 |  | Kalahari (20) |
 |
|
|||||||||||||
|
20. Ranger Teco gabede og foldede armene over brystet. Han kiggede først direkte frem og flyttede så hovedet til siden så han kunne se Adam. Det udtryk, der var dominerende i hans ansigtsmuskulatur var en nedladende skepsis, blandet med det søvnige udtryk B-mennesker har omkring øjnene, når de ikke har været i nærheden af et fornuftigt morgenmåltid eller større mængder stærk kaffe. ”Hvad fah'hen skal det forestille!?.” Adam grinede som en kat, der havde fanget en stor rotte. ”Det er Pat van Auken's Ranger 25-10. Jeg sagde jo at vi var nødt til at smutte ind til Freetown efter nogen dele til min båd.” Teco slap en strøm af luft igennem læberne, så kinderne hoppede op og ned. Det var tydeligt at Teco ikke delte Adams begejstring. Køretøjet der stod foran dem så vitterligt ikke ud af meget. Firmaet Hong og Wilkins Auto havde startet produktionsserien Ranger for at konkurrere med en ny linje af terrængående køretøjer i 2470'erne. De første par modeller var ikke nogen succes og kun 25-10'eren opnåede større accept. Det var næsten 30 år siden og den som stod her, så ud som om den havde været udsat for lidt af hvert i de foregående 25 år. Rangeren havde fra starten været svag i motorstyrken, hvilket det tunge karosseri måtte tage meget af skylden for. Affjedringen var minimal og der var dem, der mente at fagforeningen af tandlæger havde haft en finger med i lanceringen af modellen, for at få gang i omsætningen. Vittige sjæle på værksteder i flere stjernesystemer gav deres lærlinge besked på at tjekke kabinen for gebis og tandplomber, hvis Rangeren, de fik ind til reparation, blev ved med at lave underlige lyde. Hong og Wilkins Auto prøvede sågar at smide billet ind til en militærkontrakt med 25-10'eren for at hjælpe på salgstallene, men militæret gav Rangeren sparket efter en serie tests, der skulle bedømme om den kunne klare stigninger i terrænet. Hong og Wilkins Auto fik 3 Rangere retur med udbrændte motorer. Adam hev Teco i jakken og tvang ham ned i knæ så de begge kunne se det nederste af forenden der lå i knæhøjde. ”Forstærket aksler fra en Minotaur 25, med de stærkere serie 4 støddæmpere, de bruger til 32'eren.” Adam halede i Teco igen, der prøvende havde rakt hånden ud for at tage fat i forskærmen og kigge under Rangeren. Teco kom med et grynt og måtte vifte med armene, da Adam rev ham videre for ikke at miste balancen og ryge på røven. ”Hey!” Adam gav trinbrættet et dask med handsken, uvidende om at Teco nær havde revet ham med ned på jorden. ”Udvidet og forstærket bundplade, der går fra bagenden af forakslen og helt ud til bagenden for at klare den nye ophængning til motoren og udblæsningen. En spritny 238 kW Cheng-Onu med Orlovski C 332 udblæsning tunet med en difference, der holder sig inden for to til fire procent konstant!.” Adam stemme var steget en halv oktav i lejet ved slutningen af hans lovtale om hvad han så som et vidunder på fire hjul. Adam pegede stadig på den forreste ende af ladet, hvor motoren sad selvom man ikke kunne se motoren med mindre man gik op på ladet og åbnede motorlugen. Teco kiggede kort på Adam, der var stivnet i et grin, som truede med at dele hans hoved i to dele på tværs og begyndte så at pille ved næven, der stadig havde et solidt greb i hans frakke. ”Okay, Okay!. Rolig nu, jeg giver mig, det er en god vogn!. Adam klukkede manisk og slap Teco's frakke for at bokse ham i skulderen for at understrege hans ord. Den er per-fekt!. Den kan med lethed klare selv de værste stykker af vejen til Freetown fuldt lastet med 80 kilometer i timen, noget selv Farmans bedste lastvogn ikke kunne gøre selv hvis du smed en skibsmotor bagi og sparkede starteren i bund!. Teco holdt hænderne ud foran sig i en beroligende gestus. ”Okay, men hvordan fah'hen fik du van Auken til at låne dig det bæst?. Adam klukkede og gav Rangeren et kærligt dask med arbejdshandskerne. ”Jeg fortalte ham at jeg skulle ind til Freetown, men at jeg manglede et ordentlig vogn. Jeg var den, der lavede modifikationerne til Rangeren i sin tid og Pat er stadig ikke kommet sig over den tur, han tog fra taget, hvor han brækkede håndledet og kravebenet, så han bruger ikke Rangeren så meget for tiden.” ”Men det vidste du vel i forvejen.” Adam trak på skulderen. ”Han skyldte mig en tjeneste og med den her kan vi være i Freetown, finde hvad jeg mangler og være tilbage i løbet af 4 eller 5 dage i stedet for en uge eller mere. Det er en win-win situation, uanset hvordan du vender og drejer den. Når vi kommer tilbage, giver jeg lige maskinen et gratis tjek og en overhaling og giver den tilbage til Pat. Han vil tigge mig om at låne bæstet i fremtiden!. Teco grinede. ”Jamen, hvornår kører vi?.” Adam kløede sig på kinden og tænkte kort over det. ”jeg skal lige have fat i nogle penge her og der af folk der skylder mig, skrabe nogen forsyninger sammen og tjekke listen til indkøbet. Så tidligt i overmorgen, eller senest om formiddagen.” Teco bed sig kort i overlæben, det var måske lige tidligt nok. Han kunne godt få fri, men pengene kunne godt blive et problem. Adam og Teco havde i starten skudt penge i Adams projekt med skibet, halvt som en vittighed, halvt i alvor. Teco havde måske skudt 12 tusind i projektet, mens Adam havde smidt noget, der lignede 20 eller 18 tusind i og det var uden de mange timer han havde brugt på at bygge skibet op fra grunden. Hvis Adams bemærkning om yderligere 12 tusind holdt stik ville han være nødt til at finde det der lignede 6 tusind, måske mere. Teco begyndte at regne på tallene, men skubbede spekulationerne væk, da han så at Adam stod og ventede på hans svar. Hovedregning havde aldrig været hans stærke side og han kunne altid finde på et eller andet, gjorde han ikke altid det!?. ”Okay, det lyder sgu som en aftale!.” De grinede begge to som drenge, der havde fundet nøglen til fars skab med det dyre sprut og pumpede hinandens hænder indtil Sarah jokkede forbi og gloede på dem med lige dele medfølelse og nedladende bekymring som om de muligvis var blevet lidt bløde i kraniet. Teco slap lidt akavet Adams næve og vrælede en hilsen efter hende. Sarah mumlede et eller andet tilbage og gav ham et afslappet vink med armen oppe, mens hun forsatte op mod hangaren med ryggen til dem. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
