over jordens nærende muld og stenens skred. Med din visdom og vitalitet byder jeg dig velkommen i denne cirkel.« Hun løftede også skålen her. »Med jordens magt indvier jeg dette redskab. Jeg støver væk alt negativt og urent og lader dig med positiv energi.« Ringen om hendes cirkel blev sluttet da hun så for sig hvordan jorden kom væltende med en grøn mur hen til kanten. Nu var hun omgivet af elementerne. Til øst forestillede hun sig en gul lys der mødte det røde lys i syd, som igen gik over i et blåt lys og afsluttede med et grønt lys der igen mødte det gul lys. Hun kunne mærke en svag snurren af energi der flød fra hende og en dejlig følelse af fred og tryghed og ikke mindst en kilden i maven af spænding. Nu gik hun tilbage i midten og satte sig. Hun så begejstret på cirklen og skålene, det var jo for fedt! Hun satte det store lys af sølv foran sig til venstre og det store guldfarvede lys ved siden af til højre side. Hun tændte først det sølvfarvede lys. »Vær hilset store moder, månens gudinde, skaber af alt vildt og frit. Den hornede guds kvinde. Jeg byder dig velkommen i denne cirkel med din månestråles kraft.« Hun forestillede sig hvordan et sølvlys bredte sig i en halv kuppelform og dækkede den venstre halvdel af cirklen, over hende og under hende. Hun tændte det guldfarvede lys. »Vær hilset store fader, solens gud, beskytter af alt vildt og frit, månegudindens mand. Jeg byder dig velkommen i denne cirkel med din solstråles kraft.« Et gyldent lys fyldte den højre halvdel af cirklen og fuldendte den kuppel hun var omgivet af, omgivet af elementernes og gudindens lys. Lysene flød sammen og dannede tilsammen en klar lysende kugle af ren energi omkring hende. Emilie blev forbløffet over hvor let det var at leve sig ind i visualiseringen. »Emilie, hvem taler du . .« Hendes mor stod pludselig i døren. Al magien og lykkefølelsen forsvandt øjeblikkeligt. »Hvad i alverden foregår der her?« Mor så på hende med en blanding af forskrækkelse og frygt. Emilie så på tingene rundt om hende på gulvet og kunne godt gætte sig til hvad hendes mor så. Hun skulle til at forklare sig, men hendes mor kom hende i forkøb. »Emilie, køkkenet nu!« Mor drejede om på hælene. »Og sørg for at få slukket de lys der!« Emilie bed sig i læben, hendes mor var virkelig gal, hun samlede sit kladdehæfte op og bladrede frem til slutningen af ritualet, det var vigtig at få jordforbindelse igen efter et rituale var slut og få frigivet energien, havde hun noteret sig. »Jeg opløser hermed cirklen og takker jer for jeres energi, jeg sender al overskydende energi tilbage til Moder Jord.« Hun lod sin hånd røre gulvet. »Vær velsignet og tak« Hun pustede lysene ud og lagde tingene væk igen i hendes natbord igen. Med et bekymret suk, begav hun sig tøvende ud til hendes mor i køkkenet. »Du skiller dig af med at det stads derinde!« Sagde hendes mor vredt, da Emilie trådte ud i køkkenet. »Men mor.« Mere fik hun ikke sagt, før hendes mor afbrød hende. »Du holder dig fra sådan noget, er du med!« Sådan havde hendes mor aldrig talt til hende før. Emilie blev forskrækket. Hun så på hendes mor overrasket over hendes voldsomme reaktion. Hun blev vred. Hun var ikke en 13 årig mere, der var ingen grund til denne tone. »Hvordan kan du sige sådan noget mor! Du ved ikke engang hvad jeg lavede.« Emilie kunne mærke en klump i halsen. »Jeg ved godt hvad det var Emilie og jeg vil ikke have det i mit hus!« »Nå men hvad var det så jeg lavede?« Emilie skød hagen frem. »Heksekunst.« Mors stirrede direkte på Emilie nu. »Du skal ikke dyrke heksekunst.« Emilie måbede. »Hvordan vidste du det?« Mor rystede på hovedet. »Det gør jeg bare og jeg gider ikke diskutere det mere! Hekseri kan være farligt, folk er blevet psykisk syge af at rode med det der.« »Ej det kan ikke passe.« begyndte Emilie. »Jeg vil ikke diskutere det, sagde jeg! De ritualer de begiver sig ud i, det er farligt!« Mor så ned i bordet og Emilie tav. Hun kunne godt se at hun ikke kom videre. Fandens! Det havde været en total lykkefølelse og nu det her. Hendes mor overdrev jo fuldstændigt og Emilie kunne ikke forstå hvorfor. Hvis hun bare ville se det fra hendes side, det her var endelig noget der gav mening for hende, noget hun var god til og kunne lide. Hun gik trist tilbage på sit værelset. Hun kravlede op i sin vindueskarm og så ud på månen. Vinden piskede i træerne og der var kommet store tunge skyer, om et øjeblik ville de helt dække for månen. Nøjagtig ligesom hun følte sig lige nu. Hun trak for og gik i seng. | ||||||||||||||
 | nhuth | 2014-04-10 14:52:26 |
Til Mette
Ja - det har jeg også fået som svar et par gange - og forsøgt at overholde. Derved er man imidlertid forhindret i at lægge sin tekst på forfattersiden! Det har så rettet mig efter og først efter afslag fra to-tre forlag lagt mine tekster i fuld længde her. Det virker lidt kringlet, men forlagene vil jo ikke risikere at miste kunder. Sådan er betingelserne bare blevet. Desværre.
Jeg er måske blåøjet og naiv, men jeg fortsætter ufortrødent med at skrive videre på mine tekster her på F-siden.
Der er vist megen jura i dette spørgsmål.
Vh.Nhuth
Ja - det har jeg også fået som svar et par gange - og forsøgt at overholde. Derved er man imidlertid forhindret i at lægge sin tekst på forfattersiden! Det har så rettet mig efter og først efter afslag fra to-tre forlag lagt mine tekster i fuld længde her. Det virker lidt kringlet, men forlagene vil jo ikke risikere at miste kunder. Sådan er betingelserne bare blevet. Desværre.
Jeg er måske blåøjet og naiv, men jeg fortsætter ufortrødent med at skrive videre på mine tekster her på F-siden.
Der er vist megen jura i dette spørgsmål.
Vh.Nhuth
| haleløs | 2014-04-10 15:54:19 |
måske er +13-årige Emilie ... spiritist?
Velskrevet; lige bortset fra de mange NÆSTEN ENS gentagelser
venligst ...
Velskrevet; lige bortset fra de mange NÆSTEN ENS gentagelser
venligst ...
| Mette Sejrbo | 2014-04-10 17:14:00 |
Ja, hun får i hvert fald en afgørende aha-oplevelse her og for første gang mærker hun noget hun kan relatere til, holdt op imod den Emilie som bliver smidt ud af matematiktimen som ingen mål eller håb har for fremtiden.
Jeg vil tro at hun vil finde en vej indenfor det alternative hvis hun skulle være en helt almindelig pige.
Tænker du på gentagelserne i forbindelse med ritualet?
For mig er magi et resultat af nøje manipuleration med sindet, det skaber en placeboeffekt som gør at personen faktisk evner at opnå formålet med besværgelsen, om ikke andet, selvtilliden til at prøve. At gentage sætninger, tillægge genstande symbolske evner, følge astrologiske positioner er legoklodser til at bygge tårnet af tro.
Jeg vil tro at hun vil finde en vej indenfor det alternative hvis hun skulle være en helt almindelig pige.
Tænker du på gentagelserne i forbindelse med ritualet?
For mig er magi et resultat af nøje manipuleration med sindet, det skaber en placeboeffekt som gør at personen faktisk evner at opnå formålet med besværgelsen, om ikke andet, selvtilliden til at prøve. At gentage sætninger, tillægge genstande symbolske evner, følge astrologiske positioner er legoklodser til at bygge tårnet af tro.
| haleløs | 2014-04-10 17:28:41 |
åeh; jeg så slet ikke gentagelserne som led i selve ritualet; forfatteren skal tænke mod at fastholde og mystificere sin læser, dvs. undgå rutinepræget monotoni. Det er jo ingen lærebog?
venligst ...
venligst ...
| Mette Sejrbo | 2014-04-10 22:50:08 |
Okei....tak for din mening.
Jeg mener nu at hvis man vil skrive om at bage rugbrød må man også fortælle hvad for ingredienser man hælder i.
Jeg vælger autenticiteten fremfor mystificeringen her, dette er et autentisk gardneriansk rituale :o)
Jeg mener nu at hvis man vil skrive om at bage rugbrød må man også fortælle hvad for ingredienser man hælder i.
Jeg vælger autenticiteten fremfor mystificeringen her, dette er et autentisk gardneriansk rituale :o)
| haleløs | 2014-04-11 09:53:04 |
må jeg så forslå forfatteren at gøre mere ud af at FORKLARE ritualets BETYDNING for læseren?
fx 'de mange rutineprægede gentagelser var et nødvendigt led i ... ' ;)
venligst ...
fx 'de mange rutineprægede gentagelser var et nødvendigt led i ... ' ;)
venligst ...
| Mette Sejrbo | 2014-04-11 10:14:02 |
Jeg finder det ikke nødvendigt og håber blot læseren vil bruge sin fantasi og selv tolke hvad denne læser :o)
Tak for din mening.... jeg vil se frem til at hører fra andre også.
Tak for din mening.... jeg vil se frem til at hører fra andre også.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Jeg har lige sendt det ind til et par forlag og blev anbefalet ikke at lægge hele bogen ud på nettet.
Jeg forsøger at hente de afsnit frem som kan stå som selvstændige noveller, hvis det ikke lykkes så sig endelig til, så må jeg se om jeg kan finde en bedre form.