 |  | Grotten |
 |
|
|||||||||||||
|
Emilie satte sig til at studere gæsterne igen, lyset fra baren gjorde at hun bedre kunne se detaljerne ved deres tøjstil og kunstfærdige makeup. Hun fik øje på en lille gruppe af mennesker, der stod ved gelænderet oppe på balkonen, det måtte være de Royale, som Marie havde fortalt om. En fyr kom til syne et stykke fra dem, han lænede sig ud over kanten og glanede ned på dansegulvet. Emilie kunne ikke lade være med at stirre. Han skilte sig ud fra alle andre, ikke fordi hans tøj var anderledes, det var sort som alle andres og håret var kæmmet stramt tilbage, men hans udstråling var så dragende, så sexet og rå, at Emilie blev forlegen og slog blikket ned. Hun tog sig til hovedet, hun måtte være mere fuld end hun regnede med. Hun følte at hun var blevet helt stakåndet af at sidde og glo på den dreng, nej den mand, han var bestemt ingen dreng. Hun kunne mærke at hun ikke kunne modstå trangen til at se op igen, hendes øjne mødte hans og et sus skød gennem hendes krop. Hun følte at han sugede hende ind til sig med sit blik, hun var fanget og fastlåst som en hare der blev fanget i billygterne om natten. Hendes hjerte hamrede og det var som om alle andre i Grotten forsvandt, der var kun hende, musikken og ham. Hun havde aldrig i sit liv følt sådan. Pludselig slap han hendes blik og vendte tilbage til sin glanen ud over dansegulvet. Emilie anede ikke hvad der lige var sket, hun følte sig beruset, ikke længere af vinen, men af ham, hvem var han? Hun fik så småt kontrol over sine kropsfunktioner igen og hjertet faldt lidt til ro. Resten af natten foregik som i en drøm, hun blev ført rundt, ansigterne og samtalerne flød sammen. Sasha og Oliver fandt vist ud af det og flere gange var Kasper henne og tale med hende, men hun kunne ikke fokusere på samtalen og til sidst gav han vist op. Hun så flere gange op på balkonen for at få et glimt af ham, men han var der ikke længere. Da det var tid til at gå hjem, gik Marie på toilettet mens Emilie baksede med spænderne i den lange frakke hun havde lånt. Han kom om hjørnet inde fra klubben med en skare af de Royale efter sig på vej ud. Emilie følte han bevægede sig næsten flyvende i slow motion forbi imens han så direkte på hende. Nej, han så nærmere ind i hende, han var mørk og dyster med den samme blege teint som alle andre, men hans hudfarve virkede ikke unaturlig. Hans øjne var intense grønne og de klædte hende af oppefra og ned. Mens han svævede forbi, kunne hun se et skævt sultent smil i hans mundvig. Igen reagerede hendes krop og hun måtte holde fast i stolen hun stod ved, for ikke at tumle omkuld. Og så var han væk. »Nej, bliv her!« hviskede Marie bekymret, pludselig tæt ved hendes ører. »Man taler ikke til dem uden de giver dig lov først.« »Var det de Royale?« Fik Emilie fremstammet. Hun opdagede at hun havde taget et par skridt mod udgangen og Marie havde grebet hendes arm. »Ja, Sebastian og hans hof« Svarede Marie, hun holdt stadig fast. »Jeg kender dem ikke rigtig, det er Vamp Goth hoffet, de er over os andre, for fine du ved. Men han er overdrevet lækker ik?« »Overdrevet.« Fik Emilie fremstammet. Sebastian. Hans navn sendte nye bølger af den sære fornemmelse igennem hendes krop. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2014-04-09 10:01:38 |
velfortalt, særdeles dragende, romantisk første-blik!
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
