 |  | Beslutninger skal tages på et blødende hjerte |
 |
|
|||||||||||||
|
Hun satte sig ind i bilen. Smilende med den ene hånd på nøglen og den anden på rattet, faldt hun i en lyksalig ro og hendes blik så ud i en ny fremtid. Hun havde kvalme, det var fjerde morgen i træk. Hun kunne ikke være langt henne. Søren vidste ikke noget, han sov når hun tog af sted og morgenen og når hun langt om længe kom hjem sent om aftenen, havde hun glemt alt om morgenkvalmen. Men i dag ville hun gå klokken seks. Han ville blive så glad, han ville få tårer i øjnene, de ville stå der, sammen, smilende gennem glædestårer. Hele hendes krop boblede af forventning. Karrieren havde betydet alt for hende. Søren havde respekteret det, da hun for ti år siden var startet som assistent for én af de dygtigste sælgere i firmaet og startet en årelang karriere. Hun havde knoklet og det havde kostet, men hun havde elsket farten og spændingen. Rejserne. Kunderne. Alt elskede hun. Men for lidt over to uger siden, var det første gang hun havde følt sig overset. Hun havde ikke fået den anerkendelse, hun synes, hun fortjente, stillingen som Key Acccount Manager. Søren og hun var blevet enige om, at det måske var på tide, at drosle ned på arbejdet og i stedet prøve at blive gravid. Mens de havde talt om det, havde hun faktisk fået et lille kick ved tanken. De havde grædt af glæde bare ved at tage beslutningen, men at det var gået så hurtigt, var helt vidunderligt utroligt. Hun parkerede bilen på sin private parkering og tog elevatoren op til femte. Det var tidligt, der var ikke andre på kontorgangen, så hun tillod sig en lille dans, ned ad gangen og ind på sit kontor. Klokken et kunne hun næsten ikke holde det ud mere og hun besluttede at bruge sin frokost på at gå på apoteket og købe en graviditetstest. Det var som om latteren sad højt i halsen og kunne boble over hvornår det skulle være, men på samme tid kunne hun mærke tårerne i øjenkrogen, det var så overvældene, hun holdt lidt om sig selv inden hun gik ind på apoteket. Tilbage på kontoret listede hun forbi sekretærerne og direkte ind på toilettet. Hun sikrede sig at hun var alene og låste yderdøren, inden hun gik ind på det bagerste toilet og låste døren. Minutterne trak sig af sted. Hun vred hænderne mens hun gik frem og tilbage, rakte tunge af sit eget chokerede spejlbillede og hoppede englehop i stiletterne. Så lød alarmen. Hun stoppede op med armene stadig løftet over hovedet. Tog en dyb indånding, lod armene falde ned langs siden og gik beslutsomt over til test-staven. Langsomt bredte et smil sig på hendes læber og hendes øjne fyldtes med tårer. Hun omfavnede sig selv. Da hun kom ud fra toilettet, samlet og med frisk make-up, gik hun målrettet mod sit kontor. Fem timers arbejde og så hjem til Søren. Den interne telefon ringede så snart hun havde sat sig. Hun nikkede til personen i den anden ende. Hun bankede forsigtig på døren ind til Områdedirektørens kontor. Tog plads i lædersofaen. I fem minutter sad hun og lyttede til rosende ord fra Områdedirektøren, fantastisk arbejdskraft, hvordan de altid kunne regne med hende, vellidt af alle. Så kom det .. stillingen som chef for de andre Key Account Managers, bestyrelsen var enige, ingen, fortjente stillingen mere end hun. Blodet susede i hendes årer, hun kunne mærke kicket. Hun sank en klump i halsen og tørrede en forræderisk tåre væk med ringfingeren. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-12-01 17:49:15 |
halløjsan for et dilemma; gad vidst om ikke HUN blir karriereMOR? Velfortalt, GODT plot ;) venligst ...
| Finn Wilkens | 2011-12-04 16:35:51 |
Hej Frea42! Chelina (udtales med k?)!
De mange aliaser er ikke til at holde styr på. Men så ved vi det! Og du er jo 42 år! Velkommen her i klubben. Jeg er ikke helt klar over, om det forventes, at man kommenterer her på samme måde som på forfsk.
Det gør jeg. Hvis det er helt forkert, får jeg det nok at vide.
Jeg er glad for, at du er med, og der er flere gamle kendinge her på siden.
Din historie rummer et fint dilemma, og jeg synes, det er elegant, at læseren skal løse dilemmaet, som du blot ridser op og derefter forlader. Så må vi selv om det!
Din historie er velkomponeret og med tydelig struktur. Point-of-no-return og afslutter med overraskelsen.
Nogle ting, jeg ville foreslå at overveje:
Brugen af klicheer kan være godt i nogle sammenhænge, her er et par eksempler, jeg synes, skulle erstattes af noget bedre.
"...De havde grædt af glæde bare ved at tage beslutningen, men at det var gået så hurtigt, var helt vidunderligt utroligt...."
De sidste to ord er belastende for mine ægte følelser, og tilsvarende synes jeg, der bliver grædt lige lovlig meget. Måske forstår jeg ikke (eller husker ikke), hvordan det der at blive gravid, men her taler vi om modne mennesker, der formodes at ha været en del ting igennem. En gang gråd må være nok.
Hvad siger du til det?
De mange aliaser er ikke til at holde styr på. Men så ved vi det! Og du er jo 42 år! Velkommen her i klubben. Jeg er ikke helt klar over, om det forventes, at man kommenterer her på samme måde som på forfsk.
Det gør jeg. Hvis det er helt forkert, får jeg det nok at vide.
Jeg er glad for, at du er med, og der er flere gamle kendinge her på siden.
Din historie rummer et fint dilemma, og jeg synes, det er elegant, at læseren skal løse dilemmaet, som du blot ridser op og derefter forlader. Så må vi selv om det!
Din historie er velkomponeret og med tydelig struktur. Point-of-no-return og afslutter med overraskelsen.
Nogle ting, jeg ville foreslå at overveje:
Brugen af klicheer kan være godt i nogle sammenhænge, her er et par eksempler, jeg synes, skulle erstattes af noget bedre.
"...De havde grædt af glæde bare ved at tage beslutningen, men at det var gået så hurtigt, var helt vidunderligt utroligt...."
De sidste to ord er belastende for mine ægte følelser, og tilsvarende synes jeg, der bliver grædt lige lovlig meget. Måske forstår jeg ikke (eller husker ikke), hvordan det der at blive gravid, men her taler vi om modne mennesker, der formodes at ha været en del ting igennem. En gang gråd må være nok.
Hvad siger du til det?
| Chelina | 2011-12-05 14:48:49 |
Hej Finn
Chelina (som ikke er et alias) udtales som Che (Guevara) og jeps jeg er 42 men det var jeg ikke sidste år, haha det jeg mener er at det har en anden betydning ;)
Jeg nyder at læse Douglas Adams, så måske kan det give en ledetråd for betydningen af 42 ;)
Ja jeg kan godt se hvad du mener både mht grædt af glæde og vidunderligt utroligt, lidt for meget :)
Tak Finn dejligt at modtage din kommentar.
Chelina (som ikke er et alias) udtales som Che (Guevara) og jeps jeg er 42 men det var jeg ikke sidste år, haha det jeg mener er at det har en anden betydning ;)
Jeg nyder at læse Douglas Adams, så måske kan det give en ledetråd for betydningen af 42 ;)
Ja jeg kan godt se hvad du mener både mht grædt af glæde og vidunderligt utroligt, lidt for meget :)
Tak Finn dejligt at modtage din kommentar.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Tak for din kommentar. Jeg er ny på denne side og skal lige finde min vej rundt, så det tog lidt tid at få skrevet tilbage. Jeg skal se om jeg kan finde dine tekster én af dagene, så kommer jeg forbi :)
Jeg kan huske dig fra SAXO, kan det ikke passe?
mvh