 |  | Klematis |
 |
|
|||||||||||||
|
Klematis Det må ikke være sandt Vi var jo lige smeltet sammen Som to grene der forsigtigt snor sig om hinanden Første gang ved en tilfældig berøring fremkaldt af et let vindpust på de øverste yderste sideskud Senere blottedes vores mest følsomme sanser på de smidige grene og kaldte os blidt ud af dvalen De slumrende celler åbnede sig for at udveksle vækstlagenes duftende safter og indhyllede os i grokraft af en ny fælles bark. Vi groede umærkeligt sammen. Glædede os over de fælles rødder der fandt de livgivende dråber i dybet Nye skud søgte opad, Dine bar de smukkeste blomster Måske var jeg et vildskud. | ||||||||||||||
 | Sophie S. Lampert | 2012-04-15 10:18:42 |
Det her kan jeg godt lide :-) Jeg synes det er en fin beskrivelse af hvordan det kan være så overraskende at blive forladt af den man troede man skulle dele tilværelsen med.
Jeg synes du rammer det rigtig godt og samtidig på en poetisk måde - super!!!
/Sophie
Jeg synes du rammer det rigtig godt og samtidig på en poetisk måde - super!!!
/Sophie
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Desværre er dette lille "digt" noget at det seneste jeg har været nødt til at skrive. Noget af begge Klematisser lever i bedste velgående i et vidunderligt sommerhus ikke langt herfra.
Og jeg sidder som vådeskud eller anskudt udskud og slikker de åbne sår.
Venlig hilsen
Nhuth