 |  | Esoteriske Slips Kap. 23 Netcaféen |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 23 Netcaféen Maria de Kue ville ikke forstyrre sin far og Francois, der gik og rodede i forretningen. Håndværkerne havde arbejdet i døgndrift, men forstyrret naboerne så lidt som muligt. Der var ikke meget tilbage af det gamle træværk. Kun de smukke paneler og de indvendige døre blev istandsat. De to store sammenhængende lokaler ud mod gaden var lyse og indbydende. I dag skulle der installeres tyverialarm. Mørk havde gjort vrøvl, men havde bøjet sig for Francois nøgterne regnestykke. Uden forsikring ville de ikke en gang få myndighedernes tilladelse til at åbne. Oprindeligt havde de opereret med et budget med anlægsudgifter på en kvart million og et tilsvarende beløb til investering i hardware. Driften ville kun kunne balancere med en daglig indtægt på ca. 4.000 kroner. De ville satse på helt uafhængige og seriøse softwareudviklere, som ikke selv havde råd til at anskaffe den fornødne hardware. En meget snæver målgruppe, vurderede de. Plan B, hvis ideen slog fejl, var, at Francois ville reparere hardware og give instruktion i softwareudvikling. Det er jo ikke alle, der sikrer deres i-phone med kæden fra et lommeur. Væggene i det største lokale virkede nøgne og tomme. Mørk havde betinget sig, at det hele skulle være klar til ibrugtagning i løbet af en uge. Annoncering og markedsføring var håbløst gammeldags, mente Francois. Mørk havde budgetteret med husstandsomdelte reklamer og en hel side i ”Øbroavisen”. - De tyve tusinde vil være spildt, havde Francois svaret. Et gratis TV-indslag på tre minutter i den bedste sendetid, vil give større genlyd i branchen og markedet, end de kunne ønske sig. - Blot kræver det, at du lader dig interviewe, fortsatte Francois. Vores målgruppe læser ikke papiraviser og slet ikke trykte reklamer. De kommunikerer udelukkende elektronisk og de ser kun de TV-udsendelser, som de véd vil interessere dem. Mørk havde nikket. De unge er klogere end som så. - Jeg går kun med til det, hvis du hjælper mig. Jeg vil nødig fremstå som senil rundforvirret gamling! Og jeg deltager ikke i noget reklameindslag på nettet! Måske skulle Francois allerede nu fortælle ham, at journalisten fra DR allerede ville kontakte ham i dag? Selv ville han helst ikke blande sig mere i svigerfarens forberedelse som debutant i fjernsynet. Det var imidlertid helt afgørende, at enhver snak om ”hjerner”, ”hukommelsesforskning” og ”politi” var bandlyst. Journalisten fik Mørk i røret, præsenterede sig og henviste til en samtale hun havde haft med Francois. Mørk anede et komplot, men hun havde en meget behagelig stemme. Hun spurgte om han havde mulighed for at give interwievet i morgen. - Det kommer bag på mig, men ja, jeg kalder lige på svigersønnen. Det er nok bedst De selv taler med ham”¦ - Francois, kaldte han. Kom lige, det er en journalist et eller andet... Deres samtale var kort. Hun ville komme allerede ved tolvtiden og hun regnede med to-tre timers arbejde, hvoraf Mørk skulle være til stede en times tid. - Jeg kan ikke lide det her, sagde han bagefter til Francois. Hvad er det, der er så interessant ved denne lille ubetydelige forretning, spurgte han. De blev igen afbrudt af telefonen. Denne gang var det Francois der tog den. - Svigerfar, kaldte han, det er Andreas Andersen til dig. Esoteriske Slips Kap. 24 Installationen Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
