 |  | Sommeren |
 |
|
 |
||||||||||||
|
Giv mig et pusterum så jeg kan forbløde alene i min nussede stue på mit plettede grimme gulvtæppe hvor mærkerne fra sidste gang stædigt har sat sig fast som i mine læbers mellemrum Smagen af dig forsvinder aldrig forsvinder aldrig herfra hvor verden konstant går i stykker hvor tallerkenen altid er beskidt Du baby Tag mig med ud i sommeren hvor vi kan være et gigantisk digterrod Du baby må jeg høre om dit liv skal jeg fortælle dig om mit Om mine mørkeblå hjerneblødninger mine travle nætter Skal jeg fortælle det hele som om du kan klare sandheden? Eller skal jeg fortælle dig noget nyt prøve på noget nyt? Måske jeg skulle prøve lykke piller? Nej blot lykke ligesom din påtagede glade personlighed Ligesom dig men jeg er jo der du slipper væk Du var aldrig lykkelig Jeg bør ikke blive som dig nej for jeg skal stoppe depressionen Jeg skal uppe min refleksion og du min ven skal stoppe med at kneppe alle andre end hende der elsker dig ubetinget Du min ven skal stoppe med at komme hver eneste gang jeg påstår jeg forbløder Du skal glemme at jeg eksisterer så jeg kan glemme at jeg skal være levende Men du glemmer aldrig og vi forbliver os Et glemt kondom på lagenet og du min skat er afsløret Men det kunne ligeså godt være mig Jeg kunne lægge min telefon på sofabordet og du kunne sende en sms lige dér hvor han tilfældigt tjekker tiden Og så ville han læse det hele igennem Alt det jeg ikke kunne få mig selv til at slette fordi jeg gemmer det som små notater mobile post-its så når jeg vågner kan jeg tjekke at vi to ikke var en drøm Tag mig med ud i sommeren jeg vil ikke være i kulden mere | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
