Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Hjem
Hjem


Forfattersiden.dk
Forfatter: chilsen
Skrevet: 2012-01-06 23:38:58
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


I dette badeværelse
har jeg brugt meget af min tid
på at gøre mig i stand
for at gøre dig
tilfreds

I dette værelse
har jeg brugt meget af min tid
på at lægge mit sind i coma
for at vente på
at komme ind i dit hjerte

I denne seng
har jeg brugt meget af min tid
på at drømme om det kys
du gav mig
den aften

I dette køkken
har jeg brugt meget af min tid
på at falde i staver
over dit billede
på væggen

I denne krop
har jeg brugt meget af min tid
på at være spærret inde
med håbet om dig
og dine læber

Dragonfly2012-01-07 10:25:54

et velskrevet digt om længsel efter en anden :)
chilsen2012-01-07 10:35:14
mange tak :)

Jenner2012-01-12 12:44:45

Når jeg læser dette digt kan jeg føle ængsteligheden efter at elske og blive elsket, jeg kender den selv og hvem gør ikke det. Rent lyrisk er der gennemgående træk i digtet, der er en struktur - du anvender 5 vers, hvori de første ord er "I dette" eller "I denne" og ligeledes er 2. sætning altid "har jeg brugt meget tid" - temaet er derfor for mig TID. Der skabes en dyb fornemmelse af at have spildt tid på at jage kærligheden, hvilket ikke er lykkedes for denne person i digtet.

Digtet emmer af personlighed og sjæl - om du har skrevet med disse bevidst eller ubevidst ved jeg ikke, men de er repræsenteret i digtet. Dit sprog er endvidere på et alment niveau og digtet rammer derfor en bred målgruppe da det er letlæseligt.

Jeg vil tilslut rose dig for det billedsprog der optræder gennem digtet og i sær dette er så smukt og sørgeligt: "på at lægge mit sind i coma for at vente på at komme ind i dit hjerte". Her kommer følelserne virkelig til udtrykke, meget flot :)

Dette er ikke det første digt jeg har læst af dig men gennemgående anvender du den samme stil - korte vers, hvilket er helt i orden, men har du eksperimenteret med andre opstillinger og stilarter inden for digte genren?

Jeg håber du kunne finde noget brugbart i min kommentar og så vil jeg anbefale at du kikker forbi min blog, hvor du vil kunne finde en række digte der beskriver det tema som mange af dine egne omhandler: http://himmelulven.blogspot.com/

Tak for at dele dit digt med os :) der er altid plads til mere poesi da vi alle har vor egen skrivestil.
chilsen2012-01-12 15:05:08
Hej og tusind tak for din kommentar!
jeg er rigtig glad for at du kan lide digtet, det glæder mig virkelig!
Jeg selv skrev digtet da jeg var hjemme og besøge min mor, og blev lidt inspireret af det at mindes noget, og så ville jeg gerne prøve at skrive noget ud fra minder og tid.. så ja :)
Jeg synes selv jeg bruger forskellige opstillinger.. jeg har både korte digte som er i én eller to strofer, og meget lange digte i lange strofer (giv mig min magt tilbage eks.) og så sådan nogle her. udover det skriver jeg også kortprosa, så jeg synes nu selv jeg varierer det meget, men jeg er rigtig glad for du lægger mærke til det!
og jamen det er da mig der takker!
ha en fortsat god dag! :)

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk