 |  | Afhængig (opdateret) |
 |
|
|||||||||||||
|
Dette digt er allerede herinde, men der var jeg personen beskrevet med man. Altså jeg har rettet man til jeg, og synes nu at digtet er stærkere. Hvad synes i? :) Jeg kan blive noget så afhængig af at føle mig frustreret og fortabt når jeg kigger på alle de døde stjerner der svæver rundt over mit hoved Når jeg kigger på dit løse hår og fornemmer din nøgne hud Duften af rødvin og cigaretrøg Når jeg beder mig selv om at stoppe men egentlig begynder at nyde det Begynder at have lyst til at blive begravet i sørgmodige sange der handler om død og kærlighed imens jeg kigger undrende på mit eget spejlbillede Når jeg har mærket dine arme før og kysset de der porøse læber du har kysset så mange andre med og som kan bryde gennem enhver mur der skjuler et lille hjælpeløst menneske som får lyst til at fortælle dig ting hun aldrig har villet nævne før Når jeg mærker dit kølige åndedrag forplante sig i min uberørte nakke der på en sygeligt forkert måde fortæller at det er rigtigt Og så vender jeg mig om og bliver hypnotiseret af det blik du dræber alle andre med Jeg kan blive noget så afhængig af at jagte det uopnåelige og forelske mig i det farlige bare for at føle mig i live Af at åbne det gamle skab i stuen tage endnu en flaske ud og gemme mig væk, sammen med den Holde mig selv med selskab indtil jeg drukner i egne tanker og lader vodkaen rense samvittigheden Vi er jo ikke kun afhængige af dig skal du huske | ||||||||||||||
 | nhuth | 2012-04-01 20:21:26 |
Så vidt jeg husker (jeg kan ikke finde 1. version) så rammer denne nye personlige form endnu bedre det dæmoniske der findes i alkohol - og i kærlighed/tabet af kærlighed.
Fremragende tekst.
Fremragende tekst.
| chilsen | 2012-04-01 21:11:58 |
tusind tak! :)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
