Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Lille hyldest til Nørreport Station
Lille hyldest til Nørreport Station


Forfattersiden.dk
Forfatter: nhuth
Skrevet: 2014-03-05 15:40:04
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Myldretid

Du ser
jeg aner
du læser
jeg smiler
du svarer
jeg spørger
du tøver
jeg prøver
du vover
jeg lover
du føler
jeg holder
du håber
jeg ser
du ler
vi er
Og da jeg står af på Nørreport Station,
ved vi godt, at vi ikke vil ses igen.

NannaLA2014-03-05 20:13:55

Kære Nhuth,

Du har begået et yderst simpelt og fint digt. Jeg er særligt vild med sidstelinjen, og den melankoli, der ligger i erkendelsen af ikke at kunne mødes igen. Det gør ondt, men det er godt på den der "lækker-sørgelige" måde.

Synes ikke du behøver "myldretid" som indledning. Digtet står så fint i dets hektiske rytme og bevægelse uden.

Tak for et dejligt glimt af Nørreport st.

Mvh Nanna
nhuth2014-03-05 20:52:14
Tak for din velkomne kommentar. Den lille tekst er vel 30-40 år gammel og skrevet kort tid efter en lille oplevelse i myldretiden i S-toget Den gang vænnede jeg mig til at sætte titel på, når jeg skrev et digt. Og nu er jeg tro over for hvad jeg den gang åbenbart besluttede.
Håbløst "gammeldags" måske. Jeg husker at togets regelmæssige lyd fra hjulenes bump ved skinnernes sammenføjninger anslog rytmen i teksten.
PS: Jeg er superglad for dit initiativ til en lille "konkurrence" om netop det valgte emne!
Vh.Nhuth

NannaLA2014-03-06 17:18:21

Tænk, at du stadig har tekster som du skrev for 30-40 år siden. Det synes jeg er så dejligt og spændende!
Jeg forstår din troværdighed overfor dit datidige værk, det var også blot et konstruktivt forslag til forbedring :-)

Jeg er glad for, du vil være med i konkurrencen! Og må stoppe mig selv i ikke at deltage, da det kribler helt i fingrene for at være med. Temaet er jeg vild med jo, så syntes det var på tide med en sådan konkurrence :-)

Mvh Nanna
nhuth2014-03-10 06:37:59
Du kan da skrive teksten og bare lægge den ind uden for konkurrencen? Men OK, det er så på nogle andre betingelser, som er knap så spændende.
Hvis du lader en ven lægge den ind, ville du risikere at blive bebrejdet for nepotisme.
Så du har nok valgt rigtigt.
Vh.Nhuth

Eva Hald2014-03-09 17:42:21

:-) Elsker de små korte. Er ikke selv i besiddelse af den slags orddisciplin.
nhuth2014-03-10 06:28:40
Hej Eva. Det er jeg normalt heller ikke. Derfor handlede min første længere tekst om en pensioneret butiksindehaver på Østerbro, der slog sig ned som "ordhandler". Så kunne jeg finde afløb for mine mange ord!
Vh.Nhuth

NannaLA2014-03-10 13:08:51

Sødt af dig at komme med forslag. Men i bund og grund ønskede jeg blot at se og læse digte fra og om København, derfor valgte jeg at stille opgaven sådan op. Jeg skriver jo dagligt om den tematik, så var spændt på at de andres bud :-)

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk