 |  | Esoteriske Slips Kap. 18 En middagsinvitation |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 18 En middagsinvitation Maria de Kue bad børnene, Louise og Martin om at vaske hænder og dække bord. Maden var næsten klar da hendes telefon ringede. - Hej, det er Maria”¦ - Ja, dav min ven, det er mig. Det trækker lidt ud, så jeg syntes lige”¦ - Hvor er du far? Du ved nok, du skal passe på hvor”¦ - Ja ja, al deres sludder. Jeg er i gode hænder her hos fru Lauridsen. Vi har meget at tale om. Jeg er bedt til middag og vil ikke sige nej. Men jeg ringer bare for at sige, at jeg først kommer hjem i morgen. Hun har et nydeligt lille gæsteværelse. Der opstod en pause, hvor han kunne høre svigersønnens stemme i baggrunden. - Hallo, er du der, spurgte Maria, hvad med din pyjamas og slåbrok? Han syntes, han kunne høre et fnis”¦ - Jeg låner nok noget, svarede han, og jeg lover at opføre mig ridderligt. Ja, du hørte rigtigt. Hils Francois og ungerne og sørg for, at de kommer tidligt i seng. - Ja tak. Og i lige måde, svarede hun og prøvede igen at lade være med at le. Vi ses i morgen. Jeg skulle hilse jer fra morfar. Han ringede for at spørge om han måtte overnatte hos en ven! - Gav du ham lov, spurgte den yngste. - Nej min ven. Han er for gammel til at bede mig om lov til den slags. Men nu skal vi spise. Louise undrede sig over den pludselige muntre stemning. - Tror du, at damen er lige så pæn som mormor er på billedet? Maria tabte sin gaffel og tog en slurk vand. Ingen havde fortalt om nogen ”dame”? - Ja, det er jeg sikker på, morfar har en udsøgt smag. - Han er sgu da for gammel til den slags. Tænk dig lidt om, sagde Martin. Francois blandede sig og bad Martin om ikke at bande ved bordet. - Husk, hvad jeres morfar altid siger: Skønhed har ingen alder. - Voksne er altså underlige, konkluderede Louise. Ja, det er ”gammelkloge” børn også, tænkte Maria og smilede. Andreas Andersen snorkede højlydt, da hans nabo for anden gang kaldte over hækken: - Sover du Andersen? - Ja, gu sov jeg. Hvad er der? - Undskyld, jeg vidste ikke, at du sov på denne tid. Må jeg låne din avis? Bare en times tid? - Ja bevares. Jeg kom på benene, fandt avisen til ham og afslog hans tilbud om Berlingeren. Jeg går ind og arbejder lidt, meddelte jeg. Et par stykker mad senere åbnede jeg computeren. Han var nu god nok, ham gnavpotten derinde. Han døjede med eftervirkninger af piskesmæld og fibromyalgi, havde han fortalt. Jeg måtte også finde på et eller andet til Helga i morgen. Ellers måtte det bare blive en buket blomster fra tanken. Hurtigt opgav jeg at skrive videre om Mørk. I stedet gav jeg mig til at gennemlæse de 30-40 sider jeg hidtil har skrevet. Prøvede at skære overflødigt ”fedt” fra, så kun det bedste blev tilbage. Jeg havde næsten stirret mig blind på korrekturen, da det ringede på døren. Det var naboen, som blot ville aflevere min avis. Der er en meget interessant artikel om dahlia. Må jeg få avisen, før du smider den ud, spurgte han. - Selvfølgelig, svarede jeg og anede , at der var mere han ville. Kom dog inden for, bød jeg. Dahlia har jeg ikke længere, men jeg véd godt, at du er ekspert på området. - Nåh, det nu mere konen. Hvad er det du går og arbejder med, spurgte han endeligt. OK, det var dét han ville. Han gik hen og kikkede på mine rids af Vor Frue Kirkes smukke søjler. - Du tegner stadig? Hvad bruger du computeren til, spurgte han ligefremt. - Bare for at følge med tiden, svarede jeg; ja, og så nogle dagbogsnotater. Ja, den har da også et par tegneprogrammer, som jeg leger lidt med. Hvad bruger du din til? - Åh, jeg gukler lidt, svarede han undvigende, ellers er det mere hende, der lægger kabale og sådan. - Tag du bare avisen med dig igen, sagde jeg, da han listede af. Der kommer nok en ny i morgen. Ja, tænkte jeg, ”gukler”, hvorfor ikke. Det kommer nok med i næste udgave af retskrivningsordbogen. Esoteriske Slips Kap. 19 Parisersalonen Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
