 |  | Stilstand |
 |
|
|||||||||||||
|
Nu trasker livet langsomt fremad slæbende på himmellegemer der danser med tabte orgasmer En stille slentren hånd i hånd hvor gnavende balletsko er centreret i alle drømmene og sorgerne Vi har håbet udenpå øjenlågene og alt er goldt og forladt og intet er som det var en gang med rødvin og fyldige kavalergange der længtes efter at male byen sort og mørkerød og begge mine hænder knytter sig ukueligt om dit hjerte Intet forværres eller betvivles af masserne der trækker sig hen ad stierne langs hvide stakitter og alle har noget at sige der minder en smule om de andre og alt er stående i stilhed og alt er min lysegrå virkelighed som drukner i min Verdihed Vinduer rejses igen med sorte rammer der holder på vinden men som lader os beskue verden udenfor uden vi behøver at være en del af den Erkendelsen vil aldrig komme og før eller siden er vi døde og glemte fordi bagsiden af ruden var tanken om sikkerhed Nej, denne verden vil ikke ende for safterne tørrer aldrig helt ud og sveden forbliver liggende på min overlæbe | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
