 |  | Min onde bror |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg havde altid stået i skyggen af min onde bror Karl, der aldrig kunne gøre noget forkert i de voksnes øjne, alt var perfekt ved ham, men jeg havde beviser på, at min bror ikke var så perfekt eller god som min bror har fået overbevist de voksne om. Det var altid mig der fik dommedagsprædikenerne for de ting som Karl havde gjort. Jeg føler tit den smerte der kommer når nogen svigter en og lader en stå alene, som en lille fugleunge der er faldet ud af reden. Jeg savner den svundne tid, før at Karl blev ond. Jeg arbejder på et pizzeria i min sparsomme fritid, altså når jeg ikke går i skole, jeg går i ottende klasse på Nyvangsskolen, jeg er lige blevet 15 år, men det føles som var det længere, min bror er vel omkring de 17 år, han går i 10 klasse. Det er det eneste sted hvor man ikke dømmer mig på min brors handlinger. Jeg ønsker tit, at vide hvor det gik galt, det der gjorde at min bror blev den onde. Jeg husker en tid, som virker som var det tredive år siden, men det er desværre kun to år siden. Dengang for to år siden, var Karl og jeg de bedste venner, der var ingen og intet der kunne skille os ad, men nu er vi dødelige fjender. Hver gang jeg tænker på den tid, føler jeg den smerte jeg efterhånden har lært så godt at kende. Hver gang forsøger jeg at huske på ordsproget der lyder, at det er når noget gør ondt, at man ved at man lever, men den giver mig ingen trøst og der er ingen der ellers bekymrer sig om mig, lille ensomme Knud. Jeg er bare den person der går i et med tapetet, men de husker mig når der er sket noget, og der er en som skal have skylden for det. Jeg vil aldrig glemme den sorg jeg følte, da vores far døde, det var omtrent på samme tid som min bror blev ond. Jeg har somme tider tænkt på om der var en eller anden forbindelse mellem de to ting, patologerne kunne ikke finde ud af om hvorfor, far døde som 35 årig. Jeg bekymrede mig ikke om det dengang, men nu gør jeg. Jeg er hunderæd for hvornår det er mors tur til, at dø en grusom død, fordi at min bror ikke længere synes om alle de ting som, hun gør for ham, og at det som sædvanlig vil være mig der får skylden for denne lille brøde. Jeg har ikke lyst til at ryge i fængsel for noget, Karl har gjort. Jeg er nødt til på en eller anden måde, få de voksne til at se, at jeg havde ret hele tiden og at de har været unde min broders onde styre, men hvordan når de ikke gider lytte til det jeg har at sige, jeg har forsøgt at fremlægge beviserne for de voksne. Jeg vil ikke lyde som en pessimist, men de vil ikke lytte eller se, det er meget nemmere at bare give mig skylden og ødelægge min selvværdsfølelse, ved at indirekte sige at jeg ikke kan gøre noget rigtigt. Vi havde en hund for fem år siden, den forsvandt en sommerdag i juli, min bror gav mig skylden, men dengang anede jeg ikke noget om, at han var ved at danne grunden til den pine, som jeg befinder mig i nu. Havde jeg vidst det, havde jeg nok ikke lavet nogen af de fejl, som jeg senere kom til, jeg havde måske gået til far, han havde vidst hvad der skulle gøres, og vigtigst af alt han havde troet på mig. Ærlig talt så aner jeg ikke, om hvordan jeg skal få de voksne til at lytte. Jeg kan godt tænke mig, at der kom en som kunne se sandheden eller i det mindste ikke var så forstokket, som mange af de voksne er i dag, og gerne en som ville vide hvordan man skulle få lavet om på denne situation. Jeg har aldrig forstilet mig en verden, uden min bror, da det ville være utopi og hvorfor, forestille sig noget som man ikke kan få. Jeg ville ønske mig en anden virkelighed, men jeg kan ikke og det er vel bedre at finde sig i sin lod, i denne grusomme verden og leve med alle de falske anklager, der vil vel komme en dag hvor sandheden kommer frem i lyset. Jeg havde igennem to år, været en flittig hamstrer af fotografier, avisartikler om pludselige dødsfald, hvor ingen kunne finde grunden, til at personen var faldet død om. Mange af billederne var af min bror, i gang med den seneste skurkegerning, som han ville give mig skylden for. Og jeg er temmelig sikker på at det er ham der står bag alle disse pludselige dødsfald, og grunden til at jeg tror det er at vores lille by er den by i landet, som har flest dødsfald om året, og det er mange hvis du skulle spørge fra nogen, der dør mindst en hver dag uden at have været syg og det er ikke kun de gamle og syge, men også blandt de raske og unge, og disse dødsfald begyndte omkring den dag min bror blev ti år gammel. Du siger nok at jeg bare ikke kan li' min bror, faktisk så foragter jeg ham, men jeg håber og beder til at han en dag vil blive opdaget og smidt i fængsel for det han har gjort og vil gøre. Det lyder måske hårdt, men jeg vil ønske at politiet bare smider nøglen væk, for den djævel skal ikke, aldrig nogen sinde få lov til at komme ud på gaden igen eller komme til at se et eneste levende væsen igen, ja jeg stemmer for at de smider ham i isolation. Ja, jeg hader min bror, men det tror da pokker når han, har lavet flere og flere og mere og mere ondskabsfulde skarnsstreger og givet mig skylden. Ja der er måske også et lille had til de voksne, som bare lod ham tørre det hele af på mig, uden at sætte spørgsmålstegn ved at jeg eksempel var i skole, da branden i den anden ende af byen begyndte, og mindst 300 børn og 10 lærer har set mig på skolen den dag og på det tidspunkt, men nej alligevel kan jeg komme fra den ene ende af byen til den anden, starte en brand og komme tilbage, på under et minut, men det vil jeg ikke kunne, jeg har forsøgt, men det tog mig ti minutter at tilbagelægge den ene vej, men jeg ville ikke kunne starte en brand, jeg ved nemlig ikke hvordan man gør uden en lighter, og jeg har aldrig en lighter på mig, for jeg ryger ikke og kan ikke se hvad jeg skal bruge den til. Min broder var ikke i skole på branddagen og han ryger som en skorsten, og hans klassekammerat Katrine, har lovet at hjælpe med at bevise min uskyld. Hun er den eneste i den klasse der ikke er bange for min bror. Når jeg har spurgt de andre i min brors klasse, om de har set ham på branddagen, så virker de bange og svare: - Vi har ikke set ham den pågældende dag, men vi vil ikke vidne på det overfor nogen. Katrine hun er en pige med ben i næsen, hun er den eneste som tror mig og som vil hjælpe mig. Hun vil være Politidirektør eller dommer når hun engang er færdig med skolen. Hendes far er kriminalkommissær Mortensen. Han er en af de få voksne som ikke giver mig skylden for branden, faktisk har han fået sat en ny undersøgelse i gang, hvor de forsøger at tilbagelægge vejen fra skolen og til den brændte bygning og tilbage på under et minut, men det er umuligt, da det er 10 kilometer der skal tilbagelægges i alt. Jeg klarede det på 10 minutter, men også kun fordi at jeg forestillede mig at min bror havde fundet ud af at jeg havde samlet beviser, og at han derfor jagtede mig for at slå mig ihjel, som han slog den forsvarsløse lille pige ihjel, det var kun fordi at jeg lå i koma på morddagen at jeg ikke fik skylden for dette mord. Sagen om den lille piges mord er stadig uopklaret, selvom det er et år siden, men jeg ved inderst inde at det var mind bror. Jeg har fundet beviserne og kan næsten ikke vente med at vise Mortensen mine beviser, eller rettere få ham til at få en dommerkendelse til at gennemrode min brors huler og værelse, der er nemlig en souvenir fra den lille pige, det kan ikke være andres. Nu spørger du vel nok om, hvordan jeg havnede i koma på morddagen, men ser du dagen før var jeg blevet kørt over af min brors scooter og jeg var blevet slynget ind i en mur, mit hoved drønede lige ind i hushjørnet, min bror fik det til at lyde som at det var den gamle hr. Madsen der havde kørt scooteren, folk troede på ham, Madsen var den anden af de voksne som troede på mig, men nu er han død. Han døde i sidste måned. Hvordan jeg ved at min bror har den lille bamse som engang tilhørte den lille pige? Tja, jeg har set den inde på hans værelse, jeg håber bare at Mortensen vil få igangsat undersøgelsen inden min bror skaffer sig af med den. Hvilket han vil gøre hvis han tror at jeg har set den. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2013-10-07 14:27:39 |
Faktisk ret så lovende indledning, spændt på, hvilke 'beviser' Knud så har mod storebror Karl?
Jeg sætter et bogmærke så vil følge projektet!
venligst ...
PS et par 'bøffer', jeg faldt over:
"... Hver KAN forsøger jeg at huske på ..."
"Dengang for TO år siden, var Karl og jeg de bedste venner, der var ingen og intet ..." hvis far var 35 år for 2 år siden, ville han så kun have været 37 i dag, og Knud og Knuds onde storebror Karl må vel stadig være teen-agere? "Jeg er nødt til på en eller anden måde, få de voksne til at se, at jeg havde ret hele tiden ..." Knud arbejder på pizzaria nu - og går vel næppe i skole (meldes intet om skole)?
Og ... hvilke 'beviser' har Knud, når patologerne ikke fandt nogen spor? hmmm ...
FORSLAG: tydeliggør aldersforskellen mellem brødrene, og hvis Knud stadig er et barn ('de voksne' bruges flittigt) så burde han vel være under uddannelse (skole evt. (bager)lærling)?
Disse oplysninger er ret vigtige i et portræt af en hovedperson!
Jeg sætter et bogmærke så vil følge projektet!
venligst ...
PS et par 'bøffer', jeg faldt over:
"... Hver KAN forsøger jeg at huske på ..."
"Dengang for TO år siden, var Karl og jeg de bedste venner, der var ingen og intet ..." hvis far var 35 år for 2 år siden, ville han så kun have været 37 i dag, og Knud og Knuds onde storebror Karl må vel stadig være teen-agere? "Jeg er nødt til på en eller anden måde, få de voksne til at se, at jeg havde ret hele tiden ..." Knud arbejder på pizzaria nu - og går vel næppe i skole (meldes intet om skole)?
Og ... hvilke 'beviser' har Knud, når patologerne ikke fandt nogen spor? hmmm ...
FORSLAG: tydeliggør aldersforskellen mellem brødrene, og hvis Knud stadig er et barn ('de voksne' bruges flittigt) så burde han vel være under uddannelse (skole evt. (bager)lærling)?
Disse oplysninger er ret vigtige i et portræt af en hovedperson!
| christina1991 | 2013-10-07 18:47:17 |
Tak, for de gode råd
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
