 |  | I sindets inferno 6 |
 |
|
|||||||||||||
|
Hans ben hang og dinglede ud over kanten, stille sad han og følte natten omkring sig; med det beskyttende mørke, vinden; der dansede omkring ham, og bar alfer og andet godtfolk med sig. Nede fra gaden kunne en mand med en megafon høres, militæret var nok ved at sætte spærringer op i byen, trucks parkerede, soldater med rifler sprang ud og løb mod deres stillinger i krydset neden for kirken. De frygtede dem, menneskene, uuuh hvor de frygtede dem, grinede han for sig selv, men intet af denne verden kunne stoppe dem, han vidste det, han havde jo selv været der.... han mærkede tårerne på sine kinder, tænk at han stadig kunne, efter alt han havde været igennem, alt det han hade gjort, men hun var det eneste der betød noget nu... kun hende. Han lod hånden glide over arrene, som dækkede hans skulderblad, han huskede det så tydeligt... De havde boet ved søen, han, søs, far og mor. Han og søs havde leget i den lille fiskerhytte, som lå et stykke fra brandtomten, hvor deres hus havde stået... indtil den dag. Deres far havde aldrig været specielt stor tilhænger af gud, og mor havde været med i rebellerne før hun mødte far. Hvilket der gjorde udfaldet, havde han aldrig fundet ud af, det havde hjemsøgt ham i ti år.... Hvorfor? For præcis tolv år siden den nat, han havde set det hele gennem sprækken ved døren. To engle havde sparket hoveddøren ind, far havde grebet hans gevær ved sengen og var stormet ud i gangen, en vislen, far faldt til gulvet med brystet skårret op. Mor var løbet ud samtidig, men var drejet ned af gangen væk fra englene, hun løb mod hans og søs værelser, den ene engel slog ud med hånden.. mor faldt...... Hun havde set sin 16 årige søn lige i øjnene. "pas godt på Amanda... lad dem ikke tage hende" En stor jernstøvle blev plantet i ryggen på hende, hun forlod verden i et frygteligt skrig fuldendt af en knasen, da en støvlen knuste hende hoved, langsomt løftede han sit tårer fyldt blik, hans øjne mødte.... Der stod en kæmpestor mand med hvide vinger, lagt fladt ind mod ryggen, han var iført en stor brun læderjakke, i bæltet hang en stor bog, og han holdt en spændt bue i hænderne. Han var faret lige i synet på englen, han havde bare slået ham ind mod muren... det havde sortnet for øjnene.... Det næste han huskede... han lå i nogle arme.. han var groggy, gennem sløret for øjnene så han den anden, han havde stået med Amanda i favnen. "Hun er perfekt, så ren hvad gør vi med ham" "Ingen må vide noget, gem ham af vejen, den niende ring skulle kunne gøre det" Han mærkede en skærende smerte i brystet, det havde sortnet, han hørte hende skrige og hun havde rakt efter ham... det sidste han så var dolken i sit bryst. Han var vågnet, kulden bed i ham, bedende skrig om forladelse skar gennem den frostsne luft, kun overdøvet når et brøl, fra tid til anden, lød fra mørket. Han lænede sig frem, men mærkede en skarp smerte i ryggen, langsomt følte han efter.... I hans skulderblad var fæstnet en jernkæde, som gik ind i et hul i klippen. Langsomt åbnede han øjnene, han stirrede ud over en stor frossen sø, der var mennesker fanget i isen i forskellig grad, som gav deres egen version af "Min skæbne er den værste " klage sangen, det var ubærligt at hører på.. Hvor var han?? "Velkommen" Det gav et sæt i ham, han så rundt efter ejeren til stemmen. tæt ved ham var et ansigt synligt i isen, det var en ung kvinde, hun smilede mod ham med varmt, kærligt blik. "Velkommen til helvedes Niene ring, det er ellers ikke tit engle viser sig hernede... blev helt overasket da jeg så dem fastgøre dig til klippen. Hvorfor er du så endt her, sådan en ung knægt som dig." tårrerne stormede frem og faldt, som små iskrystaller fra hans kinder. "Engle kom til vores hus, de tog min søster, mor.....far..... døde" hans stemme knækkede over i gråd. "Søster, siger du, de havde godt nok en lille pige med" "Hvor.... Hvor tog de hende hen" Han mærkede vredens had stige op i ham. "Lige over dig er en afsats.. der forsvandt de op..... lidt efter fløj de uden hende" "Hvorfor.....Hvorfor ......Hvooooooooooofoooooooooooor!!!!!!!" Han satte af fra den lille stenafsats hvor han sad og lod sig falde mod jorden, åbnede sine sorte vinger, mærkede hvordan at Nattevinden bar ham og mørket hilste ham i møde. han fløj over byen, den havde ændret sig meget den sidste tid, der var ikke længere folk der gik ture på gaden og par der holdt i hånden, ingen familier og markedsboder, ingen huslere og gøglere... Nu løb folk gennem gaderne med ladte våben i frygt for Dem, Militæret var de eneste der kørte på gaderne, med deres armerede bæltekøretøjer, som fik byen til at runge som et tordenvejr, Børnene blev hentet med en pansret specialbygget bus, så de kunne blive kørt til skole. Han landede i mørkets ly i en øde park og satte sig på en bænk, her havde han siddet med sin mor og søster, så mange gange, de plejede at få en is her, når de var byen for at købe ind . Han så mod den lille legeplads, hans søster smilede tilbage mod ham, hendes brune krøller dansede i vinden..... så forsvandt mindet. fortsæt jer: Uskyldens Engle eller? 7 Start på serien her: den røde pigtråd i livet (med lydfilsforklaring) | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-08-21 08:47:43 |
gyyyyseligt velfortalt sci-fi drama! Go' beskrivelse af soldater m.m. ; kan dog ikke rigtig fatte billedet af GRUSOMME ENGLE ... nåmen, ER hooked, så fortsæt?
venligst ...
PS jeg læser kun korrektur her hvis du direkte anmoder om det; men det staves altså 'nienDe' ;)
venligst ...
PS jeg læser kun korrektur her hvis du direkte anmoder om det; men det staves altså 'nienDe' ;)
| haleløs | 2012-08-21 10:50:53 |
okay; så prioriterer jeg dette projekt højest; læser korrektur senere i dag.
Jo; læste din forkl. og henvisning til de ni ringe andetsteds; men din brug af 'hvide, grusomme engle' er jo lovlig kontroversiel. Vil gøre sig godt i enhver fantasy ;)
venligst ...
Jo; læste din forkl. og henvisning til de ni ringe andetsteds; men din brug af 'hvide, grusomme engle' er jo lovlig kontroversiel. Vil gøre sig godt i enhver fantasy ;)
venligst ...
| Lau G.N. | 2012-08-21 11:25:52 |
kan jeg få dig til at læse korrektur fra i morgen , idag skal jeg til at skrive 2. del om og regner med at blive færdig i dag.. ? jeg skal lige have skrevet digtet i 2.del om så det passer bedre ind i historien. C):)
og så kommer der måske nye lydfiler idag, har fået lov til at låne en vens headsæt, så skriv endelig en mail, hvis du har nogen ønsker C):)
og så kommer der måske nye lydfiler idag, har fået lov til at låne en vens headsæt, så skriv endelig en mail, hvis du har nogen ønsker C):)
| haleløs | 2012-08-26 07:08:41 |
er det mon den voksne Natteavns flashbacks til barndommen? venligst ...
| Lau G.N. | 2012-08-26 13:36:41 |
hmmm det er lidt en spoiler, men han sidder ti lange år i helvede. han går fra 15-25 ca. har ikke sat alder på ham endnu.
så ja han ser 10 år tilbage til den nat hvor han liv ændrede sig..
så ja han ser 10 år tilbage til den nat hvor han liv ændrede sig..
| Reppel | 2012-09-16 21:14:07 |
Okay. så det er grunden til hans had!! Med klump i halsen over hans families skæbne og ønsket om at han finder sin søster i live fortsætter jeg ufortrødent!!
Rigtig godt! :)
Reppel
Rigtig godt! :)
Reppel
| Lau G.N. | 2012-09-16 22:02:55 |
se se nu begynder det at dæmre at han har sine grunde og de såkaldte uskyldens engle, er pluslig ikke så uskyldige..
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
du må meget gerne læse korrektur på serien, da jeg overvejer at sende den ind til en fantasy samling.
hvad er det ved englene du ikke forstår? er det beskrivelsen der ikke er fængende eller er det bare det, at jeg bruger noget der pr. definition er godt, som noget ondt. C);)
har du set det link jeg sendte til din kommentar i "Englen og Natteravnen" den vil gøre det næste der kommer nemmere at forstå. C):)