 |  | Esoteriske Slips Kap. 85 Velovervejet dialog |
 |
|
|||||||||||||
|
Kap. 85 Velovervejet dialog For at undgå at vække opsigt, sendte museet to ”flyttefolk” af sted i en anonymt udseende varevogn med et par af de ekstra forede transportkasser til korte ture. De to mænd i kakifarvet arbejdstøj forklarede deres ærinde til portvagten og blev lukket ind. Professoren sprang op af stolen, da vagten ringede op til ham. - Åh, gudskelov, at De kom. Så kan jeg slippe for dem, sagde han og lukkede dem ind i laboratoriet. De to mænd vurderede hurtigt varernes vægt, størrelse og sårbarhed. Statuetterne blev grundigt emballeret i silkepapir og skumgummi og lagt fast i kasserne. - De hører lige fra os, når vi er tilbage på museet. - Udmærket, kør nu forsigtigt. Sådan. Lucide ville lige fejre øjeblikket med et glas portvin. Det havde været et stort øjeblik, da han fandt bundproppen og bladguldet; men dette øjeblik var mere fredfyldt. Pludselig kom han i tanker om mødet på hotellet! Det var et kvarter siden, det startede. Lucide ringede omgående derud og bad dem om at give arbejdsgruppen besked om hans forsinkelse. Det var heldigt, at han ikke var med taxa. Allerede lidt i elleve trådte han ind i mødelokalet. Han undskyldte og beklagede; prøvede at lodde stemningen. Lichtenstein og fru Larsen manglede. De øvrige var midt i en debat om sammenhængen mellem politiets efterretningstjeneste, hackere og millionindtægter på medicin. Lucide hold klogelig mund og lyttede til de engagerede talere. Sekretær Jakobsen med k, spurgte om han måtte skrive ”fækalier” i stedet for ”lort”, men fik intet svar. Efter en halv times lytten, var der et øjebliks stilhed. - Pangæa! Sagde lucide pludselig. Vi må vende blikket udad. Vandene kan ikke længere skille nationerne. Over de kommende årtier vil vi nok bevidst skabe flere kultursammenstød som modvægt til en kultursammensmeltning, som på længere sigt ikke kan undgås. Og det er ikke små isolerede mærkelige spisevaner og påklædninger, jeg taler om. Det er også sprog og religioner. Vel vil der fortsat være masser af relative små mindretal, der evner at isolere sig mest muligt. Og mindretalsgrupper vil opstå i naturlig forlængelse af de permanente ungdomsoprør, som er indbyggede i alle kulturer. Det nye er kun tiden, tempoet, pengene, den teknologiske og medicinske viden - og en gammel erkendelse af, at tryk avler modtryk. - Kan du forklare det? Der er kun en halv time til frokost, sagde den herre, der havde kaldt sig ”Vognmand”på deres første møde. - Ja, jeg skal forsøge, svarede professoren. De husker alle, at vores gæsteforelæser i går nævnte landet Pangæa, som man mener var eet samlet landområde, hvor resten af vores klode var dækket af eet hav. Det var angiveligt nogle millioner år, før der fandtes mennesker, endsige computere. Den nye generation vokser op med større fortrolighed med den digitale teknologi, end den aldrende generation nogen sinde opnår. Ungdomsoprøret ser vi nu udfolde sig digitalt. Tydeligst i de hackergrupper, som er sværest for det ”etablerede” og velordnede samfund at styre. Det turde være indlysende, at PET på lovlig vis skal have mulighed for at hacke sig vej, når nationen trues af terrorrister. Den største trussel er imidlertid, at de vestlige demokratier selv - gennem lovgivning - ødelægger sine egne værdier. Frihed, lighed og broderskab. Nu har de oprørske mindretal magten i cyberspace. Og de kan kun bekæmpes af ”the establishment” , som må gøre vold på sin egen magt: Demokratiets grundpiller. Vores opgave er først og fremmest at standse væksten i uligheden. Lucide fortsatte uden ophold frem til frokostpausen. Ingen kunne eller ville anfægte hans synspunkter. De vidste alle, at han havde ret. ”Vi lever ikke længe på lånt tid” havde han slået fast. Vi må føre en velovervejet dialog med de toneangivende kræfter, og bruge deres modtryk som ”medtryk”. Hvis vi ikke udviser ubetinget tillid, bliver vi tabere. Samfundet må og skal rumme disse ”hackere” og gå i ægte dialog med dem. Anguis passede sit daglige arbejde i fritidsklubben, men holdt fast i sin kontakt med den voksende del af hackergruppen, som på ganske udemokratisk vis gav ham ”lov” til at være med, så længe de ikke kunne finde belæg for, at han modarbejdede deres interesser. Han havde ikke hørt fra ”Copone-Jensen”, som han kaldte kriminalbetjenten, men han kunne da se på sin skærm, at en Lis Petersen åbenbart var blevet sat til at ”overvåge” ham. Så han gav hende af og til lidt gådefulde godbidder at tygge på. Compol havde langt om længe fundet ud af at kombinere de små grå, så de fattede Pangæas idealistiske brug af magt. De havde nok at se til i PETs eget selvskabte ”Pangæa”. Jensen tog tyren ved hornene og ringede til professoren, som selvfølgelig ikke besvarede opkaldet og ej heller henviste til en telefonsvarer. Typisk. Hvis der overhovedet var noget ved den mand, der kunne kaldes ”typisk”. Ved totiden prøvede han igen; forgæves. Det endte med, at han selv kørte ud til hotellet. I dag kunne han i det mindste ikke forstyrre Eliza i hendes arbejde”¦ Lucide havde lige gjort en cigar klar, da Jensen kom ind i foyeren og styrede direkte mod ham. - Jamen dog, hvad skylder jeg æren, spurgte professoren. - Goddag, Lucide. Ikke noget endnu, svarede Jensen, jo det skulle måske lige være at anskaffe Dem en telefonsvarer. Nej, jeg kommer såmænd blot for at kikke lidt efter ejeren af aktiemajoriteten i en ”lille pillefabrik”, som han kalder ”EuroMed”. - Nå, jeg troede det var mig. Nej Hr.von Lichtenstein er trådt ud af gruppen. Han snakkede noget om ferie”¦ - Ja, det vil jeg gerne tro, svarede Jensen. Jeg er bange for, at hverken De eller jeg møder ham igen. Han er sygemeldt. Må jeg forstyrre Dem igen pr. telefon, hvis jeg heller ikke kan komme i kontakt med ham i morgen? Esoteriske Slips Kap. 86 Lille start og stor landing Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
