 |  | Aftenstemning (Saxo igen igen: ... Og så smed han den ud) |
 |
|
|||||||||||||
|
”Hvad jamrer du for, dit utaknemmelige skarn? Har du måske ikke alt, hvad du har brug for? Sørger jeg ikke for dig i alle ender og kanter?” Han sukkede. Skulle de nu igennem det skaberi igen? Ynk og elendighed i stemmen, ingen ende på det klagende tonefald. ”Kunne du nu ikke bare stille og roligt komme herhen hos mig i sofaen, i stedet for at fare op og ned ad gulvet og beklage dig?” Han klappede indbydende på pladsen ved siden af sig, overtalende. ”Nej kom nu, jeg er ikke sur. Hvorfor er du altid så mistænksom?” Efter endnu et par forsøg lykkedes det ham omsider at få ro. En næsten triumferende lettelse bredte sig over hans ansigt, da han skruede lidt op for fjernsynet og lænede sig tilbage. Lidt efter rakte han ligesom tilfældigt hånden ud mod den ikke mere helt slanke krop ved sin side og lod pegefingeren kærtegne den fyldige linie fra kæben ned over halsen. Det plejede at gøre underværker. ”Sådan, ja, det var bedre. Det er jo slet ikke så slemt, som du gerne vil gøre det til, er det? Hans fingre bevægede sig i blide, beroligende cirkler. Det kunne godt være, der var mere fedt under huden, end der havde været for ti år siden, og at musklerne var blevet slappere, men det bløde nakkehår var i det mindste stadig velplejet og endnu ikke tyndt. Han bøjede sig frem og pustede forsigtigt i den lille fordybning bag på halsen. ”Ender det måske ikke altid med, at du bliver tilfreds?” Prøvende lod han hånden fortsætte ned langs rygraden og smilede ad den velkendte, imødekommende bevægelse, da fingrene nåede vejs ende. ”Jamen, så kom da, når det endelig skal være! Det er også meget bedre ”¦” Tyngden og den dejlige varme bredte sig i hans skød, og han skubbede sig til rette, mens fingrene blev ved med at lege. ”Vi har det jo i virkeligheden godt, vi to, har vi ikke?” De lukkede øjne signalerede nydelse og gav ham ret. Lidt efter døsede han hen, men blev vækket af et blødt bump mod gulvet. Jammeren begyndte forfra. Han gabede irriteret. ”Åhr for pokker! Nej, nu gider jeg dig altså ikke mere!” Besværligt rejste han sig fra sofaen og samlede katten op fra gulvet. Da han åbnede havedøren, snoede den sig hvæsende i hans arme for at slippe løs, og så smed han den ud. | ||||||||||||||
 | NannaLA | 2011-04-27 14:36:24 |
Halløjsasa - den havde jeg ikke set komme!
Det er interessant at se hvordan det enkelte menneske tænker og løser opgaven, som andre mennesker også er blevet stillet.
Din udgave var velskrevet og overraskende! Og så er det katten der bliver smidt ud - i min er det 'bare' en busbillet ;-)
Godt arbejde.
Mvh Nanna
Det er interessant at se hvordan det enkelte menneske tænker og løser opgaven, som andre mennesker også er blevet stillet.
Din udgave var velskrevet og overraskende! Og så er det katten der bliver smidt ud - i min er det 'bare' en busbillet ;-)
Godt arbejde.
Mvh Nanna
| haleløs | 2011-04-27 15:21:28 |
Pikant! Velskrevet - osse i dén grad! Prøv at indsende novellen her til et ugeblad?
venligst ...
PS jeg har dig fortsat under mistanke for allerede at være - mindst - 'halvprofessionel'?
venligst ...
PS jeg har dig fortsat under mistanke for allerede at være - mindst - 'halvprofessionel'?
| ligeher | 2011-04-27 15:40:45 |
Altså, haleløs - du med dine ugeblade!!!
| mille | 2011-05-13 11:11:11 |
genial, sensuel tekst - var lige ved at tænke "porno" - men det plejer ikke at være dig - så kom "udløsningen" - jamen min bedste ven gennem mange år var skam også en kastreret hankat, min samlever var somme tider rigtig sur på Jesper hankat - men jeg synes han var så dejlig trofast uden at være krævende.
jeg deler haleløs`opfattelse af at du nok er noget ved "musikken" - måske journalist?
jeg deler haleløs`opfattelse af at du nok er noget ved "musikken" - måske journalist?
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Ja, det er virkelig sjovt og spændende at læse, hvad andre har fundet på i den samme opgave, det giver jeg dig helt ret i. Desværre er det ikke ret tit, man får muligheden for det, for som du selv er inde på, så er det både tankevækkende, inspirerende og lærerigt. Det var også derfor, jeg blev fanget på Saxo, da jeg først havde opdaget sitets eksistens, og selv fik lyst til at prøve kræfter med opgaverne.
Tak for kommentaren! Det ser ud til, at jeg i det mindste har ramt noget af det, jeg gerne ville.
Mange hilsner