 |  | vi er jo ikke ... børn |
 |
|
|||||||||||||
|
vi voksede bare op sammen Men intet er jo det samme længere Som dengang træerne voksede ind i himlen over kælkebakken Og skjulte vore kys Dér, hvor der nu er cykelsti Og parkeringsplads Det gled jo bare ud ... med tiden Så du må altså lære at sondre nu fra da Spænd inlinerne på og husk så at se dig rigtig godt for Selv fik jeg alt for travlt med at smile til fotograferne og potentialet derude til osse at spejde efter dig Og hvorfor ringede du egentlig aldrig tilbage når nu du godt vidste det var mig i din telefon anonymt om natten Du bare holdt forbindelsen uden at sige mit navn Nåmen; nu´ det jo osse helt ligegyldigt! Vi er jo ikke ... børn længere | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
