 |  | Endnu engang. |
 |
|
|||||||||||||
|
Endnu engang ... Endnu engang står jeg fast. Jeg er lukket som en bog. Alle passerer forbi mig, og jeg ser ingen. Min hjerne er gået i stå, og jeg har ofret alt hvad jeg har, jeg er ikke i stand til mer', min forstand er smeltet. Mit hjerte, er et organ, derfor er mit hjerte ikke knust, men noget inden i mig, fortæller, at jeg er ødelagt. Men jeg kan ikke beskrive, hvorfor jeg er så umotiveret, jeg er ingenting .... jeg er ingenting .... Hvad er jeg værd .. ingenting ... ingenting ... ingenting .... | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
