 |  | Jeg er sgu også kliché (En slags prosa, tror jeg...) |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg gør mig ikke til bedre end nogle andre. Jeg er bare endnu et offer for medierne og eventyrerens forunderlige verden. Jeg er kun et menneske og vi mennesker må sgu gå til bekendelse. Ja! JA jeg er også endnu en sucker for klichéhistorier og happy endings. Jeg vil også fries til. Ned på knæ baby, kast spørgsmålet op i fjæset på mig, og se mig ose af lykke når jeg skriger JA og hopper ind i din favn, som om jeg på ingen måder var forberedt.Jeg er også sucker for Tornerose og Askepot og det at de får deres perfekte mand og bliver perfekte ægtepar med perfekt blond hår og perfekte små taljer. Jeg elsker det. Det gør jeg sgu. Der er intet som en lykkelig tegnefilm eller en romantisk feel-good film til at få mig til at græde af lykke. Nu lyder det overdrevet, og i tror sikkert efterhånden at jeg er ironisk, men det er jeg ikke. På ingen måder! Smid mig ind i Pretty Woman og få mig til at sutte pik på 100 grimme mænd, for så at møde en lækker rigmand, der faktisk ser mig som smuk og interessant.. Jeg vil glo på solnedgangen med the-one-and-only og snakke om ingenting, som forelskede gør det bedst. Jeg vil kysses op ad væggen, på græsset i parken, på en bænk på havnen og omfavnes mens tusind sommerfugle flyver forbi. Jeg vil elskes og æres i al evighed, til døden os skiller, amen. Jeg vil giftes i en kirke, i en stor smuk hvid kjole og vies af en selvfed præst, selvom jeg på ingen måder er kristen. Jeg synes bare det er smukt. Jeg vil også have en Mr. Big til at fucke mig fuldstændig op og finde tilbage til mig igen og igen. For satan. jeg har allerede haft ham. Igen og igen.. Jeg hører sange om at få hjertet knust, om at elske en der ikke elsker tilbage, og det gør jeg fordi jeg er lige præcis lige så kliché som alle andre. Jeg har brug for håbet, for lykkefølelsen, for troen på at der kan komme en følelse stærkere end livet selv. Jeg vil også have manden komme ridende på en smuk hvid hest, med min manglende sko placeret på en bordeaux rød pude med guldkanter. For satan.. Men jeg er ikke en stor lyserød parade. Jeg er dyster, jeg er usikker, jeg er nervøs, bange, neurotisk, sindssyg, mørk, depressiv, forfængelig, uansvarlig, rodet, besværlig og meget meget mere.. Men de egenskaber er også med i klichéerne. Jeg er både den grimme heks og den smukke prinsesse (når jeg har brugt en krig på at gøre mig til det). Jeg er Snehvides stedmoder og Snehvide selv. Jeg Rapunzel fanget i min egen selvmedlidenhed, min egen iscenesatte virkelighed omhandlende mit deprimerende mørke sind. Jeg er Bell forelsket i et monster, en misforstået skabning stødt ud af det sociale. Jeg er Lady der falder pladask for charmøren der ikke har andet at byde på end byen. Jeg er det hele, jeg er ingenting. Jeg er en genfortælling af genfortællingerne. Jeg var engang, og jeg vil leve lykkeligt til mine dages ende. ceciliesund.wordpress.com/2013/03/26/jeg-er-sgu-ogsa-kliche/ | ||||||||||||||
 | nhuth | 2013-03-26 19:28:23 |
Om det er prosa eller noget andet er mig ligegyldigt. Men her står jeg altså over for noget ganske usædvanligt: En meget unik kliché.
De, der ikke vil tro mig, kan bare læse ovenfor!
Vh.Nhuth
De, der ikke vil tro mig, kan bare læse ovenfor!
Vh.Nhuth
| chilsen | 2013-03-26 19:31:49 |
Hehe, tusind tak!
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
