Tælleteknik | ||
|
||||||||||||||
Jeg vågnede op en dag og lignede en der havde grædt og det havde jeg sikkert også fordi nætterne er så ufattelig lange og tunge og kolde og fulde af tanker og rumlen i maven over om jeg nogensinde bliver glad igen for hvordan måles glæden når man ligner en vandrotte, en pandabjørn og en gadehund på samme tid en der har festet og grædt og sunget og tvunget sig selv til at oppe sig og gribe dagen og tælle den skide glæde i mængder af gode kopper kaffe omgange i karrusellen både af clementiner blade på margueritter repeat-afspilninger af mine yndlingssange og antal af gange jeg får andre folk til at smile men ligeså mange gange jeg tæller glæden i de gode tude-afsnit af min favoritserie for tiden ligeså mange gange springer mit hjerte et slag over i benægtelse over nogensinde at komme videre derud hvor jeg kan elske igen hvine og fnise igen blive rød i kinderne når jeg ser flotte ben og kysser stedet bag øret igen ja endda stole på at tungens ord stemmer overens med samvittighedens når vi står ude foran 7/11 og deler en donut inden jeg inviterer dig med hjem så jeg kan forsvinde i dine øjne og blonde hår og måske endda holde forår i februar når du fletter en krans af blomsterne fra mine vaser og jeg begynder at tælle glæden i at trække vejret og alle de gange jeg griner og tænker og får lyst til sex og håber på at jeg må holde dit hår næste gang du har tømmermænd og skulle jeg dø ung fordi jeg måske lider af OCD'ens tælleteknik så ville jeg trods alt dø en glædesfyldt død. |
haleløs | 2015-02-10 08:55:07 | |
jeg tror i al fald, du godt kan holde forår allerede nu ... her i februar ;)
venligst ...
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Mvh Nanna