 |  | Som du fortjener det |
 |
|
|||||||||||||
|
Du dufter af ubeslutsomhed nu hvor mellemrummet imellem os her i sofaen pludselig bliver fyldt ud med alt det vi nægter at snakke om Som alt det du ved jeg laver men ikke tør blive bekræftet i Som alt det jeg ved du fortryder men ikke tør blive mindet om Og jeg dufter af usagte ord fordi jeg vader rundt i løgne som om du ikke har nogen anelse Som om det ikke kører rundt i dit hoved at jeg er din allerstørste fejltagelse mens min nok nærmere var at jeg troede det ville gå over At jeg kunne stoppe med at være en nar og elske dig som du fortjener det | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
