 |  | Ambivalent |
 |
|
|||||||||||||
|
Ligger med et glimt i blikket og en tårer i øjenkrogen, Der for tredje nat i træk prøver at holde mig vågen, Hvorfor er der kun trist når hele verden er et vidunder, Hvorfor er verden kun underholdende når den går under, Hvorfor er jeg kold når der er tragedier i min hverdag, Og når jeg ikke skal blande mig bliver det til en æressag, Sveder som et svin imens jeg klaprer mine tænder, Kan ikke ser om mit glas er helt tomt eller halvt fuld længere, Alt i mit følelsesarkiv er blevet forkert placeret, Hvorfor er jeg så aller gladest når jeg er deprimeret, Ingen dæmoner, kun mig selv i min indre krig, Så jeg må sætte mig selv i bur for at føle mig fri. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
