 |  | Esoteriske Slips Kap. 88 Påklædt eller ej |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 88 Påklædt eller ej Helga og Maria var nået til vejs ende med portrættet. Om et par dage kunne billedet ferniseres. Men allerede nu, hvor sidste penselstrøg skabte livet i Marias øjne, vidste Helga, at billedet var færdig. Maler og model kaldte på Mørk, der travede frem og tilbage inde i dagligstuen. Så slog de to gratier dørene op. Mørk var målløs. Det var i sandhed et mesterværk, der stod foran ham på staffeliet. - Hvor er Andreas og Francois? De må da være med her”¦ - Jeg går op og henter Francois, sagde Maria. Helga havde aftalt med Andreas, at han kom ved femtiden og hentede hende. Det var om et kvarter. - Tak, sagde Helga og gav Mørk et kindkys og et kram. Det billede er blevet en del af mig selv. Tror du, at du kommer til at holde af det? - Om jeg tror? Nej. Jeg ved, at det er fremragende. Stor kunst fornægter sig aldrig. Maleriet vil glæde mig hver eneste dag, så længe jeg lever. Mørk fældede en tåre, men var sig selv, da Maria kom med Francois og børnebørnene. - Kom og se, sagde Mørk. Rigmor på ni syntes det var flot. Morten på 12 sagde bare ”Addr, det kan I da ikke have hængende fremme.” Jeg ringede på gadedøren. Uden min stok kunne jeg bare nøjes med at holde i gelænderet på vej op. Maria lukkede mig ind. - Åh, jeg er så spændt på, hvad du synes”¦ Jeg hilste på de andre. Mørk serverede champagne og rød sodavand indkøbt til lejligheden. Hun syntes, at det var meget underligt at stå her fuldt påklædt i levende live, mens så mange af hendes nærmeste beundrede et billede af hende nøgen. - Hvor vil du have mig hængende far, spurgte hun. - Nede i forretningens vindue, selvfølgelig, lo han ”¦ så ville vi få nok at gøre”¦ Nej. Indtil videre må du blive stående her på staffeliet. Jeg skal have tid til at tænke”¦ ramme eller ej. Måske et usynligt ophæng der giver otte-ti millimeters luft mellem væg og billede. Det kan oven i købet være, at jeg anskaffer mig et let brugt feltstaffeli. Jeg er nemlig rigtig godt tilfreds med maleriet, som det står, hvor det står. Det er underligt. Det er også lige som om, det er lidt af mig selv, der er færdig. Der går nok et par dage, men så glæder jeg mig til at tage fat på dit ansigtsportræt. Du bestemmer selv frisuren, sagde Helga til Maria. Men ikke mascaraen”¦ Find også en halskæde, som du holder af. Jeg tænkte på den jadegrønne perlekæde, som jeg en gang for længe siden havde købt til Helga, da hun ventede sig. Men jeg vidste ikke om den eksisterede endnu og om den havde den rigtige farve. Esoteriske Slips Kap. 89 Palais Lichtenstein - Fobi eller forbi Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
