 |  | Tættere på enden |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg har gravet mig så langt ned at jeg ikke længere kan se en udvej Ensomheden og gråden æder mig op Hvert sekund, minut, time, dag, måned, år er bare endnu et skridt tættere på enden Jalousi og blandede følelser tærer på mit skjold Splittet mellem flere verdener og personer Mig selv kan jeg nok aldrig helt være Hjælp mig til at finde vejen ud Væk fra denne labyrint For jeg har givet op Jeg har ikke kræfter til mere Måske når jeg frem til lyset Måske ikke... Jeg ved bare at det helt sikkert er bedre der, end her. | ||||||||||||||
 | nhuth | 2014-07-17 13:40:06 |
Hej Helene. Igen et fint digt fra din ferme skriverhånd. Mange (ikke kun de mange unge) kan i dit digt genkende lige så meget som jeg (der er 64).
Vh.Nhuth
Vh.Nhuth
| haleløs | 2014-07-17 13:55:43 |
at livet er ... indviklet, skrøbeligt og ... dyrebart har du på fremragende vis beskrevet.
Du' særdeles dygtig; jeg sér detteher som endnu et markant fodaftryk undervejs på din rejse ;)
venligst ...
Du' særdeles dygtig; jeg sér detteher som endnu et markant fodaftryk undervejs på din rejse ;)
venligst ...
| kundennehelene | 2014-07-17 16:34:00 |
Mange tusind gange tak Haleløs. Lige for tiden går det ikke godt, men heller ikke helt dårligt. Jeg føler, jeg går i tomgang og ikke rigtig kan finde en vej ud igen.. Men der kommer forhåbentlig nok. Det håber jeg da..
Mvh. Helene
Mvh. Helene
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Mvh. Helene