 |  | Underhunde |
 |
|
|||||||||||||
|
Efter et højre kryds og flere spark i mellemgulvet har den ene ar på knoerne, og den anden et tandsæt der er gennemhullet. En scene der gentager når våbenhvilen bliver slået itu som en kedelig, gammel kliche eller endnu et deja vu, som alle klasse har set så mange gange at der ikke længere er noget heppekor, ingen piften, ingen råb, ingen stemning, ikke et ord. Publikum har forladt arenaen, de skal noget et andet sted, selv Cæsar gider ikke længere vende tomlen op eller ned. Den ene siger han er den bedste fordi han er den stærke, og den anden fordi han sige de fremmede ord den første ikke lærte de ord som læreren skrev på tavlen og sagde de skulle kunne bare for at fylde timen ud uden andre grunde. Hvis du er så stærk, hvorfor kan du så ikke gøre det færdigt? Hvis du er så klog, hvorfor håne andre, det ikke er værdigt? Om der bliver en vinder, det kan jeg ikke tro. Hvis hjertet altid vinder, hvad siger det så om de to? | ||||||||||||||
 | Lau G.N. | 2012-08-18 01:55:00 |
jeg støtter dig i din slutning om hjertet. C):)
jeg mener ingen vinder, for hvis man virkelig har evner inden for noget, forstår man ikke at misbruge dem.
godt digt, fedt budskab
Hilsen
Natteravnen C):)
jeg mener ingen vinder, for hvis man virkelig har evner inden for noget, forstår man ikke at misbruge dem.
godt digt, fedt budskab
Hilsen
Natteravnen C):)
| haleløs | 2012-08-18 09:16:10 |
tjaeh ... klogest, stærkest eller (u)kærligst? Velfortalt portræt af to hormonale kamphaner ... som selv publikum er kørt træt af!
venligst ...
PS 'som alle i klassen har set ...' + '... en anden fordi han kan sige ...'
venligst ...
PS 'som alle i klassen har set ...' + '... en anden fordi han kan sige ...'
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
