 |  | Ved Skellet |
 |
|
|||||||||||||
|
Foran mig skiller vejen sig i to. Det gør den, fordi en komite i deres alvidenhed har besluttet, at netop her bliver vejen delt. Der står et gammelt bøgetræ imellem de to veje, og jeg tænker at det er derfor, de har valgt at dele vejen her. Det er egentligt godt gjort - at tage højde for naturen på den måde, det er der sikkert andre der ville have udeladt, hvis de havde gjort sig overvejelser om vejskilningens beliggenhed. Men vejen skiller nu engang her, og jeg tænker at det måske ikke er så skidt at de har lagt den her. Ikke at det gør mig det store, jeg er nu engang til fods og kan både gå til højre og venstre om det passede mig, men om jeg en dag skulle bevæge mig same vej med lidt mere hast, da ville jeg utvivlsom påskønne beliggenheden af krydset. Selvfølgeligt ville jeg da ikke have tid til at tænke yderligere over det - i kraft af mit hastværk, men jeg tænker over det nu, og jeg tænker at det er godt at træet har fået lov til at blive stående. Det er nu engang et smukt træ, med det lysegrønne blade og solide stamme. Men en dag vil det alligevel forfalde og visne. Det er ikke en tanke, jeg kan lide at dvæle ved, men en rejsende mand som mig, kan nu engang ikke tillade sig at se bort fra disse sandheder. Nej en rejsende mand som mig, kan sandelig ikke tillade sig sådanne privilegier, det må høre de travle til. Træet vil falde en dag, og jeg undre mig over hvad de forbifarende den dag vil tilskynde skillevejens placering. Måske vil der i stedet vokse et nyt træ, det er nu engang en så smuk plads til et træ, og det kan være at de i så fald vil kigge på træet og tænke "det er egentligt godt gjort at de tager sådan højde for naturen". Ja, det er jeg næsten sikker på - det vil de tænke. Og selvom træet ikke er det samme, vil det da stadig til en hvis grad være sandt, deri at træet ikke havde stået der, om der ikke engang havde stået en prægtig bøg. Men om træet og vejen, vil jeg nu ikke spekulere over længere. Det må være en opgave for belæste mænd i kommende komiteer. Jeg tror i stedet jeg vil gå ligeud. Vejen skiller nu engang kun for dem, der har travlt, ikke for de rejsende - og jeg ynder at bevæge mig ude af trit med komiteernes rasen og belæste mænds beslutninger. Og skulle det være, at de har valgt at lægge skellet her, af årsager der går ud over træet ynde, da vil jeg blot nyde, at også tilfældighederne tager højde for naturens skjønhed. | ||||||||||||||
 | nhuth | 2014-05-23 07:49:50 |
Dejlig lille gådefuld tekst. Føler jeg går ind i træet, som åbner sig for mig.
Vh.Nhuth
Vh.Nhuth
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
