 |  | Koldt igen |
 |
|
|||||||||||||
|
Livet kom til mig som foråret efter vinteren, som solens stråler der rammer den lille blomst en tidlig dugfrisk morgen i den tætte skov den gang vi mødtes en forårs aften Ej kan jeg glemme de følelser der ikke døde da jeg mistede dig begyndte mit hjerte at bløde nok vil jeg længes, nok vil jeg græde når jeg mindes mindes de stunder vi havde, sammen, du og jeg Tomt, øde, bart, nøgen og kold Som et snefnug der daler og lander på mine læber et unikum, dets lige findes ikke, du forsvandt kommer aldrig tilbage, du er væk for altid Der er koldt igen.... | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
