Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Spontant indtryk tænk på bagsædet i bus 600S på vej til Roskilde Station fredag eftermiddag
Spontant indtryk tænk på bagsædet i bus 600S på vej til Roskilde Station fredag eftermiddag


Forfattersiden.dk
Forfatter: Obscurum
Skrevet: 2011-02-13 01:19:23
Version: 1.1
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


(bør læses i regnvejr)

Det er dage som i dag hvor regnen vasker verdens farver af og
Det føles som om tiden står stille og altid har gjort det og
Intet ændrer sig og folk er de samme som de var i går og for ti år siden
Og så gribes man pludselig af nuet og ser
Dagligdagens melankolske gentagelser, samfundets absurditet
En dårlig cd sat på repeat
repeat
repeat
I uendeligheder

Min transistor fortæller mig ignorant om
Nye voldsepisoder og terrorbombninger men
I virkeligheden er de nyheder de samme som i går og som for ti år siden
Og folk går på arbejde og lyskurve skifter og mennesker lever og dør
Sådan som de altid har gjort det
Og altid vil gøre det
Og altid vil have gjort det
Og så indser man at
Tiden nok alligevel står stille

Selv når det er overskyet
Er der intet nyt under solen

Skyggen2011-02-13 10:21:41

Stærkt skrevet Jacob

Stemningen oser af fed blues, sejt.

/robert
Obscurum2011-02-15 23:04:23
Man snakker ofte om blue notes, blues, mm... Mon ikke der også findes blå ord? Tak for rosen, det betyder meget :)

/Jacob
- Obscurum

NannaLA2011-02-13 10:53:10

Jeg vil nødigt kopiere din kommetar til en af mine tekster, men det bliver jeg simpelthen nødt til i dette tilfælde. Så snart jeg læste første vers vidste jeg at det her ville være fedt, at det her ikke ville skuffe. FOR HVOR ER DET FEDT!
Måden du knækker versene på er cool.
Afslutningsvist har du fanget noget fedt - igen!
Obscurum2011-02-15 23:11:21
Gnæg
Flæk
Spæk
Knækprosa vil nogen kalde det... tak fordi du ikke gjorde det, og det mener jeg!

De noget vovede knæk er noget lidt nyt jeg leger med. Det er dejligt at høre at det ikke er helt tosset, det der kommer ud til sidst :)

Obscurum2011-02-15 23:13:38

Og Robert, jeg bør måske i øvrigt tilføje at jeg rent faktisk er blues-pianist (og adskillige andre genrer, men nok om det), så der er vel noget om snakken ;)

haleløs2011-06-26 12:21:55

Kære Dan Turell; vær sød at indlæse 'rap'digtet hér? (manual findes under 'hjælp/info') venligst ...

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk