 |  | En rigtig beslutning kap 15. |
 |
|
|||||||||||||
|
Det er blevet langt hen på eftermiddagen, inden Svend banker på hos mosteren, det varer lidt inden en stemme siger. ”Hvem banker.” ”Det er Svend” siger han højt og lidt efter er de kommet inden for. Svend syntes det hele er blevet mindre end han huskede det, men kommer på andre tanker da, mosteren med det samme siger. ”Der har været en foged, og spørge om jeg ved hvor du er.” ”Hvad svarede du til det” Ida har sat sig, men Svend er blevet stående. ”Jeg sagde som det var, at du var reddet mod skoven og. Det banker hårdt på døren. Svend går hen for at åbne, inden han når at lukke op, er der en stemme der siger. ”Vi ved du er derinde, så få lidt fart på med at åbne. Svend er klar med kniven under trøjen, da han åbner døren. Uden for står der to mænd fra landsbyen, og den ældste fortsætter med samme stemme. ”Vi skal have dig med til fogeden, og vi råder dig til at følge frivillig med, ellers.” Svend kan ikke holde vreden tilbage længere, og går et par skridt frem mod mændene. ”Ellers hvad” spørger han i en tone der fortæller, at han bestemt ikke har tænkt sig at følge med uden modstand. Mosteren er kommet frem i døren, og nu udbryder hun. ”Nå det er altså dig Anders, der er angiveren om hvem der besøger mig.? Det havde jeg ikke troet om dig.” Svend kan se at ordene fra søsteren har sin virkning, det giver ham tid til at tage kniven frem under trøjen, og helt roligt siger han. ”Skal det være kamp, eller vil i gå igen herfra. jeg har været hos præsten i Tåning med en besked og det kan Fogden få bekræftet i Voer kloster” og han fortsætter, ”I kan fortælle at min faders jord er der taget hånd om af klosteret.” Ordene piller fuldstændig glansen af de to, og det er i en noget anden Anders, der med en tydelig bæven i stemmen siger. ”Vi var ikke klar over det hænger sådan sammen, vi skulle føre dig til Fogden, og hvis du kom af dage inden, ville vi få en belønning.” Svend står roligt med kniven parat. Anders er skræmt. ”Men, som det er nu, vil vi ikke være med længere.” Mændene har trukket sig længere ud på vejen, og da de begynder at gå. Siger Svend højt efter dem. ”I kan meddele Fogden, at klostret ved hvem der stod bag mordbranden, og at de skyldige har fået deres straf. Svend vender sig om, og siger til mosteren. ”Jeg tror ikke de skal til nogen Foged, lige med det samme.” Tidlig på morgenen rider de fra søsterens hus og Svend har endnu tre sølvmønter i behold. ”Vi har fået meget ud af den tur, men vi fandt ikke en løsning med krukken. Måske skal jeg bare aflevere den til Abbeden og høre hvad han har at sige.” Ida nikker men Svend kan se at hun er usikker, så slår hun som regel blikket ned. ”Hvis du ikke er sikker, kan vi også bare lade krukken stå til noget viser sig.” Han kan se, at Ida er mere til det første. ”Så har vi en aftale.” Siger Svend og smiler lidt skævt. Vejen er blevet med to spor, og den indbyder til at Hestene får motion inden de når frem til bækken. Svend rider over i det andet spor og Ida har for længst opdaget hvad han vil. Før Svend bliver klar, sætter hun hesten i galopperende fart ud af vejen. Svend følger efter men, må indse at Ida rider hurtigere end han kan følge, og afstanden er ret stor da Ida når skoven. ”Min hest er gammel, og kan ikke løbe så stærkt mere” siger svend da han, og Ida er kommet af hestene. Ida griber ordene og peger på hesten og på ham, Samtidig med hun slår den anden hånd ind mod den der peger i små stød. Han er godt klar over, at hun mener han også er gammel, og da han prøver at fange hende med en hurtig bevægelse, har hun forudset hvad han vil og smutter bag om sin hest, og videre op i skoven. Svend er ikke sen til at sætte efter. Ida når ikke ret langt, inden han er over hende og får væltet hende omkuld. Hestene har af sig selv drukket vand fra bækken, og er gået ud i skovkanten for at græsse inden, rytterne kommer tilbage. Svend lægger hele hovedet ned i det rindende vand, og ryster vand fra hans lange hår over på Ida, inden han kysser hende igen. ”Jeg tror vi taler med Abbeden, og fortæller ham det hele, også vores mistanke til smeden, inden vi giver ham krukken, måske kan han finde frem til hvor den kommer fra.” Ida lytter og bifalder, hun er godt klar over at Svend har det elendigt med krukken i sin varetægt. Det har været en brydningstid og pantsætningen af Danmark, til Holstenske grever har, sat sine spor i Voer kloster, der for år tilbage blev sammenlagt med Nonneklostret i Vissing og siden har haft et virke som dobbelt kloster. Plyndring og krav om penge og værdier, betød at Voer kloster er blevet frataget sin førhen så store rigdom, og at Vissing kloster stadig mangler to fløje i at stå som et helt kloster, efter en storbrand. Efter Niels Ebbesens drab på den kullede greve og efter Valdemar Atterdags kroning i Viborg, er der igen kommet en tro på fremtiden og på at fordums rigdom vil komme tilbage. Abbeden i Voer er klar over at det bliver et langt sejt træk med mange messer og testamenter, inden der er penge nok til at påbegynde et byggeri i Vissing kloster. Selv om han inderst i hjertet føler, at det ikke bliver ham, der får de to klostre til at blomstre igen. Så går han alligevel over efter aften messen og tænder to lys med en stille bøn for klostrenes fremtid. I lang tid, har Svend arbejdet med Kors og det har vist sig at det er en efterspurgt vare. Og i denne omgang er det blevet til 8 kors i fire varianter. De to første har fået mange små fine slyngninger og de næste er almindelige. Måske kan han få besked på til næste gang, hvilke kors der blev først solgt. Svend ved ikke noget bedre end at sidde med ryggen til solen og gravere i de grønne sten plader. Selve støbningen og poleringen er for ham en nødvendighed, selvom han efterhånden, er blevet ret rutineret i støbeprocessen. Nu er dagen kommet, hvor krukken med skatten skal afleveres sammen med de 8 kors, Og alt er klargjort da de sammen går om bag smedjen for at hente krukken. På stykket med urter, er der så småt kommet grønne rækker frem og alt det opsamlede ukrudt er forsvundet til det halve. Svend sparker resten væk fra den underliggende flade sten og bukker sig ned og med gode kræfter i to forsøg, får han stenen løftet ud til siden og kort efter er krukken, taget op af hullet. Ida stopper et medbragt tøj stykke ned i krukken for at skjule indholdet. ”Så kan vi godt ride til klostret og aflevere smedens hemmelighed.” Svend rækker krukken til Ida og bukker sig igen, for lægge den tunge sten på plads. Ukrudtet sparkes tilbage over stenen og med en ukendt forventning, sidder de op og rider mod klostret. Svend har overtaget krukken og Ida sidder med korsene. Ida er klar over at der ikke må komme kvinder med ind i klostret, så hun er mere end glad for at vejret er til at holde ud, selv om det er blæsende. Svend sidder af og tager hesten med inden for den høje hæk. Ida har lagt de 8 kors øverst i krukken og det er en munk, som han ikke har set før der lukker op, Svend forklarer sit ærinde og følger med hen til gangen der fører over til Abbeden. Abbeden sidder ved et bord med et par munke, og han gør tegn til at Svend kan sætte krukken med de nye kors på bordet. Svend sætter krukken fra sig og siger højt henvendt til Abbeden. ”Jeg må bede om at være alene med Abbeden, da jeg har en meddelelse som skal forblive en hemmelighed, efter jeg har fortalt mit ærinde.” Abbeden fornemmer alvoren bag ordene, og beder de to Munke om at vente uden for på gangen. Abbeden retter sig op i stolen og siger ”Nå Svend Smed. Jeg håber du har noget vedkommende at fortælle.” Svend er godt forberedt og går lige til sagen om Huset og præsten og fogeden. Abbeden har lyttet og afbryder ved at sige. ”Jeg mener du har brugt Voer kloster lige lovlig meget i din egen tjeneste, men da du er en dygtig smed, og vi har et godt samarbejde, så er du tilgivet.” ”Abbeden fortsætter.” Hvis der ikke er mere.” ” Jo” siger Svend ”jeg har under klædet i denne krukke en skat som den gamle smed har haft gravet ned, og vi tror han har.” Abbeden har rejst sig, og tager de nye kors og lægger på bordet, og nu løfter han klædet fra krukken. Synet af det meget guld, får Abbeden til at give et en overraskende lyd fra sig, inden han vender sig mod Svend og udbryder. ”Du er en klog ung mand, og ud over dig selv, hvem har så indsigt i denne skat.” Svend er hurtig med svaret. ”Det har Ida min kone, men hun er stum og kan ikke fortælle noget, ellers er der kun mig og Abbeden.” Abbeden går tilbage og sætter sig inden han siger. ”Jeg har på fornemmelsen hvor skatten kommer fra, men det er fortid ” han gør et korsets tegn. ”Den afdøde smed har været med i en bondehær for mange år siden, det ved jeg fra et skriftemål, og det kan jeg godt fortælle nu når han er død. Der var mange adelige der omkom i det slag ved Kolding. Det er i sandhed mange år, smeden har gemt på den hemmelighed.” Abbeden ser over mod krukken inden han siger. ”Nu kan vi komme i gang med at bygge to nye længer, i et kloster der ligger på den anden side af Gudenåen, men derom senere. Jeg skal indkalde munkene og give dem den glædelige besked at Kong Valdemar har fået en søn der skal bære navnet Christoffer. Så beder vi samlet en bøn, for at han må få et godt liv. Og nu tilbage hvor vi kom fra. Et kongelig påbud kap 16. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2017-06-01 12:53:22 |
så vidt jeg lige husker e r'søsteren' = Svends faster? Så bedes udskiftet med 'fasteren'.
”I kan fortælle at min faders jord er der taget hånd om af klosteret.” jeg er måske nok løbet sur i tekstrækken; men mener at huske, du et sted har forklaret at Svends far var (dømt) fredløs? I så fald kunne man vel næppe eje noget - specielt ikke jord og fast ejendom, idet man var retsløs. Da Svends familie jo blev brændt inde kan der kun være tale om jord; jeg er usikker på om en søn af en fredløs kan arve eller bestemme spor; mit forslag er, at jorden nok blev udlagt til landsbyens fællesskab (før hegnslovene)
”I kan fortælle at min faders jord er der taget hånd om af klosteret.” jeg er måske nok løbet sur i tekstrækken; men mener at huske, du et sted har forklaret at Svends far var (dømt) fredløs? I så fald kunne man vel næppe eje noget - specielt ikke jord og fast ejendom, idet man var retsløs. Da Svends familie jo blev brændt inde kan der kun være tale om jord; jeg er usikker på om en søn af en fredløs kan arve eller bestemme spor; mit forslag er, at jorden nok blev udlagt til landsbyens fællesskab (før hegnslovene)
| haleløs | 2017-06-01 23:50:29 |
'søster' fprståes af læseren som Svends søster, moster som mors søster, faster som fars søster. Pas på med at forvirre læseren! Dengang var sproget ganske vist vældig anderledes; men brug nutids-begreber!
Marsk Stig, f.x., levede i det meste af 1200-tallet og blev dømt fredløs efter mordet på Kong Erik Glippinge
"På den tid, tilfaldt alt dødt jord kongen eller kirken." Der var jo dog en kendt arving, sønnen Svend; så jorden er altså ikke spor død!
Som nævnt tidligere; des mer' detaljeret, jo grundigere research. Ingen experimenter med historien!
venligst ...
Marsk Stig, f.x., levede i det meste af 1200-tallet og blev dømt fredløs efter mordet på Kong Erik Glippinge
"På den tid, tilfaldt alt dødt jord kongen eller kirken." Der var jo dog en kendt arving, sønnen Svend; så jorden er altså ikke spor død!
Som nævnt tidligere; des mer' detaljeret, jo grundigere research. Ingen experimenter med historien!
venligst ...
| prefu | 2017-06-02 10:59:54 |
Ja korrekt Marsk Stig, men Danmark er dansk!!
Hvis du tager den aktuelle periode 1338 1344 så var det at sammenligne med perioden fra 1940 til 46 altså Danmark var besat af tyske Grever.
Jeg retter til Moster.
Svend er på linie med faderen dømt til døden på Tysk foranledning, og det
vaccum der opstod er til hans fordel.
Vaccum= Greverne venter på indløsning af pant i danske landområder og Valdemar atterdag skal først akkumulere midlerne til indløsning. Det vaccum udnytter Gejstligheden til at erhverve jord.
Hvis du tager den aktuelle periode 1338 1344 så var det at sammenligne med perioden fra 1940 til 46 altså Danmark var besat af tyske Grever.
Jeg retter til Moster.
Svend er på linie med faderen dømt til døden på Tysk foranledning, og det
vaccum der opstod er til hans fordel.
Vaccum= Greverne venter på indløsning af pant i danske landområder og Valdemar atterdag skal først akkumulere midlerne til indløsning. Det vaccum udnytter Gejstligheden til at erhverve jord.
| haleløs | 2017-06-02 14:43:03 |
"
Svend er på linie med faderen dømt til døden på Tysk foranledning, og det
vaccum der opstod er til hans fordel.
"
Det er jo både indviklet og forvirrende at skulle tage stilling til nogle væsentlige forhold, man ikke som læser er blevet oplyst om! (jeg har nok ikke fået læst alle kapitler -endnu! )
Der var vel ikke noget, som hed 'tysk' - dengang?
"
Greverne venter på indløsning af pant i danske landområder og Valdemar atterdag skal først akkumulere midlerne til indløsning. Det vaccum udnytter Gejstligheden til at erhverve jord.
"
jeg opgiver at efterforske alle dine fakta; går herefter blot ud fra, at du godt ved, disse skal indhentes 'fra mindst tre uafhængige kilder' ;)
venligst ...
Svend er på linie med faderen dømt til døden på Tysk foranledning, og det
vaccum der opstod er til hans fordel.
"
Det er jo både indviklet og forvirrende at skulle tage stilling til nogle væsentlige forhold, man ikke som læser er blevet oplyst om! (jeg har nok ikke fået læst alle kapitler -endnu! )
Der var vel ikke noget, som hed 'tysk' - dengang?
"
Greverne venter på indløsning af pant i danske landområder og Valdemar atterdag skal først akkumulere midlerne til indløsning. Det vaccum udnytter Gejstligheden til at erhverve jord.
"
jeg opgiver at efterforske alle dine fakta; går herefter blot ud fra, at du godt ved, disse skal indhentes 'fra mindst tre uafhængige kilder' ;)
venligst ...
| prefu | 2017-06-03 18:34:30 |
oBS. angående ordet moster så er jeg ikke 100 på at ordet fantes 1340
ordet TANTE har været i brug og i rigtig gammel tid Morsøsthær.
Men nu retter jeg.
ordet TANTE har været i brug og i rigtig gammel tid Morsøsthær.
Men nu retter jeg.
| haleløs | 2017-06-03 21:51:23 |
din historie skrives jo på forståeligt nudansk for nutidens læsere; alle udtryk og begreber skal være umisforståelige. Familieloyaliteten ligger nok nærmere for en 'moster' end en tante, som vist blot er 'en knibsk, gammel dame'. ;)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
ikke faster men Moster så jeg valgte søster.
Venligst.
På den tid, tilfaldt alt dødt jord kongen eller kirken.