Bundet og tvunden | ||
|
||||||||||||||
Hårde ord og voldsomme slag gemte hemmeligheder ingen kender åbne øjne og knyttede næver dybt inde er jeg bundet og tvunden så mange løgne og svig konstante skuffelser ingen er specielle, ingen er talentfulde jeg er bare mig, bundet og tvunden sovende vågen og kvæles i en drøm lytter larmende til mit stille skrig knælende, i live men død betragt det usynlige blod jeg har blødt jeg er ikke borte, men mine tanker svæver forvent ikke meget, jeg er bundet og tvunden udbrændt, brugt, tom og hul i dag er blot igårs i morgen solen er udbrændt, og asken ligger øde hen jeg er her stadig, bundet og tvunden.... |
haleløs | 2011-07-23 09:59:10 | |
Hensynsløst skræmmende (indblik i en extremists tankesæt?) Fremragende - intet mindre! venligst ...
poeten | 2011-07-23 12:23:46 | |
Har du læst Karin Frankoviacs digt, han slår. Handler om paradokset- hvorfor blive og skrækken for at få bank. Digtet er MEGET stærkt - Dit digt siger noget andet, men kunne godt handle om det samme. Er det rigtig forstået?
Wiblemo | 2011-07-23 14:00:05 | |
Digtet er opstået ud fra tanker og minder fra min barndom med misbrug og vold fra min stedfars hånd.
Desværre vokser man jo ikke fra slige oplevelser, deraf bundet og tvunden af fortiden.....:-(
Desværre vokser man jo ikke fra slige oplevelser, deraf bundet og tvunden af fortiden.....:-(
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!